Prisbevidst aktiekøbmand spinder guld på oversete aktier
Simon Kirketerp
11. dec. 2014 KL. 07.04
Gem til senere
Han voksede op blandt bøller, men var mere fascineret af Einstein end ballade. I dag ligner han en almindelig mand, der bor i lejebolig i Virum og kører i en godt brugt Alfa Romeo. Men Kurt Kara er nok det tætteste, Danmark kommer på ikoninvestoren Warren Buffett.
Som barn måtte Kara lede efter flasker for at komme i svømmehallen, men når han i dag tager sit jakkesæt på og kører på arbejde, er det med milliarder under armen. Hans speciale er at købe stærkt undervurderede aktier for derefter at høste gevinsten.
Men han lever, som han arbejder: prisbevidst og ydmygt – og det har forgyldt både ham selv og investorerne.
Havde du overladt 1 mio. kr. til ham i foråret 2009, havde du næsten 3 mio. kr. nu.
Det afkast har sendt Kurt Kara og hans investeringsfond Maj Invest Value i top tre globalt inden for dets felt, og det har tiltrukket horder af kapital, så pengetanken er fyldt med 5 mia. kr.
Men man møder en mand uden pral. Tallene kan tale for sig selv, mener han.
"Min bil har kostet 70.000 kr. Jeg bor til leje i et rækkehus. For mig at se er der ingen grund til at have et prangende liv, for det, man er indadtil, skal man også være udadtil. Jeg kan ikke være prisbevidst, når jeg handler aktier, hvis jeg, når jeg går ud ad døren herfra, køber herredyre ting og gældsætter mig til op over begge ører."
Respekt for penge
Han stiller op til dette interview med målet om at vise, at han er en helt almindelig mand – og vel og mærke en mand med respekt for penge. Men gennem 15 år er han stort set gået fra succes til succes i finansverdenen, og i dag har han personligt store investeringer i sin egen fond og selve Maj Invest, hvor han er med i ejerkredsen. Den vigtigste læresætning, den danske superinvestor har i sit repertoire, er:
"Tænk som en forretningsmand, der køber en virksomhed. Køb ikke noget, du ikke kan forstå. Find dit eget område og det, du er dygtig til. Og gå så efter at finde det rigtige selskab til den rigtige pris. Og husk på, at det er bedre at købe et fremragende selskab til en fornuftig pris, end det er at købe et fornuftigt selskab til en billig pris."
Og fødderne letter aldrig fra jorden, for Kurt Karas baggrund giver ham så meget tyngde, at han ganske enkelt ikke kan stige til vejrs.
"Jeg er en af de der farlige andengenerationsindvandrere," siger 43-årige Kurt Kara om sit ophav med en tyrkisk mor og en græsk far. To år før han blev født, rykkede forældrene til Danmark og slog sig ned i området omkring Sydhavnen i København.
"Jeg kom på Ellebjerg Skole. Det er et rough neighbourhood. Enten giver man tæv, eller også får man tæv. Og jeg fik tæv."
Ingen lommepenge til Kurt
Efter nogle år blev forældrene skilt, og Kurt Kara voksede op hos sin enlige mor.
"Vi var ikke fattige, men vi havde dælme heller ikke mange penge. Så jeg fik respekten for penge gennem barndommen, hvor der ikke var noget, der hed lommepenge til Kurt. Jeg måtte gå med aviser for at få min Commedore 64, for der var ikke en krone fra mutter. Hun skulle bruge pengene på husleje, tøj og mad, og så var der ikke mere tilbage. Skulle vi en tur i svømmehallen, måtte vi ud og lede efter flasker. Men vi havde det godt."
Selv er han overbevist om, at netop den tid har været med til at skabe grundlaget for hans succes.
"Det gav mig nogle styrker, jeg tager med mig resten af livet. Jeg måtte rejse mig op. Børste støvet af. Og smide noget vat i næsen, når jeg havde fået en blodnæse. Den slags lærte man, når man voksede op omkring Sjælør. Men der blev også knyttet venskaber, som var ekstremt stærke, og de venner har jeg stadig i dag."
Men hvor knytnæverne måske nok sad løst i kvarteret, sad hovedet til gengæld rigtigt på Kurt Kara.
Forbilledet var Albert Einstein. Og Kurt Kara gik hver dag til skole med rygdækning fra den store atomfysiker, for bag på skoletasken havde han fået eftermonteret et portræt af idolet.
"Jeg ville være atomfysiker og kontaktede i 9. klasse Niels Bohr Instituttet for at høre, hvordan jeg kunne nå dertil. Men jeg kunne se rundt om mig, hvordan penge var en knap ressource, og endte med at tænke: Okay, det skal det ikke være. Hvordan kan jeg undgå det? Det kan jeg ved at lære noget om penge."
I stedet trådte Kurt Kara ind på Københavns Universitet og kastede sig over økonomistudiet. Som en mere end habil skakspiller og med så store evner inden for it-programmering, at han let kan kode sine egne programmer, er tal hans stærke side
Men i studieårene nåede han at skrive andet end studerende på cv’et. Første skridt var en tjans i et bogholderibureau, og så fik vennerne øjnene op for hans færdigheder, når der skulle laves forretning.
Dr. Martens og grøntsager
Da vennen Yakup Ilhan fik ideen til at starte en skokæde op, var det Kurt Kara, han bad blive kompagnon. Via Roma Sko voksede fra ingenting til otte butikker.
Kurt Kara var datamanden, der kunne økonomisystemerne til fingerspidserne og kunne trække rapporter ud på, hvad der gav penge i kassen, og hvor hullerne i pengestrømmene var.
"Der gik det op for mig, hvad værdien af et brand er. Dr. Martens-støvler var så attraktiv en vare, at stillede vi et par ud i butiksruden, så strømmede kunderne ind for at se på dem. Godt nok endte de ofte med at købe noget andet, fordi Dr. Martens var dyre, men det trak kunder og skabte omsætning."
Snart blev Kurt Kara også trukket ind i opstarten af et cateringeventyr i Kødbyen. Full House eksisterer den dag i dag, som en af de tunge spillere i branchen.
"Da jeg var god til tal, spurgte de mig, om jeg kunne løse alle deres it- og økonomistyringsproblemer. Det tog tre uger, og jeg sov bogstavelig talt på betongulvet nogle af nætterne, for lastbilerne kom med vareparti efter vareparti, og det skulle alt sammen scannes og oprettes i databasen. Og da det var på plads, belønnede de mig med en ejerandel på 5 pct. for det, jeg havde gjort."
Og sådan gik det til, at han blev involveret i handel med alt fra grøntsager til frostvarer.
"Jeg lærte, hvad prisblindhed er. Kunderne var meget fokuserede på, om et kilo mozzarellaost eller et kilo hvedemel kostede det rigtige. Hvis prisen var skæv, gad de ikke handle hos os. Men til gengæld kunne man sætte prisen på persille til double up, for det var der ingen, der så."
Da studietiden i 1997 var slut, sagde han dog farvel og tak og indkasserede, hvad der nu var af gevinst på hans første investeringer.
"Jeg kom ud med en gevinst, men ikke sådan, at jeg kunne sige, at jeg havde tjent meget, men det havde givet mig enorm viden."
Fra offentlig til privat
Han gik til et job i det offentlige hos Økonomistyrelsen og præsterede efter to år at blive den yngste specialkonsulent i Danmarkshistorien. Men Kurt Kara ville noget andet end det, og da et stillingsopslag fra landets store kapitalforvalter Danske Capital dukkede op, var finansmanden Kurt Kara en realitet.
I 1999 trådte han ind i Danmarks største finanskoncern, bedst som it-boblen skabte milliardformuer og økonomiske fatamorganaer på tværs af jordkloden.
Opgaven var at assistere porteføljemanageren Søren Bertelsen på den investeringsforening, som de seneste år havde hentet store afkast hjem på latinamerikanske aktier. Men efter bare et par måneder i jobbet smuttede chefen.
"Så sagde han: Nu har du din chance, Kurt. Og så gik han."
Så stod den nyslåede finansmand selv med ansvaret i en tid, hvor aktierne senere viste sig at være pumpet mere end gevaldigt op. Men den spottede Kurt Kara på forkant.
"Jeg kunne se, at der var noget, der var helt skævt. Det ene var Argentina, som jeg var helt sikker på ville gå ned. De kunne ikke holde valutaen oppe, for de lokale kommuner var begyndt at gå rabundus og måtte reddes af staten. Det var kun et spørgsmål om tid, før staten ville ryge med ned."
"Det næste var teleaktierne i porteføljen. Jeg kunne simpelthen ikke forstå, at de skulle handles til en værdi, der var 50-100 gange større end deres indtjening. Det var jo bare simpel telefoni, hvor mange af selskaberne lå i en bygning ude i Amazonskoven og hed tele-et-eller-andet. Det gav ikke mening."
Efter at have grublet længe nok over, at verden ikke længere hang sammen, bankede han på hos øverste mand i Danske Capital, Jeppe Christiansen.
"Jeg mener, vi skal sælge det hele. Vi skal ikke eje noget i Argentina eller i teleselskaberne. Vi løber en katastroferisiko,” meddelte Kurt Kara den øverstkommanderende.
Jeppe Christiansen frygtede samme scenarie som Kurt Kara, og der blev trykket på salgsknappen.
Styrtede i grus
Tre uger efter brast Argentinas økonomi i grus, og inden længe tordnede hele markedet mod jorden, da it-boblen brast.
"Jeg nåede at redde investorernes kapital. Selv om markedet kollapsede, udbetalte vi det år 17 pct. i udbytte. Søren Bertelsens investeringer havde været fuldstændig korrekt de år, han havde ligget med dem, men da jeg kom til, var det tid til at hive stikket ud. Så vi ramte markedet helt rigtigt både på turen op og turen ned."
Kurt Kara på sin arbejdsplads hos Maj Invest. Selv mener han, at årsagen til successen er, at han investerer fra Gammeltorv 18 i indre København. Han fremhæver sit samarbejde med makkeren Ulrik Jensen og Maj Invest-direktør Jeppe Christiansen som helt centralt
Besøget hos Jeppe Christiansen blev samtidig starten på et tæt samarbejde, som indtil videre har holdt i 15 år. Kurt Karas reaktion gav så meget respekt hos chefen, at han snart fik ansvaret for Danske Capitals globale aktieportefølje, og i 2003 blev han chefstrateg i Danske Bank.
Men da Jeppe Christiansen i 2004 sagde farvel til Danske Bank-koncernen og gik over til en toppost i Lønmodtagernes Dyrtidsfond i stedet, ville han have Kurt Kara med til det nye LD Invest – som senere er blevet til Maj Invest.
Og Jeppe Christiansen var klar til at give ham frie tøjler til at lave en helt ny fond.
"Du kan få lov at køre den, som du vil," lød meldingen ifølge Kurt Kara.
Svaret var et "ja tak", og det, Kurt Kara ville, det var at investere ud fra value-tankegangen. Samme investeringsform, som den amerikanske investorguru Warren Buffett praktiserer i sit investeringsselskab Berkshire Hathaway.
En strategi, som tusinder af investorer forsøger og har forsøgt at gøre Buffett efter med forskellige modeller.
"Til syvende og sidst handler det om at købe de ting, der er undervurderede, og undgå dem, der er overvurderede," siger Kurt Kara, som heller ikke mener, at man nødvendigvis skal forsøge at følge den store mester blindt. Men Kurt Kara har kopieret Warren Buffetts vigtigste lærdom: Det er bedre at købe et fremragende selskab til en fornuftig pris, end det er at købe et fornuftigt selskab til en fremragende pris. Altså: Det er bedre at satse på et selskab, man er sikker på leverer, end et, man tror kan levere.
84-årige Buffett er faderen til value-begrebet. Over de seneste 50 år har han opbygget sin formue til 67 mia. dollar. Men alligevel lever han en livsstil uden ekstravagance og bor i samme hus, som før han blev en af verdens rigeste mænd. Det er det samme, Kurt Kara praktiserer.
"Jeg bliver ikke mere lykkelig af at køre i en bil til 2 mio. kr. Jeg skal jo bare fra A til B. Penge som sådan betyder ikke noget for mig. Jeg gør det, jeg mener, er rigtigt, med mine penge. Halvdelen af min formue er sat i aktier i Maj Invest, og den anden halvdel er investeret i min fond. Det, der giver mig glæde, er mine børn, mit arbejde, mine kolleger og min vennekreds."
Batman og Robin
Kurt Kara gør meget ud af at understrege, at de resultater, der er skabt i den fond, han står i spidsen for, ikke kunne være skabt uden hans højre hånd, Ulrik Jensen.
