ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Populær rejse-app er snart 160 milliarder værd

Med "deleøkonomi" som det helt nye og hastigt voksende fænomen bliver virksomheder, der fokuserer på deling af tjenester og ydelser, også større og større.

En af de mest kendte er Airbnb, der efter en kommende runde med rejsning af frisk kapital, står til en værdisætning på 24 mia. dollar eller omkring 160 mia. kr.

Det svarer knap og nap til den samlede værdi af Vestas (76 mia. kr.) og Carlsberg (95 mia. kr.) tilsammen.

Virksomheder
Billeder: Franskmænd går amok på Uber
Ifølge Financial Times er den seneste kapitalindsprøjtning på 1,5 mia. dollar (10 mia. kr.) tæt på at være helt i hus - omtrent det samme som Facebook rejste i sin sidste runde et år inden børsnoteringen i 2012.

Vilde værdisætninger

Det er især den eksplosive vækst på deleøkonomi-tjenester i Asien, der puster til interessen i virksomhederne, og Airbnb håber med den nye runde at sikre en bredere og mere internationalt funderet investorbase.

Også bildelings-tjenesten Uber, der for nylig har trukket overskrifter på grund af voldsomme protester i Frankrig, kigger mod Asien. Uber er også midt i en kapitalrejsning på cirka 1,5 mia. dollar, hvilket dog vil bringe selskabets samlede værdi op i nærheden af 50 mia. dollar.

Rygterne lyder på, at det er kapitalfondene General Atlantic fra USA og de kinesiske Hillhouse Capital - der også rygtes at være kommende investor i Uber - og Tiger Global, der fører an i Airbnbs kapitalrejsning.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis