Demonstrationer i Hong Kong de seneste måneder har ikke været et særsyn. De startede som en protest mod et nyt lovforslag, der ville gøre det muligt at udlevere borgere fra Hong Kong til retsforfølgelse i Kina, men har udviklet sig til at blive en generel protest mod Hong Kongs regering og dermed den stigende kontrol fra Kina, hvilket blev helt synligt i resultaterne af distriktsvalgene i Hong Kong i november 2019, hvor opbakningen til den prodemokratiske bevægelse var tydelig.
Ustabilitet og investorer er ikke det, der går bedst hånd i hånd – og spørgsmålet er, om virksomheder og investorer vil vriste sig fri af ustabilitetens greb og finde andre veje, og om Kinas økonomi vil lide skade til gene for verdensøkonomien og potentielt de private investorers porteføljer.
Ifølge Jørgen Delman, der er professor i kinastudier på Københavns Universitet, var der for nyligt et stormøde i Kinas ledelse, hvor udmeldingen med hensyn til Hong Kong var relativt moderat.
“Godt nok vil man stramme op på relationen mellem Hong Kong og Kina, men det blev også understreget, at man står fast på ét land – to systemer, der er styrende for relationen – og som skal vare frem til 2047.
Med den udmelding er der ikke noget, der tyder på, at Kina vil invadere Hong Kong, og det ville også skabe for store problemer for Kina udadtil,” siger Jørgen Delman og tilføjer, at Kina har lovet Hong Kong demokrati indtil 2047, men ikke noget om, at selvbestemmelsen kan fortsætte.
Selv om der har været uroligheder mellem Hong Kong og Kina, så mener Jørgen Delman ikke, at man kan tale om, at der har været en alvorlig kollision endnu, og at Kina vil gøre meget for at undgå brug af magt.
Kinas regering har ifølge Jørgen Delman slet ikke de samme muligheder som i Kina for at følge op med
“politisk efterbehandling” og “politisk opdragelse,” hvis man skulle vælge at invadere Hong Kong, og at man desuden ikke i kraft af Hong Kongs selvstyre har samme mulighed for at påvirke Hong Kongs leder, Carrie Lam, som man ville have i forhold til en lokal leder i Kina. Samtidig vil de heller ikke ofre hende, sådan som situationen er nu, hvis man spørger Jørgen Delman.
“Kinas leder, Xi Jinping, har udtrykt klart over for Carrie Lam, at hun skal få ordnet de her uroligheder, så der kan komme ro på, og Hong Kong igen kan fungere som et økonomisk kraftcenter. Det er klart, at Kina er interesseret i det. Hong Kong er stadig en af Kinas vigtigste økonomiske partnere, og regionen fungerer som et brohoved for investeringer og valutatransaktioner ind og ud af Kina, og mange af de udgående investeringer vender senere tilbage til Kina igen som udenlandske investeringer,” lyder det fra Jørgen Delman, der mener, at Hong Kongs position som et af de vigtigste finanscentre i verden bliver bragt i spil med uroen.
“Virksomhederne bliver bekymrede. Når den stabilitet, Hong Kong tidligere har haft, bliver undergravet, overvejer de, hvad de så skal gøre,” siger Jørgen Delman, der tilføjer, at hvis der ikke kommer markante indrømmelser fra den lokale ledelse i Hong Kong, så vil vi se demonstrationer igen, og at forhandlinger er vejen frem for en positiv løsning mellem Hong Kong og Kina.
Hvad ender det med?
Frank Hvid Petersen er stifter af Earlybird Research & Education og har næsten 25 års erfaring med de finansielle markeder. Han er ikke i tvivl om, at det skaber usikkerhed, når der er ballade i Hong Kong.
“Private investorer rundt om i verden tænker over, hvad det her kan ende med. Kan der for eksempel ske noget, hvor den kinesiske regering siger, at nu er det nok, og farer hårdt frem over for demonstranterne, så Vesten er nødt til at reagere. Og særligt USA? Kina og USA er i forvejen på nakken af hinanden, og hvis der er noget, som kan skabe usikkerhed, så er det, når to af verdens største økonomier er oppe at toppes,” lyder det fra Frank Hvid Petersen, der mener, at det kan give nogle hårdknuder omkring samhandelen de to supermagter imellem, hvis det ender voldsomt – med dertilhørende effektfulde ringe i vandet i resten af verden.