"Vi er som Batman og Robin. Han er min højre hånd, men vi er et makkerpar. Han sparker mig over skinnebenet, hvis jeg taler mudret, og jeg gør det samme ved ham," siger Kurt Kara om makkerskabet, som kører på ottende år. Kurt Kara er aktiechefen, mens Ulrik Jensen har titel af seniorporteføljeforvalter.
De to kan ringe sammen dag og nat og snakke aktier i timer og atter timer. Kurt Kara håndplukkede selv Ulrik Jensen til opgaven, efter at de havde lavet forretninger sammen, da de sad i henholdsvis Danske Bank og Sparbank.
"Der er bare nogle mennesker, hvor man kun behøver at have et møde, og så ved man, at man sidder over for en god fyr."
Kurt Kara tager ikke et træk i markedet, medmindre det er vendt med makkeren. Når de går på jagt efter billige kvalitetsaktier over hele kloden, forsøger de at gøre det så systematisk som overhovedet muligt. Blandt andet med et scanningsværktøj, som Kurt Kara selv har programmeret fra bunden.
"Vi er meget metodebevidste. Essensen af det, vi gør, det minder lidt om kynikerne i Grækenland for 2400 år siden. Kynikerne havde den holdning, at de ikke troede på noget. De testede alt. Så hvis der kom nogen og sagde, at når solen går ned, er der flere myg. Så kunne de i princippet finde på at stille sig op og først næste morgen tælle myggestikkene. Men det er lige præcis den holdning, vi mener, man skal have til finansmarkederne. Der er for meget konventionel visdom – og det er ofte mere konventionelt, end det er visdom. Alle siger, man skal købe billigt, men det er ikke nok i sig selv. Det kan ikke stå alene, for du er nødt til at se på, hvad du køber."
"Vores holdning er, at vi er nødt til at blive bedre hele tiden, for markedet bliver sværere og sværere. Men helt grundlæggende handler kapitalisme om at forrente kapital, så vi leder efter selskaber, som er gode til det," siger han. Så når Kurt Kara kigger på et selskab, prøver han frem for alt at tænke som en forretningsmand, der kigger på, om forretningsmodellen holder vand, om den er fremtidssikret, eller om konkurrenterne står på spring.
"Vi kigger meget på, hvor beskyttet den forretning, vi køber, er. Din forretning er dit slot. Hver dag står der fjender udenfor, som gerne vil slå dig ned og tage dit slot og hejse deres egen fane. Det, der forhindrer dem i at gøre det, er voldgraven, og hvor bred den er. Er der krokodiller i den? Er den dyb? Er der giftvand i den? Og har du kogende olie, du kan hælde ned over fjenden? Det skal være et godt slot med en meget bred voldgrav, og så skal der være en god konge."
En god konge er en direktør, der sætter firmaet og aktionærerne over sig selv. Så derfor er noget af det første, Kurt Kara spørger en topchef om: Hvad gør I for at tilgodese aktionærerne? Hånden på kogepladen
Altså hvordan sikrer ledelsen, at aktionærerne får mest muligt ud af deres investering, og her tror han på, at det er helt centralt, at ledelsen selv ejer aktier.
"Hvis du ejer en bolig, så beskytter du den bedre, end hvis du lejer den. En topchef skal helst føle og agere, som om han ejer selskabet. Det kan han ved at eje en stor stak aktier, men hvis han bare har en stak aktieoptioner, så er han en lejer."
Og så giver han ikke en disse for direktører, der er verdensmænd og omrejsende i skåltaler, der skal tale aktiekursen op. Topcheferne skal koncentrere sig om at drive forretningen – ikke andet.
Når det så gælder forretningen, elsker Kurt Kara selskaber, som har en form for lokalt monopol. Blandt andet derfor har han en forkærlighed for investering i jernbaner og har over de seneste år tjent store summer på aktier i amerikanske Union Pacific Railroad og Canadian National Railway.
"Essensen af det er, at skulle du lægge de skinner i dag, så ville det formentlig koste mere end selskabernes markedsværdi."
Men det bedste eksempel på et selskab, der rammer skiven fuldstændig i forhold til de ting, Kurt Kara jagter, er den enorme britiske boghandlerkæde WHSmith. Her har han satset stort og købt 2 pct. af selskabet, der har en markedsværdi på knap 14 mia. kr. Kæden er målrettet gået efter at etablere sig i lufthavne og andre trafikknudepunkter.
