ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Rusland udråbt til yndling af Goldman

Storbanken Goldman Sachs har størst fidus til Rusland på listen over verdensøkonomiens "rising stars".

Cheføkonom Jim O'Neill fra Goldman Sachs spår størst vækst i russiske aktier i forhold til de øvrige BRIC-lande, der tæller Brasilien, Indien og Kina.

Grunden til troen på de russiske aktier skal findes i udsigten til lavere renter samt højere oliepriser.

"Landets fundamentaler ser bedst ud i forhold til markedet, da centralbanken ikke er på vej til at stramme sin monetære politik. Med høje oliepriser er den kombination meget favorabel," siger Jim O'Neill til Bloomberg TV.

Ingen fare for rentestigning

De andre udviklingskæmper, Brasilien, Indien og Kina, er alle hæmmet af frygten for pengepolitiske stramninger, hvilket automatisk lægger en dæmper på aktierne.

Den russiske centralbank sænkede i december sin rente til 8,75 pct., hvor den et år tidligere var helt oppe i 13 pct. Rentenedsættelsen var den femte siden september.

Samtidig er olieprisen steget fra 33 dollar på bunden til over 81 dollar.

Ruslands Micex-indeks steg hele 129 pct. i 2009 efter et sandt rædselsår i 2008, hvor Rusland var blandt de dårligste aktiemarkeder globalt.

95 pct. lune på Rusland

Herhjemme er Carlsberg-aktien stærkt afhængig af udviklingen på det russiske aktiemarked, og bryggeriet har også kopieret udviklingen med et fornem fremgang i 2009 efter voldsomme kurstab i sidste halvdel af 2008.

Mere end 95 pct. af anbefalingerne på russiske aktier hedder "køb" eller "hold", hvilket er den højeste score, siden Bloomberg News begyndte at opgøre tallene i 1997.

Der er også fart på den samlede sum emerging markets-aktier. De nye aktier samlet i MSCI-indekset steg i dag til det højeste siden august.

Investorerne tror, at USA's økonomiske genopbygning vil sætte gang i hjulene i udviklingslandene.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis