ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Royal Unibrew køber Finlands næststørste bryggeri

Royal Unibrew er med ét slag blevet markant større. Det danske bryggeri køber den finske bryggerikoncern Hartwall af Heineken for 2,8 mia. kr.

Hartwall er Finlands næststørste bryggeri og vurderes at have en såkaldt "enterprise value" på 3,3 mia. kr.

Købet finansieres ved lån i banken og en rettet emission mod Hartwall Capital Oy Ab på op til 9,995 pct. af Royal Unibrews nuværende aktiekapital, lyder det i en fondsbørsmeddelelse.

Penge
Unibrew får kold skulder af investorer efter opkøb
Målet er at udbygge den nuværende position som Nordens og Baltikums næststørste bryggerigruppe efter Carlsberg.

”Vi har respekt for Hartwalls markedsposition, stærke mærker og betydelige innovation, og købet af Hartwall understøtter Royal Unibrews strategi rigtig godt. Hartwall og det finske marked har mange lighedspunkter med vores danske forretning, og vi er overbeviste om, at vi som langsigtet og fokuseret ejer i et tæt parløb med ledelse og medarbejdere kan styrke Hartwall kommercielt og operationelt og dermed sikre en bedre indtjening,” siger topchef Henrik Brandt.

Stort køb

Med købet bliver Unibrew-koncernen markant større. Mens Unibrew i 2012 havde en omsætning på 3,3 mia. kr., så kunne Hartwall fremvise en toplinje på 2,3 mia. kr.

Også driftsresultatet (EBIT) kan få et gevaldigt løft med opkøbet. Her havde Hartwall sidste år et resultat på 209 mio. kr. mod Unibrews 480 mio. kr.

Med Hartwall følger 862 medarbejdere, hvilket vil tilføje over en tredjedel til Royal Unibrews 1635 ansatte.

Udbytter sat på hold

I forbindelse med købet har Royal Unibrews bestyrelse besluttet at sætte alle udbytteudbetalinger og aktietilbagekøb på hold indtil 2015, mens det finske bryggeri integreres i den danske koncern og gælden nedbringes.

Men købet af Hartwall ventes allerede fra 2014 at øge Royal Unibrews resultat og indtjening pr. aktie før integrationsomkostninger.

Forventningerne omæstningen og driften i 2013 ventes at blive forbedret med købet af Hartwall, men effekten vil afhænge af, hvornår transaktionen endeligt gennemføres, lyder det fra Royal Unibrews ledelse.

De nuværende forventninger lyder på en omsætning på 3325-3450 mio. kr., et driftsresultat (EBITDA) på 575-625 mio. kr. og et primært resultat (EBIT) på 450-500 mio. kr.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis