Danske iværksættervirksomheder skal i langt højere grad have mulighed for at rejse penge via crowdfunding - også kendt som massefinansiering over nettet, hvor privatpersoner kan investere i nystartede projekter.
Det er visionen bag et nyt strategisk samarbejde mellem brancheorganisationen Dansk Erhverv og Dansk Crowdfundingforening (DC).
"Der er mange spændende perspektiver i crowdfunding, som kan blive meget værdifuld for iværksættere og mindre virksomheder, der ellers kan have svært ved at skaffe finansiering til deres projekter. Dansk Erhverv vil gerne være med til at indfri potentialet i crowdfunding, så vi bedre kan udnytte det store iværksættertalent, der er i Danmark," siger Sigurd Schou Madsen, erhvervspolitisk konsulent i Dansk Erhverv, i en pressemeddelelse.
I første omgang er formålet med samarbejdet at sætte crowdfunding på den politiske dagsorden.
"Dette er en afgørende begyndelse på den udvikling, vi har døbt Den Ny Andelsbevægelse. Vi er 14 år inde i informationstidsalderen, hvor mulighederne for at demokratisere finansiering af alskens projekter nærmest er uendelige," siger Frederik Ploug Søgaard, medstifter af DC, i pressemeddelelsen og fortsætter.
"En af de helt store udfordringer for små danske virksomheder er at skaffe kapital, og her får de muligheden for at få hjælp fra en helt ny kant, som hverken er i konkurrence med traditionel lånefinansiering eller venturekapital. Tværtimod kan crowdfunding blive løftestang for iværksættere, som har ambitioner om at vokse sig store.
Store hindringer
I øjeblikket er den danske lovgivning skruet sammen på en måde, der vanskeliggør finansieringsmodellen, der især er udbredt i lande som USA og England.
I et notat skriver Finanstilsynet bl.a., at crowdfunding-portalerne skal stille en sikkerhed på 2,3 mio. kr., og at det kan være ulovligt at lave aktie-crowdfunding med anpartsselskaber.
I fredags kom det så frem, at erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) i et skriftligt svar til Folketinget slår fast, at han vil se på, om de danske regler kan indrettes mere hensigtsmæssigt, så man kan udnytte de nye muligheder for risikovillig kapital til mindre virksomheder.
Forskellige modeller
I alt findes der tre forskellige former for crowdfunding. Den første er donationsbaseret, hvor investorerne for et mindre beløb kan hjælpe virksomheden på benene. Som kvittering for hjælpen modtager donorerne typisk den første udgave af produktet, før andre forbrugere får adgang til det.
Den anden model er lånebaseret crowdfunding, hvor investorene yder mikrolån til iværksætterne.
Den tredje form er aktiebaseret crowdfunding, hvor indskyderne får en ejerandel i virksomheden.
Det er visionen bag et nyt strategisk samarbejde mellem brancheorganisationen Dansk Erhverv og Dansk Crowdfundingforening (DC).
"Der er mange spændende perspektiver i crowdfunding, som kan blive meget værdifuld for iværksættere og mindre virksomheder, der ellers kan have svært ved at skaffe finansiering til deres projekter. Dansk Erhverv vil gerne være med til at indfri potentialet i crowdfunding, så vi bedre kan udnytte det store iværksættertalent, der er i Danmark," siger Sigurd Schou Madsen, erhvervspolitisk konsulent i Dansk Erhverv, i en pressemeddelelse.
I første omgang er formålet med samarbejdet at sætte crowdfunding på den politiske dagsorden.
"Dette er en afgørende begyndelse på den udvikling, vi har døbt Den Ny Andelsbevægelse. Vi er 14 år inde i informationstidsalderen, hvor mulighederne for at demokratisere finansiering af alskens projekter nærmest er uendelige," siger Frederik Ploug Søgaard, medstifter af DC, i pressemeddelelsen og fortsætter.
"En af de helt store udfordringer for små danske virksomheder er at skaffe kapital, og her får de muligheden for at få hjælp fra en helt ny kant, som hverken er i konkurrence med traditionel lånefinansiering eller venturekapital. Tværtimod kan crowdfunding blive løftestang for iværksættere, som har ambitioner om at vokse sig store.
Store hindringer
I øjeblikket er den danske lovgivning skruet sammen på en måde, der vanskeliggør finansieringsmodellen, der især er udbredt i lande som USA og England.
I et notat skriver Finanstilsynet bl.a., at crowdfunding-portalerne skal stille en sikkerhed på 2,3 mio. kr., og at det kan være ulovligt at lave aktie-crowdfunding med anpartsselskaber.
I fredags kom det så frem, at erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) i et skriftligt svar til Folketinget slår fast, at han vil se på, om de danske regler kan indrettes mere hensigtsmæssigt, så man kan udnytte de nye muligheder for risikovillig kapital til mindre virksomheder.
Forskellige modeller
I alt findes der tre forskellige former for crowdfunding. Den første er donationsbaseret, hvor investorerne for et mindre beløb kan hjælpe virksomheden på benene. Som kvittering for hjælpen modtager donorerne typisk den første udgave af produktet, før andre forbrugere får adgang til det.
Den anden model er lånebaseret crowdfunding, hvor investorene yder mikrolån til iværksætterne.
Den tredje form er aktiebaseret crowdfunding, hvor indskyderne får en ejerandel i virksomheden.
