ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Passagererne strømmer til Københavns lufthavne

Opdateret kl. 13.30- Københavns Lufthavne A/S (CPH) har medvind i tredje kvartal. Der flyver flere passagerer af sted, og de slår sig løs i de mange butikker og lader bilen stå på parkeringsområderne, hvor indtjeningen også stiger.

CPH fastholder sine forventninger til 2011 med en passagervækst i tredje kvartal på 2,6 pct., en omsætning på 925 mio. kr. mod ventede 856 mio., og en primær drift (EBIT) på 408 mio. kr. mod en forventning, der kun sagde 350 mio. kr.

Nettoresultatet for CPH lander på 267 mio. kr. i tredje kvartal.

Ophør af lejekontrakt modsvarer passagerindtægter

Den øgede omsætning kan CPH primært takke deres passagerer for.

Trafikomsætningen alene stiger 9,1 pct., men der er nemlig ikke bare kommet flere passagerer til, de lægger også flere penge i lufthavnen, når de er der.

Det smitter positivt af på den kommercielle omsætning, der i tredje kvartal blev påvirket af en stigning på 13,5 pct. i koncessionsindtægterne i shoppingcentret og en stigning i omsætning på parkering på 9,9 pct.

Et ophør af en langsigtet lejekontrakt med SAS Cargo betyder dog, at den samlede omsætning i det kommercielle segment falder 4,4 pct.

Passagertallet i CPH er efter de første tre kvartaler af 2011 steget med 6,6 pct. i forhold til samme periode sidste år, og omsætningen er steget med 2,1 pct. til  2512 mio. kr.

Det betyder, at resultat før skat steg med 0,7 pct. til 797,7 mio. kr.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis