Euro-krise, valutakrig og redningspakker. 2010 har været et hektisk år på verdens aktiemarkeder, hvor usikkerheden og frygten for en ny recession har været dominerende.
Chefstrateg i Danske Bank Private Banking, Anders Nellemose, kalder over for borsen.dk kort og godt 2010 for et "knald-eller-fald år", hvor investorerne stillede sig selv spørgsmålet om, hvorvidt verdensøkonomien ville holde skindet på næsen.
Året begyndte ellers med spirende optimisme, men det blev efterfulgt af frygt for et double dip, stigende guldpriser og gældsfokus, forklarer Anders Nellemose.
"Og nu har vi fået en helt ny krise: PIIGS-krisen, der kredser om gældsniveauet i Portugal, Italien, Irland, Grækenland og Spanien."
Finanskrisen bag os
Chefstrategen mener dog, at økonomien først og fremmest kom tilbage på rette spor, hvilket betød større investorglæde i 2010.
"Finanskrisen kom på afstand, investorer begyndte at se frem, og der er nu mere appetit på risiko," forklarer han.
Det kommer ikke mindst til udtryk på det danske aktiemarked, der har vist sig blandt verdens bedste. Det danske C20-indeks er med Novo Nordisk i front steget 31 pct., mens S&P500 har hentet omkring 10 pct. og det brede europæiske indeks Euro Stoxx 50 er faldet omkring 5 pct.
"Store kursudsving bliver det nye normale," mener Anders Nellemose og påpeger, at blandt andet den voksende globalisering, algoritmehandel samt lige adgang til nyhedsstrømmen er med til at påvirke investorerne.
Chefstrategen opstiller følgende begivenheder som skelsættende i året, der gik:
1. kvartal: Spirende optimisme.
* Hjælpepakker blev indført og gav en vis ro på markederne.
* Ledigheden stoppede himmelflugten.
* Og boligpriserne stoppede det frie fald.
* Der var fortsat høj vækst i de nye vækstøkonomier (Emerging Markets), hvilket var godt for europæiske eksportlande (især Tyskland og Sverige) og eksporterende virksomheder her.
2. kvartal: Hajfyldt farvand
* Gældskrisen i de europæiske randlande blussede op, og euroen blev svækket. Fra årsskiftet og frem til begyndelsen af juni faldt valutaen over 16 pct. over for dollaren til en bund i kurs 1,1952.
* Den globale vækst var intakt, men det blev klart, at den er skævt fordelt mellem vækstøkonomierne og gamle økonomier.
* Guldprisen startede himmelflugten. Siden årsskiftet steg guld over knap 30 pct. til toppen i december på 1423,75 dollar pr. ounce.
3. kvartal: På en knivsæg
* Genopretning eller ny nedtur (double dip) var på alles læber.
* Skuffende makrotal fra USA og en opbremsning i Asien prægede dagsordenen.
* Der blev indført forskellige finanspolitiske stramninger i Europa, som reaktion på landenes høje gældsniveauer og budgetunderskud.
* Pengepolitiske stramninger blev også indført i Kina.
4. kvartal: Tilbage på sporet
* Ny hjælpepakke fra den amerikanske centralbank (Fed) på 600 mia. dollar er vedtaget. Makrotallene viser igen tegn på vækst i USA.
* Råvarepriserne stiger med frygt for stigende inflation, især i Asien, til følge.
* Redningspakke til Irland vedtages
* Kina overhaler Japan som verdens næststørste økonomi.
* Valutakrigen er på alles læber sammen med bekymring for voksende protektionisme.
* Uro på den koreanske halvø smitter af på verdens aktiemarkeder, hvor der er bekymring for, at USA og Kina bliver mere aktivt involveret.
I årets sidste dage sætter borsen.dk fokus på aktiemarkedets tilstand efter et hektisk 2010, og ser frem mod 2011. Følg med, når vi går strategernes forventninger efter i sømmene.