Oliepriserne ligger mandag morgen lidt højere i kølvandet af et lille fald i antallet af rigge i USA, der borer efter ny produktion.
Dermed holder priserne sig tæt på det treårige toppunkt, de nåede i sidste uge.
Det skriver Reuters.
Prisen på en tønde af den amerikanske referenceolie ligger mandag morgen i 61,60 dollar mod 61,12 dollar fredag eftermiddag ved 17-tiden.
I løbet af torsdagen var prisen oppe at runde 62,21 dollar i det højeste niveau siden 2015.
Den europæiske referenceolie, Brent, koster mandag morgen endvidere 67,73 dollar mod 67,33 dollar fredag.
Høj oliepris kan give øget skifergasproduktion
Antallet af amerikanske rigge til olieproduktion faldt i ugen til 5. januar med 5 til 742, ifølge data far olieservicefirmaet Baker Hughes, og det har holdt hånden under oliepriserne, siger handlere ifølge Reuters.
Den senere tids olieprisstigninger kan give øget appetit på skifergasproduktion.
"Den amerikanske oliepris er nu i niveauet, hvor det forventes at tiltrække øget skifergasproduktion," siger chefmarkedsanalytiker Ric Spooner fra CMC Markets i Sydney til Reuters.
På markedet for ædelmetaller ligger guldprisen næsten uændret, og stigningerne fra midten af december er de senere dage dermed blevet bremset. Fra 11. december og frem til 4. januar steg prisen fra 1242 dollar til 1323,01, mens den siden har stabiliseret sig på et marginalt lavere niveau.
På markedet for industrimetaller bliver kobber mandag morgen handlet 0,3 pct. højere i 7139 dollar per ton.
/ritzau/FINANS