Carlsberg lider fortsat under især de russiske forbrugeres opbremsning. Indtjeningen skrider efter et tredje kvartal med pres på forretningen i både øst og vest, hvor det dårlige sommervejr har gjort ondt på Carlsberg.
Carlsberg realiserede i tredje kvartal et fald i omsætningen på 2 pct. til 17,4 mia. kr. - lidt under analytikernes forventninger.
Kvartalets driftsresultat faldt 20 pct. til 3,3 mia. kr. i forhold til tredje kvartal 2010, mens bundlinjen ramte 2 mia. kr. Carlsberg kalder selv kvartalets resultater som ventet.
Østeuropa koster dyrt
Driftsresultatet sender Carlsbergs overskudsgrad ned fra 23,5 pct. sidste år til 18,8 pct. Her havde analytikerne håbet på en lidt bedre indtjeningsevne.
Carlsberg begrunder de dårligere resultater med, at indtjeningen er ramt af svagere resultater i Østeuropa, højere inputomkostninger i forhold til sidste år og øgede salgs- og marketinginvesteringer, især på nøglemarkeder i Østeuropa og Asien.
LæsCarlsberg-topchef tager hul på nødplan
Det var ventet på forhånd af analytikerne, at tredje kvartal ville blive svagt fra verdens fjerdestørste bryggeri, blandt andet fordi nedjusteringen ved halvårsregnskabet i august tog udgangspunkt i svag omsætning i juli og august.
Det russiske ølmarked er faldet 3 pct. gennem året og ca. 7 pct. i tredje kvartal på grund af dårligere vejr end sidste sommer.
Carlsberg forklarer i regnskabet, at forbedring af de makroøkonomiske forhold i forhold til sidste år ikke er nok til at kompensere for, at ølforbrugerne har holdt sig tilbage på grund af stigende fødevarepriser gennem 2011 samt prisforhøjelserne efter den store afgiftsforhøjelse i Rusland sidste år.
Asien kompenserer
Carlsberg fastholder de nedjusterede forventninger og er dermed fortsat på vej mod et driftsresultat for hele 2011 omkring 10 mia. kr. og en vækst på bundlinjen fraregnet engangsomkostninger på 5-10 pct. Efter de første ni måneder mangler Carlsberg at hente 2 mia. kr. på driften i fjerde kvartal.
Udviklingen i Carlsbergs ølvolumen viser billedet af problemerne i Rusland og stagnationen i Europa. Samlet steg tallet 2 pct. til 91,8 mio. hektoliter.
Østeuropa trak ned med 1 pct., mens den organiske volumenudvikling i Nord- og Vesteuropa var flad. Til gengæld steg Asiens ølvolumen fraregnet opkøb med 10 pct. og imponerer med en overskudsgrad på 21,5 pct.