ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Private igen på aktiejagt

De private investorer har igen fået mod på at købe aktier, og i årets første måned købte kunder hos internetmægleren Nordnet flere aktier, end de solgte.

I alt nettokøbte kunderne for 74 mio. kr. De mest populære aktier var FLSmidth og Vestas, hvor der blev nettokøbt for henholdsvis 42,8 mio. kr. og 28,4 mio. kr.

De mest solgte aktier i januar var A.P. Møller-Mærsk B-aktien og Carlsberg. Der var sammenlagt salg for henholdsvis 30,9 mio. kr. og 13,4 mio. kr. i de to aktier.

C20-indekset steg med næsten 8 pct. frem til 15. januar og Max Gandrup, der er Country General Manager for Nordnet Danmark, mener, at de private investorer har fået fornyet tro på aktiemarkedet.

Usikkerhed i markedet

"Vi så gevinsthjemtagninger i de første uger af januar måned, hvor Nordnets kunder faktisk nettosolgte aktier for 29 mio. Men i takt med et tilbagefald i aktiekurserne de sidste par uger af januar måned, nettokøbte vores kunder aktier for hele 103 mio. kr., så der er en klar positiv tro på den fortsatte børsudvikling," siger Max Gandrup.

Der er dog stadig usikkerhed i markedet op til landets virksomheder afleverer regnskab.

"Efter et fantastisk comeback for aktiekurserne i 2009 præges markedet nu af stor usikkerhed. Børsåret 2010 startede ellers med flotte kursstigninger, men overgik hurtigt i en stor usikkerhed til, om hvorvidt selskaberne kan leve op til de højt stillede forventninger til regnskaberne," siger Max Gandrup.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis