Tirsdag er blodrød for danske aktier, som falder langt mere end markederne omkring os. Kl. 11.30 er samtlige C25-aktier i minus, indekset falder 2,8 pct. og værst ser det ud for Ambu, som falder over 6 pct.
"Der er tre ting i spil for danske aktier," siger privatinvestor og tidligere børsmægler Peter Bækgaard.
"Der er de negative selskabsspecifikke nyheder som Danske Banks hvidvaskskandale, lidt mere konkurrence til Novo Nordisk og også øget konkurrence for høreapparatvirksomhederne William Demant og GN Store Nord. Man kan godt forstå hvorfor de aktier er faldet," siger han.
Men han peger også på en anden vigtig tendens, nemlig at der bliver trykket på "reset"-knappen for værdiansættelsen af nogle meget højtflyvende aktier.
"F.eks. har Ambu ikke præsenteret dårlige nyheder, men aktien blev handlet til nogle multipler, som var helt i skyerne. Når der er usikkerhed i markedet, så har de aktier, der handles til flere hundrede gange indtjeningen, en stor faldhøjde. Den kategori tilhører Ambu og en aktie som Chemometec, som også har været fantastisk dyrt prissat. Måske også høreapparatselskaberne," siger Peter Bækgaard.
Usikkerhed især udefra
Den tredje faktor kommer udefra i form af usikkerhed på en række fronter. Handelskrig mellem USA og Kina, hvor meget vil renten stige, kommer der en gældskrise i Italien.
"Danske aktier har seneste ti år klaret sig ekstraordinært godt, og det kan få investorer til at lede efter aktier, hvor de kan tage en langsigtet profit. Det kan være oplagt for udenlandske investorer, og vi har set i data, at udlandet er store sælgere af danske aktier," siger Peter Bækgaard.
Midtvejsvalget i USA kan også spille ind som en brik i den generelle usikkerhed, for hvad sker der hvis præsident Trump og republikanerne mister flertallet i et af kongressens kamre.
"Jeg ved ikke, om det vil få nogen til specifikt at sælge danske aktier, men det bidrager til usikkerheden, og aktiemarkedet hader usikkerhed," siger han.
Hvad skal der til for at dæmpe uroen?
"Så skal vi have afklaring inden for nogle af de her usikkerhedsområder. F.eks. en handelsaftale som er til fordel for både USA og Kina. Midtvejsvalget afklarer sig selv (finder sted 6. november, red.) men Italien kan trække ud i årevis og potentielt være meget forstyrrende for Europa," siger privatinvestoren.
Sæt dig ned og kig på dine aktier
Hans råd til andre private investorer er at sætte sig ned og kigge på, hvad usikkerheden og de mulige konsekvenser reelt betyder for de selskaber man har eller overvejer at investere i.
"Betyder det noget for Novo Nordisk, om man har en budgetkrise i Italien, eller hvis Italien i sidste ende endda trækker sig ud af EU? Nej, det betyder nok ikke noget for salget af insulinprodukter på langt sigt," konkluderer han.
Men nogle banker vil blive påvirket, hvis de ligger med italienske obligationer, og det kan sprede sig til andre banker, der kan få en på snuden, vurderer han.
"Vi er ikke der endnu. Men der bliver raslet med sablen," siger Peter Bækgaard.
Aktiekurserne overstyrer
For ham er det klart, at aktiemarkederne altid overstyrer, når der er uro.
"Lige så vel som aktiekurserne skyder over målet på vej op, så skyder de også under målet på vejen ned.
Det vil sige, at hvis det virkelig er en rigtig korrektion, vi er i gang med, så bliver aktierne meget billigere end de er nu, og de kommer til at falde mere, end man kan forsvare fundamentalt," siger han.
Men har man risikoappetit, kunne det være et godt tidspunkt at træde ind i markedet, mener han.
"Hvis man er risikovillig, ja så er det omkring nu, man kan slå til. Men om det er nu eller om to dage, jeg trykker på aftrækkeren, det ved jeg ikke," siger Peter Bækgaard.