ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Private har købt for mere end 100 mio kr Novo-aktier på 20 minutter

På børsens første 20 handelsminutter har private investorer udnyttet et dyk i Novo-aktien, der i skrivende stund er på over 8 pct.

På handelsplatformen Nordnet har private investorer helt ekstraordinært købt for mere end 100 mio. kr. aktier i medicinalgiganten.

Hvor tit sker det?

"Det sker næsten aldrig. Men Novo Nordisk har en størrelse hos private, så det er den aktie, der kan nå derop. Handel for 100 mio. kr. er stort på en måned for en aktie," siger Max Gandrup, landechef i Nordnet.

Danskerne storkøber Novo

Generelt er det danske banker og handelsplatforme, der præger toppen af købssiden. Af de ti største købere af Novo-aktier fredag morgen er syv af dem danske.

Penge
Novo-aktien styrtdykker efter USA-udfordringer
Via Sydbank er der købt for knap 60 mio. kr. Novo-aktier, via både Nordea og Jyske Bank er der købt for over 42 mio. kr.

"Det er et udtryk for, at tilliden til Novo er intakt, og man ser en chance for at komme ind billigt. Vi har en enorm kærlighed og tillid til Novo Nordisk som selskab. Udlandet har ikke samme forhold til selskabet og ser mere direkte på tallene og sælger ud," siger Max Gandrup.

Den største sælger af Novo-aktier er en anonym udenlandsk mægler, der har solgt for 345 mio. kr. Novo-aktier i tidsrummet 9.00-9.20.

Det er ifølge senioranalytiker i Sydbank Søren Løntoft ikke overraskende.

"Udlandet har fokuseret rigtig meget på det her med prispres," siger han og henviser til dagens regnskab, der viser større udfordringer i forhold til prisudviklingen i USA end først ventet.

Stort fald - god købsmulighed

Om kursfaldet er berettiget kan ifølge senioranalytiker i Sydbank Søren Løntoft diskuteres.

Virksomheder
Prishug i USA rammer Novo Nordisk - prisudvikling værre end frygtet
"På en eller anden måde er det fair nok, at aktien falder i dag. Regnskabet er dårligere end ventet især på salgssiden, og man nedjusterer forventningerne," siger han.

Men med det store fald, ser Løntoft Novo-aktien som en god købsmulighed.

"Jeg tror, Novo vil vokse solidt de kommende år. De midler, de sender på markedet og står til at sende på markedet, vil sikre en god indtjeningsvækst fremover, som jeg ikke ser afspejlet i den nuværende aktiekurs," siger Søren Løntoft.

Den samlede handelsomsætning af Novo-aktier nærmer sig i skrivende 6 mio. aktier. I november 2013 nåede antallet at købte og solgte Novo-aktier på en enkelt dag op på 24,6 mio. Dengang kostede aktien knap 186 kr.
Virksomheder
Novo-regnskab med skår: Fintuner forventninger til 2016 og lover udbytte



Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis