Sporerne fra Cimber Sterlings børsnotering skræmmer. Det kan være svært for private investorer at analysere et selskab tilstrækkeligt i forbindelse med en børsnotering.
Ekspert gennemgår her overfor borsen.dk, hvad man skal holde øje med, når man investerer i selskaber, der introduceres på børsen.
Der er mange faktorer, man kan tage med i sin vurdering af selskabet. Der er informationer, man kan købe sig til. Men der er også en del gratis information, hvis man ved, hvor man skal kigge.
Ken L. Bechmann, professor på CBS, kommer ind på en række forskellige forhold omkring prospekt, IPO-rapporter, udstederbanker, eksisterende investorer, personkredsen bag og lock up periode.
Undgå en ny Cimber
En del aktionærer har følt sig snydt efter at have investeret i Cimber, da selskabet blev børsnoteret i efteråret 2009. I løbet af kort tid på børsen har selskabet allerede nedjusteret to gange.
Dansk Aktionærforening var ude med kritik om at folkene bag Cimber "slæbte et døende selskab på børsen". Senest har der været kritik af prospektet for Parkens emission, som parkens store kreditor, Nordea, står bag.
Det kalder på kritiks sans hos investorerne. Både kritisk overfor prospektet, udstederbanken og motiverne for børsnoteringen.
Prospektet
"Det er svært at analysere et prospekt, og det kræver ressourcer," siger Ken L. Bechmann.
Han fremhæver banken, der står bag prospektet, som et tegn på prospektets seriøsitet:
"Det, der for alvor kan gøre et prospekt troværdig, er, at den udstedende bank har et rigtig godt ry og omdømme, som den ikke tør sætte over styr ved at lave noget sjusk," siger Ken L. Bechmann og fortsætter:
"Selskaberne laver kun et prospekt én gang, men udstederbanken gør det flere gange, så det er banken, den disciplinære effekt falder tilbage på. Og så må man også overveje, om den udstedende bank kan have særinteresser," siger Ken L. Bechmann, der mener, man skal være mere kritisk end blot at læse prospektet.
Hold øje med andre investorer
Når et selskab børsnoteres, har det selvsagt ingen historik på børsen, der kan hjælpe investorerne med at vurdere, om kursen er fair. Da selskaberne ofte indgår i samtaler med store investorer inden en notering for at vejre interessen for aktien, kan de store spillere, eksempelvis pensionsselskaber, være en strømpil, da de kan have en indsigt i selskabet, små investorer ikke besidder.
Men også de eksisterende investorer er interessante at holde øje med.
"Er der nogen gamle investorer, der vil trække sig ud, og har de en god forklaring på det?," spørger Ken L. Bechmann.
Hvordan holder investorerne øje med, hvem der sælger ud?
"Det er en forholdsvis vigtig del i prospektet. Der vil fremgå, hvad pengene skal bruges til, også om de tidligere investorer sælger eller skal købes ud," forklarer Ken L. Bechmann.
Tjek investorers salg
Er der tegn på, at eksisterende investorer sælger ud, skal man kigge på 'lock up' perioden.
"Der er typisk oplyst, hvor lang tid de har lovet ikke at sælge ud, kaldet 'lock up perioden'. Det viser lidt om, hvad pengene skal bruges til. Så undgår man et scenarium, hvor aktionærerne er med ved noteringen, men derefter begynder at sælge ud af aktierne. Det kan starte en ond spiral, hvor kursen falder, andre bliver bange og sælger osv. 'Lock up' perioden er relevant information i prospektet," forklarer Ken L. Bechmann.
Gratis information
Mange professionelle analytikere udarbejder rapporter i forbindelse med en notering, men det er en bekostelig affære, som ikke stilles til rådighed for alle og enhver.
Men for de private investorer, der ikke har råd til at købe analyser af et selskab, er der en del gratis oplysninger, man, ifølge Ken L. Bechmann, bør holde øje med:
Udover at forholde sig kritisk til prospektet, selskabet, ejerkredsen og banken bag, skal man vurdere, hvordan man mener, fremtidsperspektivet ser ud.
Mange spørgsmål:
* Giver børsnoteringen mening ud fra de eksisterende investorer og selskabets behov for kapital?
* Er timingen for noteringen fornuftig?
* Hvordan ser den branche ud, som selskabet konkurrerer i (eksempelvis Cimber der opererer i en ekstrem konkurrencesituation)?
* Hvorfor vil selskabet børsnoteres? Tror man på den forklaring?
* Tror man på den ledelse, der står bag? Tror man på bestyrelsen?
* Og så er der den gode gamle mavefornemmelse!
Ekspert gennemgår her overfor borsen.dk, hvad man skal holde øje med, når man investerer i selskaber, der introduceres på børsen.
Der er mange faktorer, man kan tage med i sin vurdering af selskabet. Der er informationer, man kan købe sig til. Men der er også en del gratis information, hvis man ved, hvor man skal kigge.
Ken L. Bechmann, professor på CBS, kommer ind på en række forskellige forhold omkring prospekt, IPO-rapporter, udstederbanker, eksisterende investorer, personkredsen bag og lock up periode.
Undgå en ny Cimber
En del aktionærer har følt sig snydt efter at have investeret i Cimber, da selskabet blev børsnoteret i efteråret 2009. I løbet af kort tid på børsen har selskabet allerede nedjusteret to gange.
Dansk Aktionærforening var ude med kritik om at folkene bag Cimber "slæbte et døende selskab på børsen". Senest har der været kritik af prospektet for Parkens emission, som parkens store kreditor, Nordea, står bag.
Det kalder på kritiks sans hos investorerne. Både kritisk overfor prospektet, udstederbanken og motiverne for børsnoteringen.
Prospektet
"Det er svært at analysere et prospekt, og det kræver ressourcer," siger Ken L. Bechmann.
Han fremhæver banken, der står bag prospektet, som et tegn på prospektets seriøsitet:
"Det, der for alvor kan gøre et prospekt troværdig, er, at den udstedende bank har et rigtig godt ry og omdømme, som den ikke tør sætte over styr ved at lave noget sjusk," siger Ken L. Bechmann og fortsætter:
"Selskaberne laver kun et prospekt én gang, men udstederbanken gør det flere gange, så det er banken, den disciplinære effekt falder tilbage på. Og så må man også overveje, om den udstedende bank kan have særinteresser," siger Ken L. Bechmann, der mener, man skal være mere kritisk end blot at læse prospektet.
Hold øje med andre investorer
Når et selskab børsnoteres, har det selvsagt ingen historik på børsen, der kan hjælpe investorerne med at vurdere, om kursen er fair. Da selskaberne ofte indgår i samtaler med store investorer inden en notering for at vejre interessen for aktien, kan de store spillere, eksempelvis pensionsselskaber, være en strømpil, da de kan have en indsigt i selskabet, små investorer ikke besidder.
Men også de eksisterende investorer er interessante at holde øje med.
"Er der nogen gamle investorer, der vil trække sig ud, og har de en god forklaring på det?," spørger Ken L. Bechmann.
Hvordan holder investorerne øje med, hvem der sælger ud?
"Det er en forholdsvis vigtig del i prospektet. Der vil fremgå, hvad pengene skal bruges til, også om de tidligere investorer sælger eller skal købes ud," forklarer Ken L. Bechmann.
Tjek investorers salg
Er der tegn på, at eksisterende investorer sælger ud, skal man kigge på 'lock up' perioden.
"Der er typisk oplyst, hvor lang tid de har lovet ikke at sælge ud, kaldet 'lock up perioden'. Det viser lidt om, hvad pengene skal bruges til. Så undgår man et scenarium, hvor aktionærerne er med ved noteringen, men derefter begynder at sælge ud af aktierne. Det kan starte en ond spiral, hvor kursen falder, andre bliver bange og sælger osv. 'Lock up' perioden er relevant information i prospektet," forklarer Ken L. Bechmann.
Gratis information
Mange professionelle analytikere udarbejder rapporter i forbindelse med en notering, men det er en bekostelig affære, som ikke stilles til rådighed for alle og enhver.
Men for de private investorer, der ikke har råd til at købe analyser af et selskab, er der en del gratis oplysninger, man, ifølge Ken L. Bechmann, bør holde øje med:
Udover at forholde sig kritisk til prospektet, selskabet, ejerkredsen og banken bag, skal man vurdere, hvordan man mener, fremtidsperspektivet ser ud.
Mange spørgsmål:
* Giver børsnoteringen mening ud fra de eksisterende investorer og selskabets behov for kapital?
* Er timingen for noteringen fornuftig?
* Hvordan ser den branche ud, som selskabet konkurrerer i (eksempelvis Cimber der opererer i en ekstrem konkurrencesituation)?
* Hvorfor vil selskabet børsnoteres? Tror man på den forklaring?
* Tror man på den ledelse, der står bag? Tror man på bestyrelsen?
* Og så er der den gode gamle mavefornemmelse!
