ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

RD til boligejerne: Skift nu fra 7 pct. til 5 pct.

Danskerne kastede sig sidste år over de fastforrentede 30-års lån på 7 pct. Men nu er det tid til at skifte hest til et lån på 5 pct., mener Realkredit Danmark (RD).

Omkonverteringer til 7 pct. har sænket boligejernes restgæld kraftigt, men gevinsten bliver lige så stille spist op af en højere, månedlig ydelse.

Med det nuværende kursniveau for et 5 pct. obligationslån er tiden inde til at konvertere på ny, konkluderer RD i en ny analyse af boliglån.

RD opfordrer alle "realkredit konvertitter", hvilket dækker langt de fleste lånetagere, til at konvertere boliglånet inden udgangen af juli, hvor fristen for opsigelse til næste termin udløber.

"Vi anbefaler alle låntagere med 7 pct. 2041 at nedkonvertere nu. Med det nuværende kursniveau på omkring 98 på et 5 pct. lån med afdrag kan man komme ud af konverteringsspillet uden tab til følge og højst sandsynligt med en gevinst," skriver RD i analysen.

Tror ikke på stigende obligation

RD tror ikke på, at obligationsrenten falder mærkbart fra det nuværende niveau og påpeger derfor, at selv en konvertering med et lille ydelsestab til følge kan vise sig at blive endnu dyrere at udsætte nedkonverteringen.

"Kommer man ud af konverteringsspillet med en lavere månedlig ydelse og en højere restgæld, vil ydelsesbesparelsen over tid vokse sig stor og kompensere for stigningen i restgælden," vurderer RD.

Kurs 93 og 98 i fokus

RD's beregninger hæfter sig ved forskellige skillevægge på kursen på 5 pct. 2041.

Gik man som boligejer fra 4 pct. 2035 eller 5 pct. 2038 på det mest attraktive tidspunkt sidste år, så giver det økonomisk mening at nedkonvertere, så længe obligationskursen på 5 pct. 2041 er højere end 93.

Har man opkonverteret på det mindst attraktive tidspunkt i 2008, skal kursen på 5 pct. lånet ligge med en kurs over 98 for at opnå ydelsesmæssig gevinst ved nedkonvertering.

Restgælden også forskellig

RD-analysen vurderer, at ser man udelukkende på restgælden, så er et kursniveau på 87 tilstrækkeligt for konverteringsgevinst, hvis man købte på det rigtige tidspunkt sidste år.

Et kursniveau højere end 93 er nødvendigt, hvis man købte på det mindst attraktive tidspunkt.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis