ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Regnskabssæson kan byde på opjusteringer

De danske selskaber vil i den kommende regnskabssæson komme med positive overraskelser, vurderer Bjørn Schwartz, som er aktieanalysechef i Sydbank.

Den altoverskyggende forklaring er, at der ikke foregår særlig meget handel mellem de danske virksomheder og det gældsplagede sydlige Europa. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten i dag mandag.

"Langt vigtigere er udviklingen på vækstmarkederne, i Østeuropa, USA, Latinamerika og Fjernøsten. Geografiske områder, hvor vækstudsigterne fortsat tegner relativt robuste eller ganske lovende," siger Bjørn Schwartz til avisen.

Over forventninger

Den generelle udvikling i Europa ligner ikke den danske. En statusopgørelse fra nyhedsbureauet Bloomberg viser, at to ud af tre af de største selskaber, som har afleveret halvårsregnskaber, har ligget et par procent over analytikeres forventningerne i forhold til omsætning, men under i forhold til, hvad markeder havde håbet på indtjeningsmæssigt.

Dog vil gældskrisen i Europa stadig spille en stor rolle i regnskaberne, fordi den skaber global usikkerhed, og ligeledes gør både forbrugere og virksomheder usikre.

Bjørn Schwartz tror på, at der i løbet af året kan komme opjusteringer fra store selskaber som Novo Nordisk, GN Store Nord, FLSmidth, Carlsberg og A.P. Møller Mærsk.

/ritzau/FINANS


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis