Få eksperternes tips og tricks til, hvordan du bedst optimerer din bolig og dine salgschancer, når du skal sælge. Enkle greb kan spare dig for afslag i prisen på flere tusinde kroner
Forår og fuglefløjt i luften er lig med flere salgsskilte i forhaverne i det ganske land, og særligt påsken er højsæson for bolighandler.
Er du selv en af dem, der går med tanken om at sælge din bolig, så er her eksperternes bud på, hvordan du kan optimere den inden et salg, så du får den bedste pris.
Helt lavpraktisk handler det ikke overraskende i første omgang om, at dit hus skal tage sig godt ud, siger ejendomsmægler Jesper Nielsen, der blandt andet er kendt fra tv-programmer som “Hammerslag” og “I hus til halsen.”
“Boligen er typisk det sted, man har bundet allerflest penge eller har noget friværdi, og netop derfor skal den præsentere sig i absolut topklasse. Det kan sammenlignes med, hvis man skal til en jobsamtale eller i byen – man skal tage sig godt ud. Samme tilgang skal man have med sit største aktiv, nemlig ens bolig,” siger han.
Helt elementært er det derfor, at førstehåndsindtrykket er i orden. Det betyder, at græsset skal slås, hækken trimmes, og udhænget, der har trængt til en kærlig hånd de seneste fem år, skal ordnes nu.
Bestil en førsynsrapport
Når de tiltag er på plads, så lyder Jesper Nielsens råd, at man som sælger sørger for at få fjernet så mange som muligt af de fejl, der vil blive nedfældet i en tilstandsrapport.
Og de fejl og mangler kan man få øjnene op for med en førsynsrapport.
“Jeg plejer at sige, at man skal rense tilstandsrapporten så meget som muligt,” siger han.
Også Henrik Bisp, der er fagekspert indenfor huseftersyn hos rådgivningsportalen Bolius, fremhæver, at en førsynsrapport er en god investering.
En sådan koster omkring 1000-2000 kr., hvilket kommer oveni selve tilstandsrapporten, der for et enfamiliehus koster omkring 4000-5000 kr.
“Det er en udgift, jeg mener kan svare sig,” siger han.
Får man lavet en førsynsrapport, har man nemlig mulighed for at få udbedret en række af de ting, der ellers kan stå og blinke rødt i tilstandsrapporten, og som måske holder potentielle købere fra at se huset eller får køber til at kræve store afslag i prisen.
“Hvis huset fremstår slidt eller i dårlig stand, vil der sandsynligvis være en del registreringer i tilstands- og elinstallationsrapporten. Det kan betyde, at køber går efter et afslag, som afhængigt af omfanget nemt kan være 50.000-100.000 kr. Så har man et sæt rapporter uden særlige bemærkninger, så er der dét mindre at forhandle om,” siger Henrik Bisp.
Tricket er som sagt, at man selv sørger for at få udbedret de eventuelle skader, som en bygningssagkyndig påpeger i førsynsrapporten, så de ikke ender i de endelige rapporter.
“Er der en masse småting, som egentlig kan udbedres forholdsvis nemt for nogle tusinde kroner, kan køber måske forsøge at byde de 50.000 eller 100.000 kr. under, fordi de ikke kan overskue at gøre det selv og derfor skal hyre en håndværker til det. Så man kan altså muligvis spare tusindvis af kroner ved selv at gøre en indsats, så huset står præsentabelt og i rimelig god stand,” siger han.
Typer af skader
Ejendomsmægler Jesper Nielsen anbefaler, at man sørger for at få udbedret så mange som muligt af de skader og mangler, man kan få udpeget ved hjælp af førsynsrapporten.
Dem, der er lettest selv at få styr på, er de såkaldte K1 eller K2, men også K3’ere er gode at få ryddet af vejen, hvis muligt, påpeger Jesper Nielsen.
Betegnelsen K3 står for kritiske skader og beskriver skader, som vil medføre svigt af bygningsdelens funktion inden for overskuelig tid, og som risikerer at give skader på andre bygningsdele.
“En K3’er, der står og blinker rødt i købers øjne, kan i virkeligheden dække over, at der er gået en fuge i badeværelset, og der derfor kan komme vand ind i den bagvedliggende konstruktion. Det kan så medføre svampeskader m.v. Og så lyder det hele jo pludselig meget alvorligt i sådan en tilstandsrapport, imens det eneste, det ville kræve at løse problemet, ville være, at den hårde fuge bliver kradset ud og en ny blød silikonefuge lagt. Så er det problem væk," siger han og tilføjer:
“At få det ordnet, koster måske 1500 kr. Det kan derfor virkelig betale sig at få fjernet sådan nogle små ting, der i en tilstandsrapport kommer til at virke langt mere alvorlige, end de reelt er.”
Betegnelsen K2 står for alvorlige skader, som vil medføre svigt af bygningsdelens funktion inden for overskuelig tid, men ikke vil medføre skader på andre bygningsdele.
K1 står for mindre alvorlige skader, der ikke har indflydelse på bygningsdelen eller bygningens funktion, imens K0 står for kosmetiske skader eller forhold, der kan påvirke køberens indtryk af boligen.
Derudover er der den alvorlige betegnelse UN. Den står for “undersøges nærmere” og beskriver forhold, hvis konsekvens ikke kan fastlægges tilstrækkeligt ved gennemgangen og kan være en alvorlig skade.
"Et godt råd er, at der ikke må være UN’er i tilstandsrapporten. Det er noget af det værste, man kan få i sådan en, for det gør køberen usikker, fordi de reelt ikke ved, hvad der kan ligge bag og betyder, at man skal have specialister ud for at undersøge det nærmere. Og så bliver køberne hurtigt talt fra købet," siger Jesper Nielsen.
En fordel at vente
Hvis du nu sidder og river dig i håret over, at du ikke kan nå at få styr på fejl og mangler inden påske, så er der ingen grund til at fortvivle. For der kan faktisk være en idé i at vente med at sætte til salg.
Det mener Hans Møllnitz Olsen, der er købermægler hos boligkøberportalen Bolighed.
“Mange tror, at påsken er det eneste rigtige tidspunkt at sætte huset til salg på. Det betyder så også, at der er et meget stort udbud netop på det tidspunkt. Hvis du vil undgå, at din bolig drukner mellem alle de andre, så vent en måned eller to med at sætte den til salg. Til den tid er de boliger, der var rigtig interessante, blevet handlet, imens de mindre interessante nu har fået lidt liggetid – det betyder, at man kommer på markedet med en bolig, som måske hurtigere bliver solgt, fordi den er helt frisk. Derfor kan det rent strategisk være en idé at vente,” siger han.
Vær tryg ved din mægler
Dernæst er det vigtigt at få den rette ejendomsmægler.
Her skal man ifølge Henrik Bisp tænke over, om det er den store mæglerkæde med et bredt netværk eller den mindre mægler med det lokale kendskab, der har den største fordel, når det gælder om at sælge netop dit hjem.
“Entrerer man med nogle af de store mæglerkæder, som har et stort netværk og databaser, der er enorme og kommer bredt ud, så er sandsynligheden for, at de kan håndtere et salg hurtigere jo stor. Vælger man derimod en mindre og lokal mægler, kan det være, deres lokale kendskab er en fordel, men der kan måske gå lidt længere tid. Det vigtigste er, at man føler sig tryg ved den person, man skal have kontakten med og føler, at mægleren lytter til en,” siger han.
Endeligt kan man spekulere i at spare det dyre mæglersalær ved selv at præsentere sin bolig, fremhæver Henrik Bisp.
Han råder dog til, at man gør op med sig selv, hvorvidt de sparede penge er det værd.
“Man skal nok lige overveje, om ikke salæret til en professionel er givet godt ud, så man sikrer, at boligen bliver præsenteret ordentligt, og man ikke får sagt noget forkert. Er man i millionklassen i handlen, så kan et lidt højere salær være givet meget godt ud, for at man ikke skal have en masse på egne skuldre, indtil boligen er solgt,” siger han.
Få styr på BBR
Ifølge advokat og næstformand i Danske Boligadvokater Peter Boe Christensen tænker mange boligsælgere ikke på at få styr på registreringerne i Bygnings- og Boligregistret (BBR,red.), inden en potentiel køber træder over dørkarmen.
“Der er mange boligejere, der har en forkert registrering i BBR. Det kan være, man har stående, at man har ét badeværelse, selvom man siden hen har fået bygget endnu et. Her er det en god idé at få det rettet i BBR,” siger han.
Det koster ikke noget at få ændret, og dels kan det tilføje ekstra værdi til huset, dels undgår man, at potentielle købere undrer sig over, hvorfor det ikke står registreret. Man er som ejer ansvarlig for, at det bliver ført ajour, hvilket selvfølgelig forudsætter, at de nye ting er i orden.
Har man tidligere haft oliefyr og olietank, men er gået over til en anden opvarmningsform, men har glemt at få registreret i BBR, at man ikke længere har en nedgravet olietank, så vil det også være en god idé at få meddelt kommunen, at den er væk, så den ikke står i papirerne.
Derudover er det også en god idé at få opdateret forældede servitutter.
“Nogle steder har man gamle servitutter om, at moster Oda har brugsretten til at bo på førstesalen, selvom det ikke har været aktuelt de seneste 25 år. Det er en god idé at få dem fjernet. Det er der rigtig mange, der ikke tænker over,” siger Peter Boe Christensen.
Sidst, men ikke mindst: Har man i sin tid fået bygget en ulovlig udestue, påpeger Peter Boe Christensen, at det også kan svare sig at hyre en arkitekt, som måske med et rids og en ansøgning til kommunen kan få den lovliggjort for 3000-5000 kr.
Nyt tag forbedrer sommerhusets salgschancer
Ligesom der kommer fut i salget af helårsboliger, når de første spæde skud viser sig på træerne, er det samme tilfældet for sommerhusmarkedet.
Stine Lyngbo Ries, der er indehaver af en Nybolig-forretning i et af landets største sommerhusområder, Blåvand ved Vesterhavet, råder derfor sommerhussælgere til allerede lang tid inden “Åbent Hus”-dagen at sørge for, at grunden er velplejet og fremstår uden rod, ligesom et kig ind gennem vinduerne gerne skal give samme indtryk.
“Ofte har potentielle sommerhuskøbere udset sig flere forskellige sommerhuse, som de kører ud og kigger på. Derfor skal man som sommerhussælger sørge for, at der ser pænt og ordentligt ud på grunden, og når man kigger ind ad vinduerne, fordi det ikke kun er til åbent hus, folk kommer ud,” siger hun og uddyber:
“Indtrykket udefra kan hurtigt afgøre, om en potentiel køber kører videre eller ej.”
Faktisk er hendes erfaring, at ni ud af ti sommerhuse bliver valgt fra alene baseret på, hvordan de syner udadtil.
Få rapporten hjem
Derudover lyder hendes råd videre, at man som sælger får lavet en tilstandsrapport med det samme.
“Der en tendens til, at sommerhussælgere venter med at få lavet rapporten, til der er en potentiel køber, fordi man ikke har et annonceringskrav med energimærke, som man har med et helårshus. Men jeg råder alligevel til, at også sommerhussælgere får lavet den fra starten, da de i så fald ikke risikerer at skulle forhandle pris både før og efter, den er fremlagt. Alle er jo interesserede i at få en endelig aftale på plads, og det er ikke muligt, før den foreligger,” siger hun.
Skal hun pege på, hvilke investeringer der virkelig giver mening at foretage i forhold til at forbedre salgschancerne for sommerhuset, så er det særligt sommerhuse med stråtag, det giver mening at poste nogle penge i forbedringer inden et salg.
“Har ens sommerhus stråtækt tag, som man ved, skal skiftes inden længe, så se at få det gjort. For det er stensikkert, at man ellers kommer til at betale for et nyt tag i forhandlingen – også stort set ligegyldigt, om man har sat prisen efter, at der skal nyt tag på,” siger Stine Lyngbo Ries.
Hun fremhæver desuden, at et nyt tag helt generelt forbedrer salgschancerne for sommerhuse.
Skift småtingene ud
Hvis man alligevel ikke selv vil give sig i kast med at få taget fikset inden et salg, er det dog en god idé at få indhentet tilbud på det, så man har dem liggende til køber, råder mægleren.
Micahel Dalsager, der er kommunikationskonsulent hos mæglerkæden Home, foreslår desuden, at man får lavet et uforpligtende udlejningsbudget, så en køber kan se, at der er mulighed for et tilskud til udgifterne, hvis man skulle få lyst til at leje sit sommerhus ud.
Han foreslår i samme ombæring, at man efter vinteren tjekker efter fugt bag skabe, på hemsen og under senge, inden en potentiel køber får spottet det.
Endelig råder Stine Lyngboe Ries til, at man i småtingsafdelingen får skiftet de spraglede gardiner, hvis storhedstid for længst er passé, og andet iøjnefaldende interiør ud med noget mere neutralt.
Forår og fuglefløjt i luften er lig med flere salgsskilte i forhaverne i det ganske land, og særligt påsken er højsæson for bolighandler.
Er du selv en af dem, der går med tanken om at sælge din bolig, så er her eksperternes bud på, hvordan du kan optimere den inden et salg, så du får den bedste pris.
Helt lavpraktisk handler det ikke overraskende i første omgang om, at dit hus skal tage sig godt ud, siger ejendomsmægler Jesper Nielsen, der blandt andet er kendt fra tv-programmer som “Hammerslag” og “I hus til halsen.”
“Boligen er typisk det sted, man har bundet allerflest penge eller har noget friværdi, og netop derfor skal den præsentere sig i absolut topklasse. Det kan sammenlignes med, hvis man skal til en jobsamtale eller i byen – man skal tage sig godt ud. Samme tilgang skal man have med sit største aktiv, nemlig ens bolig,” siger han.
Helt elementært er det derfor, at førstehåndsindtrykket er i orden. Det betyder, at græsset skal slås, hækken trimmes, og udhænget, der har trængt til en kærlig hånd de seneste fem år, skal ordnes nu.
Bestil en førsynsrapport
Når de tiltag er på plads, så lyder Jesper Nielsens råd, at man som sælger sørger for at få fjernet så mange som muligt af de fejl, der vil blive nedfældet i en tilstandsrapport.
Og de fejl og mangler kan man få øjnene op for med en førsynsrapport.
“Jeg plejer at sige, at man skal rense tilstandsrapporten så meget som muligt,” siger han.
Også Henrik Bisp, der er fagekspert indenfor huseftersyn hos rådgivningsportalen Bolius, fremhæver, at en førsynsrapport er en god investering.
En sådan koster omkring 1000-2000 kr., hvilket kommer oveni selve tilstandsrapporten, der for et enfamiliehus koster omkring 4000-5000 kr.
“Det er en udgift, jeg mener kan svare sig,” siger han.
Får man lavet en førsynsrapport, har man nemlig mulighed for at få udbedret en række af de ting, der ellers kan stå og blinke rødt i tilstandsrapporten, og som måske holder potentielle købere fra at se huset eller får køber til at kræve store afslag i prisen.
“Hvis huset fremstår slidt eller i dårlig stand, vil der sandsynligvis være en del registreringer i tilstands- og elinstallationsrapporten. Det kan betyde, at køber går efter et afslag, som afhængigt af omfanget nemt kan være 50.000-100.000 kr. Så har man et sæt rapporter uden særlige bemærkninger, så er der dét mindre at forhandle om,” siger Henrik Bisp.
Tricket er som sagt, at man selv sørger for at få udbedret de eventuelle skader, som en bygningssagkyndig påpeger i førsynsrapporten, så de ikke ender i de endelige rapporter.
“Er der en masse småting, som egentlig kan udbedres forholdsvis nemt for nogle tusinde kroner, kan køber måske forsøge at byde de 50.000 eller 100.000 kr. under, fordi de ikke kan overskue at gøre det selv og derfor skal hyre en håndværker til det. Så man kan altså muligvis spare tusindvis af kroner ved selv at gøre en indsats, så huset står præsentabelt og i rimelig god stand,” siger han.
Typer af skader
Ejendomsmægler Jesper Nielsen anbefaler, at man sørger for at få udbedret så mange som muligt af de skader og mangler, man kan få udpeget ved hjælp af førsynsrapporten.
Dem, der er lettest selv at få styr på, er de såkaldte K1 eller K2, men også K3’ere er gode at få ryddet af vejen, hvis muligt, påpeger Jesper Nielsen.
Betegnelsen K3 står for kritiske skader og beskriver skader, som vil medføre svigt af bygningsdelens funktion inden for overskuelig tid, og som risikerer at give skader på andre bygningsdele.
“En K3’er, der står og blinker rødt i købers øjne, kan i virkeligheden dække over, at der er gået en fuge i badeværelset, og der derfor kan komme vand ind i den bagvedliggende konstruktion. Det kan så medføre svampeskader m.v. Og så lyder det hele jo pludselig meget alvorligt i sådan en tilstandsrapport, imens det eneste, det ville kræve at løse problemet, ville være, at den hårde fuge bliver kradset ud og en ny blød silikonefuge lagt. Så er det problem væk," siger han og tilføjer:
“At få det ordnet, koster måske 1500 kr. Det kan derfor virkelig betale sig at få fjernet sådan nogle små ting, der i en tilstandsrapport kommer til at virke langt mere alvorlige, end de reelt er.”
Betegnelsen K2 står for alvorlige skader, som vil medføre svigt af bygningsdelens funktion inden for overskuelig tid, men ikke vil medføre skader på andre bygningsdele.
K1 står for mindre alvorlige skader, der ikke har indflydelse på bygningsdelen eller bygningens funktion, imens K0 står for kosmetiske skader eller forhold, der kan påvirke køberens indtryk af boligen.
Derudover er der den alvorlige betegnelse UN. Den står for “undersøges nærmere” og beskriver forhold, hvis konsekvens ikke kan fastlægges tilstrækkeligt ved gennemgangen og kan være en alvorlig skade.
"Et godt råd er, at der ikke må være UN’er i tilstandsrapporten. Det er noget af det værste, man kan få i sådan en, for det gør køberen usikker, fordi de reelt ikke ved, hvad der kan ligge bag og betyder, at man skal have specialister ud for at undersøge det nærmere. Og så bliver køberne hurtigt talt fra købet," siger Jesper Nielsen.
En fordel at vente
Hvis du nu sidder og river dig i håret over, at du ikke kan nå at få styr på fejl og mangler inden påske, så er der ingen grund til at fortvivle. For der kan faktisk være en idé i at vente med at sætte til salg.
Det mener Hans Møllnitz Olsen, der er købermægler hos boligkøberportalen Bolighed.
“Mange tror, at påsken er det eneste rigtige tidspunkt at sætte huset til salg på. Det betyder så også, at der er et meget stort udbud netop på det tidspunkt. Hvis du vil undgå, at din bolig drukner mellem alle de andre, så vent en måned eller to med at sætte den til salg. Til den tid er de boliger, der var rigtig interessante, blevet handlet, imens de mindre interessante nu har fået lidt liggetid – det betyder, at man kommer på markedet med en bolig, som måske hurtigere bliver solgt, fordi den er helt frisk. Derfor kan det rent strategisk være en idé at vente,” siger han.
Vær tryg ved din mægler
Dernæst er det vigtigt at få den rette ejendomsmægler.
Her skal man ifølge Henrik Bisp tænke over, om det er den store mæglerkæde med et bredt netværk eller den mindre mægler med det lokale kendskab, der har den største fordel, når det gælder om at sælge netop dit hjem.
“Entrerer man med nogle af de store mæglerkæder, som har et stort netværk og databaser, der er enorme og kommer bredt ud, så er sandsynligheden for, at de kan håndtere et salg hurtigere jo stor. Vælger man derimod en mindre og lokal mægler, kan det være, deres lokale kendskab er en fordel, men der kan måske gå lidt længere tid. Det vigtigste er, at man føler sig tryg ved den person, man skal have kontakten med og føler, at mægleren lytter til en,” siger han.
Endeligt kan man spekulere i at spare det dyre mæglersalær ved selv at præsentere sin bolig, fremhæver Henrik Bisp.
Han råder dog til, at man gør op med sig selv, hvorvidt de sparede penge er det værd.
“Man skal nok lige overveje, om ikke salæret til en professionel er givet godt ud, så man sikrer, at boligen bliver præsenteret ordentligt, og man ikke får sagt noget forkert. Er man i millionklassen i handlen, så kan et lidt højere salær være givet meget godt ud, for at man ikke skal have en masse på egne skuldre, indtil boligen er solgt,” siger han.
Få styr på BBR
Ifølge advokat og næstformand i Danske Boligadvokater Peter Boe Christensen tænker mange boligsælgere ikke på at få styr på registreringerne i Bygnings- og Boligregistret (BBR,red.), inden en potentiel køber træder over dørkarmen.
“Der er mange boligejere, der har en forkert registrering i BBR. Det kan være, man har stående, at man har ét badeværelse, selvom man siden hen har fået bygget endnu et. Her er det en god idé at få det rettet i BBR,” siger han.
Det koster ikke noget at få ændret, og dels kan det tilføje ekstra værdi til huset, dels undgår man, at potentielle købere undrer sig over, hvorfor det ikke står registreret. Man er som ejer ansvarlig for, at det bliver ført ajour, hvilket selvfølgelig forudsætter, at de nye ting er i orden.
Har man tidligere haft oliefyr og olietank, men er gået over til en anden opvarmningsform, men har glemt at få registreret i BBR, at man ikke længere har en nedgravet olietank, så vil det også være en god idé at få meddelt kommunen, at den er væk, så den ikke står i papirerne.
Derudover er det også en god idé at få opdateret forældede servitutter.
“Nogle steder har man gamle servitutter om, at moster Oda har brugsretten til at bo på førstesalen, selvom det ikke har været aktuelt de seneste 25 år. Det er en god idé at få dem fjernet. Det er der rigtig mange, der ikke tænker over,” siger Peter Boe Christensen.
Sidst, men ikke mindst: Har man i sin tid fået bygget en ulovlig udestue, påpeger Peter Boe Christensen, at det også kan svare sig at hyre en arkitekt, som måske med et rids og en ansøgning til kommunen kan få den lovliggjort for 3000-5000 kr.
Nyt tag forbedrer sommerhusets salgschancer
Ligesom der kommer fut i salget af helårsboliger, når de første spæde skud viser sig på træerne, er det samme tilfældet for sommerhusmarkedet.
Stine Lyngbo Ries, der er indehaver af en Nybolig-forretning i et af landets største sommerhusområder, Blåvand ved Vesterhavet, råder derfor sommerhussælgere til allerede lang tid inden “Åbent Hus”-dagen at sørge for, at grunden er velplejet og fremstår uden rod, ligesom et kig ind gennem vinduerne gerne skal give samme indtryk.
“Ofte har potentielle sommerhuskøbere udset sig flere forskellige sommerhuse, som de kører ud og kigger på. Derfor skal man som sommerhussælger sørge for, at der ser pænt og ordentligt ud på grunden, og når man kigger ind ad vinduerne, fordi det ikke kun er til åbent hus, folk kommer ud,” siger hun og uddyber:
“Indtrykket udefra kan hurtigt afgøre, om en potentiel køber kører videre eller ej.”
Faktisk er hendes erfaring, at ni ud af ti sommerhuse bliver valgt fra alene baseret på, hvordan de syner udadtil.
Få rapporten hjem
Derudover lyder hendes råd videre, at man som sælger får lavet en tilstandsrapport med det samme.
“Der en tendens til, at sommerhussælgere venter med at få lavet rapporten, til der er en potentiel køber, fordi man ikke har et annonceringskrav med energimærke, som man har med et helårshus. Men jeg råder alligevel til, at også sommerhussælgere får lavet den fra starten, da de i så fald ikke risikerer at skulle forhandle pris både før og efter, den er fremlagt. Alle er jo interesserede i at få en endelig aftale på plads, og det er ikke muligt, før den foreligger,” siger hun.
Skal hun pege på, hvilke investeringer der virkelig giver mening at foretage i forhold til at forbedre salgschancerne for sommerhuset, så er det særligt sommerhuse med stråtag, det giver mening at poste nogle penge i forbedringer inden et salg.
“Har ens sommerhus stråtækt tag, som man ved, skal skiftes inden længe, så se at få det gjort. For det er stensikkert, at man ellers kommer til at betale for et nyt tag i forhandlingen – også stort set ligegyldigt, om man har sat prisen efter, at der skal nyt tag på,” siger Stine Lyngbo Ries.
Hun fremhæver desuden, at et nyt tag helt generelt forbedrer salgschancerne for sommerhuse.
Skift småtingene ud
Hvis man alligevel ikke selv vil give sig i kast med at få taget fikset inden et salg, er det dog en god idé at få indhentet tilbud på det, så man har dem liggende til køber, råder mægleren.
Micahel Dalsager, der er kommunikationskonsulent hos mæglerkæden Home, foreslår desuden, at man får lavet et uforpligtende udlejningsbudget, så en køber kan se, at der er mulighed for et tilskud til udgifterne, hvis man skulle få lyst til at leje sit sommerhus ud.
Han foreslår i samme ombæring, at man efter vinteren tjekker efter fugt bag skabe, på hemsen og under senge, inden en potentiel køber får spottet det.
Endelig råder Stine Lyngboe Ries til, at man i småtingsafdelingen får skiftet de spraglede gardiner, hvis storhedstid for længst er passé, og andet iøjnefaldende interiør ud med noget mere neutralt.
