ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Risiko for russisk lussing til Carlsberg

Den russiske regering vil ifølge onsdagens budgetforslag tredoble afgifterne på øl, og der bliver ikke, som bryggerierne i landet havde håbet på, tale om en gradvis optrapning af ølafgiften.

Det skriver Bloomberg News med henvisning til en samtale med talsmand Alexei Kedrin fra det Carlsberg-ejede Baltika Breweries.

Baltika har modtaget et brev fra finansministeriet om de højere skatter på øl, og det fremgår, at afgiften for en liter øl sættes op til ni rubler fra de nuværende tre rubler.

I juli opfordrede Baltika sammen med Ruslands øvrige bryggerier og landets bryggerisammenslutning premierminister Vladimir Putin til at genoverveje forslaget om højere ølafgifter.

En tredobling af ølafgiften, som der altså nu er lagt op til, ville kunne halvere ølproduktionen og medføre tab af tusindvis af arbejdspladser i branchen, lød bryggeriernes argumentation.

Nyhedsbureauet Direkt

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis