Den russiske valuta, rublen, fortsatte tirsdag sin nedtur og gennembrød ved middagstid niveauet på 70 rubler for en dollar.
Det var ifølge Bloomberg News første gang nogensinde, at det skete.
Faldet kom, selv om den russiske centralbank natten til tirsdag satte renten op til 17 procent fra 10,5 procent.
Det viste sig at være et forgæves forsøg på at afstive valutaen, som i de seneste måneder er raslet ned i værdi.
Krisen i Ukraine har udløst økonomiske sanktioner fra vestlige lande mod Rusland. Mange investorer har trukket penge ud af Rusland, og de faldende oliepriser, der rammer Rusland hårdt, medvirker også til rublens problemer.
/ritzau/