Så er spændingen udløst.
Den legendariske investor Warren Buffett har netop løftet sløret for, hvordan det er gået med investeringsselskabet Berkshire Hathaway Inc.'s indtjening i årets første tre måneder.
Og det ser ikke så skidt ud endda. Bundlinjen landede næsten 10 pct. højere - godt hjulpet på vej af lave oliepriser og gode høstudbytter, der har givet ekstra aktivitet i hans jernbane-forretning, og samtidig har investeringerne i Burger King givet godt i kassen i form af udbytter.
Det skriver Bloomberg.
Nettoindtjeningen landede på 5,16 mia dollar - eller omkring 35 mia. kr. - og det er altså knapt 10 pct. højere end i samme kvartal for et år siden, hvor tallet var 4,71 mia. dollar eller omkring 32 mia. kr.
Omaha-møde i weekenden
Warren Buffetts investorer samles i Omaha i denne weekend til det traditionsrige årlige møde. Buffett, der efterhånden er blevet 84 år, kan fejre 50 års jubilæum som chef for firmaet, der engang var en skrantende tekstilfabrikant, men som nu er en enormt konglomerat med investeringer i forsikring, energi, produktion, detailhandel og jernbaner.
"Han har gode, kompetente leder, der kører en stabil, profitabel forretning. Hans største problem er at finde ud af, hvad han skal gøre med pengene," siger Cliff Gallant, analytiker i Nomura Holdings, til Bloomberg.
Også fejlskud
Det er dog ikke alt, hvad Buffett rører ved, der bliver til guld.
Både American Express og IBM, som Buffett ejer store aktieposter i, er dykket med mere end 10 pct. over det seneste år.
Og Coca-Cola, som den amerikanske investeringsguru ejer en velvoksen bid af, ligger stort set uændret.
Berkshire's egne aktier er da også dalet en anelse med godt 4 pct. i foråret fra rekorden, der blev sat ved juletid sidste år.