"Når du sidder 11 km oppe i luften og dingler i et stykke metal, som teknisk set ikke burde hænge helt deroppe, så er du ligeglad med, om du har givet 50 kr. mere eller mindre for din Harry Potter-bog. Du skal bare have tankerne væk og lande på jorden igen."
Det, der for alvor gjorde udslaget, var, da Kurt Kara og Ulrik Jensen tog på tur til Swindon i England for at mødes med ledelsen.
"Da vi mødte dem, kom vi ind i deres bestyrelseslokale. Der er plastikmøbler. Det er så tarveligt, som det kan være. Vi tænkt e: fantastisk. For det er da noget af det mest aktionærvenlige, jeg har set."
Og da topledelsen serverede kaffen i plastikkopper og gav dem en beskeden salgstale, hvor Ulrik Jensen og Kurt Kara fik to vidt forskellige præsentationer på papir, blev det kun meget bedre.
"Da vi så spurgte dem, om vi kunne få to ens, så undskyldte de sig med, at de ikke var så gode til at holde foredrag. Forklaring: De kunne ikke se, hvordan det skulle give værdi for aktionærerne, at de gik rundt og fortalte op og ned om selskabet."
Så var Kurt Kara klar til at opbygge en stor aktiepost i selskabet, og da ledelsen samtidig sidder på halvdelen af aktierne i selskabet, var det endnu et stort plus i hans bog. Gevinsten har været til at føle på. Det seneste år er aktierne steget 30 pct.
Kurt Kara kan en lang remse af succesfulde investeringer, som da han eksempelvis lavede 700 pct. på det kasakhiske kobbermineselskab Kazakhmys, men han er også stor nok til at erkende, at han kan komme ud på dybt vand.
Finanskrisen gav ham tab som alle andre, men han brugte derouten til at angribe markedet. Men den gigantiske nedtur kom også bag på den garverede valuemand. Før krisen gik han ind i Royal Bank af Scotland, som på papiret så ekstrem billig ud.
"Vi troede, værdiansættelsen var så stærk, at det kunne bære den igennem. Men så kom finanskrisen, og så var der ingenting, der bar længere."
Investeringsrobotten tabte
Et andet tab måtte han se i øjnene, da han satte et stort sats i søen sammen med Maj Invest. Navnet på hans opfindelse var Sinai. En investeringsrobot, som Kurt Kara selv har kodet fra bunden, og som ud fra mønstergenkendelse kan handle på finansmarkederne.
Dataene var så gode, at Kurt Kara i 2012 gik i luften med en fond til store institutionelle investorer på flere mia. kr., hvor Sinai skulle handle som en hedgefond. Altså udvalgte robotten en række aktier, der skulle satses på som kursraketter, mens der blev satset på, at andre skulle falde – såkaldt shorthandel. Men tidligere i år blev det et nej til Sinai.
"Det var ikke en stor katastrofe. Vi tabte 10 pct. Jeg syntes, det var det eneste forsvarlige at lukke ned, for Sinai kan ikke finde ud at sælge short."
Og oplevelsen med Sinai har fået Kurt Kara til at gøre op med sig selv, at det med at satse på, at aktiekurser skal i gulvet, ikke er noget for ham.
"At sælge short er som at være medlem af en dødekult. Ideen om, at ting skal blomstre, så der kan tjenes penge på det, er nu engang mere tiltalende end at tjene penge på, at ting dør. Shortselling er i sagens natur farligt, for tiden er din fjende, når aktiemarkedet kører op."
Og de store afkast, han indtil nu har hentet, er faktisk ikke noget, han gider dvæle ved.
"Vi kigger ikke bagud, for det er de færreste kampe, der bliver vundet ved, at man kigger på måltavlen. Man vinder ved at fokusere på spillet og tænke langsigtet."
BLÅ BOG - KURT KARA
43 år, fraskilt og har to døtre på 7 og 11 år Bor i Virum
Uddannelse:
Cand.polit. fra Københavns Universitet 1997
Karriere:
Under studietiden: Medejer af Via Roma Sko og Full House Catering 1997-1999: Fuldmægtig og specialkonsulent i Økonomistyrelsen 1999-2003: Porteføljeforvalter, Danske Capital 2004: Chefstrateg, Danske Bank 2004-2011: Chefporteføljeforvalter, Maj Invest 2011-: Aktiechef, Maj Invest
