Det tog kun en måned for forløberen til Saxo Bank, Midas Bank, at tabe 40 pct. af rigmanden Karsten Rees millioninvestering i for ham ukendte handler.
Saxo Banks forretningsmodel er i øjeblikket under beskydning fra flere sider, deriblandt både kunder og tidligere ansatte, men også langt tidligere har banken været i vælten.
Karsten Ree lod i februar 1996 Midas Bank investere godt 2 mio. kr. i aktier for sig, men havde efter kun en måned mistet 38,9 pct. af pengene, siger Karsten Ree til borsen.dk.
Han påstår, at det samme gjaldt for alle bankens øvrige investeringskunder.
"Det var på en måned, og det var ALLE investorer," understreger han.
Ingen dokumentation for handlerne
Banken afviste derefter at oplyse ham om, hvilke handler de havde gjort for pengene, og hvordan de kunne tabe så stor en andel på så kort tid.
"Jeg kunne ikke få lov til at se dokumentation for hvilke handler, de havde lavet," siger Karsten Ree.
Det fik Karsten Ree til at mistænke, at banken ikke fulgte aftalen om at investere pengene i aktier.
"Jeg betvivler, at de overhovedet handlede pengene. Fidusen var nok bare at sende dem afsted over på en engelsk konto og så bilde folk ind, at man handlede dem," lyder det fra rigmanden.
Fandt lidelsesfæller i Børsen
Banken 'nulrede' pengene væk, fortæller han. Ved at lade kunderne tro, at man handlede pengene og lavede flere handler hver dag, kunne pengene nemlig blive spist op af gebyrer. Det kaldes at rulle pengene, forklarer han.
"Det hed sig dengang, at de rullede pengene op til 100 gange om dagen. Det koster en kvart pct. at lave en transaktion, og hvis man laver 100 transaktioner om dagen, bliver det hurtigt en stor andel," siger Karsten Ree.
"I princippet er det en konfiskation af folks penge," fortsætter han.
Karsten Ree satte efterfølgende en annonce i dagbladet Børsen, hvor han efterlyste lidelsesfæller. Det gav pote, fortæller han:
"Jeg fik dokumentation fra både private investorer og firmaer, der fortalte historier, der fuldstændig svarede til min. Mange af de andre var blevet lokket til at fortsætte med at investere for at indhente det tabte, og alle dem, der gjorde det, tabte alle deres penge mellem marts og oktober," siger Karsten Ree.
"Kedelige personager"
Ingen af disse ønskede dog at stå frem med navn, og politiet kunne ikke finde beviser for svindel, så sagen endte der, fortæller Karsten Ree.
Midas Bank, der var stiftet af Lars Seier Christensen og Kim Fournais, skiftede i 2001 navn til Saxo, og Karsten Ree har i dag ikke ligefrem varme følelser over for de to stiftere af først Midas, siden Saxo Bank:
"Hvis du spørger mig om, hvad jeg synes om dem, så er svaret, at de er nogle meget kedelige personager."
"Hvis man tror det allerværste om de to, så tror man ikke forkert. Det kan man ikke tillade sig at sige, for som sagt er det ikke muligt at skaffe nogen beviser mod dem. Men det er min holdning. Jeg er ulykkelig over, at det her samfund ikke fungerer bedre, end det ikke kan få styr på sådan nogen," afslutter Karsten Ree.
Borsen.dk har præsenteret Saxo Bank for Karsten Rees oplysninger, men kommunikationschef Kasper Elbjørn meddeler, at banken ingen kommentarer har til sagen.
Saxo Banks forretningsmodel er i øjeblikket under beskydning fra flere sider, deriblandt både kunder og tidligere ansatte, men også langt tidligere har banken været i vælten.
Karsten Ree lod i februar 1996 Midas Bank investere godt 2 mio. kr. i aktier for sig, men havde efter kun en måned mistet 38,9 pct. af pengene, siger Karsten Ree til borsen.dk.
Han påstår, at det samme gjaldt for alle bankens øvrige investeringskunder.
"Det var på en måned, og det var ALLE investorer," understreger han.
Ingen dokumentation for handlerne
Banken afviste derefter at oplyse ham om, hvilke handler de havde gjort for pengene, og hvordan de kunne tabe så stor en andel på så kort tid.
"Jeg kunne ikke få lov til at se dokumentation for hvilke handler, de havde lavet," siger Karsten Ree.
Det fik Karsten Ree til at mistænke, at banken ikke fulgte aftalen om at investere pengene i aktier.
"Jeg betvivler, at de overhovedet handlede pengene. Fidusen var nok bare at sende dem afsted over på en engelsk konto og så bilde folk ind, at man handlede dem," lyder det fra rigmanden.
Fandt lidelsesfæller i Børsen
Banken 'nulrede' pengene væk, fortæller han. Ved at lade kunderne tro, at man handlede pengene og lavede flere handler hver dag, kunne pengene nemlig blive spist op af gebyrer. Det kaldes at rulle pengene, forklarer han.
"Det hed sig dengang, at de rullede pengene op til 100 gange om dagen. Det koster en kvart pct. at lave en transaktion, og hvis man laver 100 transaktioner om dagen, bliver det hurtigt en stor andel," siger Karsten Ree.
"I princippet er det en konfiskation af folks penge," fortsætter han.
Karsten Ree satte efterfølgende en annonce i dagbladet Børsen, hvor han efterlyste lidelsesfæller. Det gav pote, fortæller han:
"Jeg fik dokumentation fra både private investorer og firmaer, der fortalte historier, der fuldstændig svarede til min. Mange af de andre var blevet lokket til at fortsætte med at investere for at indhente det tabte, og alle dem, der gjorde det, tabte alle deres penge mellem marts og oktober," siger Karsten Ree.
"Kedelige personager"
Ingen af disse ønskede dog at stå frem med navn, og politiet kunne ikke finde beviser for svindel, så sagen endte der, fortæller Karsten Ree.
Midas Bank, der var stiftet af Lars Seier Christensen og Kim Fournais, skiftede i 2001 navn til Saxo, og Karsten Ree har i dag ikke ligefrem varme følelser over for de to stiftere af først Midas, siden Saxo Bank:
"Hvis du spørger mig om, hvad jeg synes om dem, så er svaret, at de er nogle meget kedelige personager."
"Hvis man tror det allerværste om de to, så tror man ikke forkert. Det kan man ikke tillade sig at sige, for som sagt er det ikke muligt at skaffe nogen beviser mod dem. Men det er min holdning. Jeg er ulykkelig over, at det her samfund ikke fungerer bedre, end det ikke kan få styr på sådan nogen," afslutter Karsten Ree.
Borsen.dk har præsenteret Saxo Bank for Karsten Rees oplysninger, men kommunikationschef Kasper Elbjørn meddeler, at banken ingen kommentarer har til sagen.
