Opdateret 11.17 –Boligøkonomer har spået det umuligt, men nu bliver det virkelighed. Nordea Kredit og Totalkredit åbner i dag for en realkreditobligationsserie med en rente på 1 pct. og løbetid på 30 år.
Begge har dog besluttet at der endnu ikke kan optages lån i serien. Først når det nuværende 1,5 procentslån ryger over kurs 100, kommer den nye låntype i spil.
Kursen på den 30-årige 1,5 pct. obligation handler i øjeblikket til kurs 99,75. Var 1 procentslånet åben ville kursen være lige på den gode side af 95.
Tæt på kurs 100
“Kursen på den 30-årige 1,5 pct. obligation med afdrag, er kommet tæt på 100. Kommer kursen over 100, må vi ikke længere udstede nye boliglån i obligationen. Som konsekvens heraf har vi valgt at åbne en ny – nemlig en 30-årigt 1 pct. obligation. Derved sikrer vi, at alle boligejerne kan få det lån, som de gerne vil have, også selv om renten falder yderligere,” skriver Lise Nytoft Bergmann, der peger på, at så længe kursen er under 100 er lånet med en rente på 1,5 pct. det bedste alternativ for de fleste boligejere.
Et fastforrentet realkreditlån kan optages, så længe kursen er under 100. Når kursen ligger på 99, vil dit faktiske lån (hovedstolen) bliver omkring 1 pct. højere end det beløb, du egentlig skal bruge – så skal du låne 1 mio. kr. til køb af bolig, skal du reelt optage et lån på 10.000 kr. mere. Når kursen over 100 lukker lånet for udstedelser.
“Det 30-årige 1,5 pct. lån handler i øjeblikket i kurs 99,75. De lange boligrenter skal derfor ikke falde ret meget mere, før kursen kommer over 100, og vi ikke længere må udstede nye lånetilbud i obligationen. Sker det, forventer vi at tage den 30-årige 1 procentsobligation med afdrag i brug,” skriver Lise Nytoft Bergmann.
Chefanalytiker i Totalkredit Jeppe Borre peger på, at renterne er banket ned i løbet af årets første måneder, hvilket har gjort interessen for fastforrentede lån massiv.
“At vi kan konstatere en kurs på 1,5 procentslånet på næsten 100 og kommer med et nyt 1 procentslån får en betydning for rigtig mange boligejere i den kommende tid,” siger han og understreger at boligejere med lyst til konvertering står over for en såkaldt opsigelsesfrist i april.
“Vi oplever en mærkbar interesse for det hos vores kunder. Selvom 1,5 procentslånet står knivskarpt og fortsat er tilgængeligt, så ønsker vi ikke at stå i en situation, hvor ikke kan tilbyde et fastforrentet lån til den bedste rente til vores kunder, såfremt kursen på 1,5 procent’eren skulle krydse 100,” skriver Jeppe Borre.
Går lidt tid
Lise Nytoft Bergmann forklarer, at der oftest går lidt tid fra en obligationsserie oprettes til, der kan optages lån i den.
“Det tager ca. fire dage fra vi beslutter at åbne en ny obligation, til vi kan udstedes lånetilbud i obligationen. Og eftersom historien har dog vist os, at kurserne kan ændre sig både hurtigt og uventet, har vi valgt at åbne et 30-årigt 1 pct. lån. Derved vil vi stadig være i stand til at tilbyde lange boliglån med både fast rente og afdrag, selv om renterne falder yderligere,” forklarer Nordea Kredits boligøkonom.
Allerede i sidste uge pegede realkreditsektoren på, at vi står overfor en konverteringsbølge. For med de attraktive kurser på 1,5 procentslånet giver det mening for mange boligejere med et boliglån på 2,5 pct. og derover at konvertere ned.
I alt er der udstedt boliglån med en rente på 2,5 pct. for 143 mia. kr. Det betyder, at ca. 140.000 boligejere har et lån, hvor det kan give mening at kigge på konverteringsmuligheden.
“Visse boligejere med 2 pct. bør også skærpe med opmærksomheden, såfremt man står med andre behov for ændringer på realkreditlånet, f.eks. ændring i restgæld eller løbetid på lånet,” skriver Jeppe Borre.
At der nu er fastforrentede 30-årige lån med 1 pct. i rente på hylderne lyder for mange usandsynligt. D. 14. januar i år spurgte Børsen afdelingsdirektør og boligøkonom i Jyske Bank Mikkel Høegh om, hvad der skulle til for at danskerne begyndte at optage flere lån. Svaret lød sådan her:
“Vi skal ned på en fast 30-årig rente på 1 pct., før det for alvor vil rykke i nedkonverteringer igen. Og det sker ikke, det tør jeg godt sige.”
Jeppe Borre peger på, at ved indgangen af det nuværende årti lå renten på et F1-lån på 1 pct. Nu, hvor vi står ved slutningen af årtiet, er det fastforrentede 30-årige lån, der kigger på et tilsvarende niveau.
“Det sætter det hele lidt i perspektiv,” siger han.