Først i rækken til at mærke konsekvensen er de selskaber og sektorer, som er meget følsomme over for verdenshandelen og handlen med Kina.
“Det er nogle af de cyklisk konjunkturfølsomme brancher som teknologisektoren – for eksempel Apple og Google – og desuden nogle af de andre lidt mindre, men stadig store teknologiselskaber, som har en stor indtjening i Kina,” lyder det fra Frank Hvid Petersen, der også peger på, at selskaber inden for industrisektoren, der producerer luksusgoder, vil blive ramt, hvis der kommer nogle restriktioner, som gør, at de pludselig kan sælge færre biler, parfume og tøj.
Han mener, at en aktie som A.P. Møller-Mærsk herhjemme vil være følsom, fordi den er afhængig af, hvor meget der skal transporteres rundt – lige som FLSmidth, som også er konjunkturfølsom og bliver ramt, hvis samhandelen i verden bliver ramt.
Nogle brancher og selskaber vil slet ikke blive berørt at urolighederne, med mindre de bliver katalysator for en yderligere krise, der bliver omfattende, og her nævner Frank Hvid Petersen blandt andet Novo Nordisk og Ørsted, som først vil blive ramt, hvis investorerne generelt bliver bange.
De kinesiske aktier er selvfølgelig også udsatte, og tidspunktet lige nu for urolighederne, hvor flere kinesiske aktier har fået lov til at figurere på det globale aktieindeks MSCI, kunne næppe være dårligere.
“Det kinesiske aktiemarked er kæmpe stort, men det er kun få, der er med på MSCI, fordi de fleste selskaber ikke lever op til kravene. Kinas vækst er stadig på vej op, og det øger investorernes interesse, og de er i gang med at købe op. Den tendens kan dog godt gå i stå, hvis urolighederne og konflikten mellem USA og Kina optrappes, og det er ærgerligt for den udvikling,” mener Frank Hvid Petersen.
Ubesvarede spørgsmål får alarmklokker i gang
Stopper urolighederne om en måned, tre måneder, et år – eller endnu længere ude i fremtiden – og vil det så derfra stabilisere sig?
De spørgsmål må uundgåeligt få alarmklokkerne til at ringe hos dem, der har Hong Kong som finanscentrum, ifølge Frank Hvid Petersen.
“Det må gøre andre finanscentre mere interessante – for eksempel Singapore – og ikke bare inden for finanssektoren vil man kigge efter en ny havn, hvis urolighederne fortsætter – det vil gælde mange sektorer,” siger Frank Hvid Petersen og tilføjer, at Hong Kong ifølge flere klimaforskere derudover er truet af at blive oversvømmet inden for de næste 20 år.
Som privat investor mener han, at du skal gøre op med dig selv, hvorvidt du har en stærk tro på, hvad der kommer til at ske eller ej.
“Tror du, der bliver endnu mere ballade, så hold dine penge væk fra investeringer, der er følsomme over for udviklingen i Hong Kong, eller køb op hvis du tror på fremgang – og hvis du ikke har nogen stærk holdning til det, så må der være andre ting, du skal fokusere på,” lyder rådet fra Frank Hvid Petersen.
Om det kommer til at gå den ene eller den anden vej, er selvfølgelig svært at spå om, men Kinas tilstand lige nu kan aflæses direkte i de tal, som Dansk Industris chefanalytiker, Allan Sørensen, sidder med – lige som forventningerne.
“Væksten i Kina er stadig utrolig høj, selv om den er aftagende og slet ikke så høj som i starten af 00’erne. Der lå de på en vækst på 10 pct. årligt – nu er den omkring 6 pct. årligt. Forventningen er, at væksten er aftagende også i de kommende år. Tiden med de tocifrede vækstrater er forbi, men samtidig er der en relativ pæn vækst, som kører i et langt hurtigere tempo, end vi finder herhjemme,” siger Allan Sørensen og minder om, at man også skal have med i ligningen, at de 5-6 pct. vækst sker på en langt større økonomi end tidligere.
Kina har ifølge Allan Sørensen været igennem en kæmpe omstilling af sin økonomi, hvilket startede tilbage i 1980’erne og 1990’erne, hvor man begyndte at tage de første skridt mod at markedsføre økonomien.
“Verdens fabrikshal,” som Kina er blevet kaldt, blev drevet af enorme investeringer i nye fabrikker, maskiner, bygning af byer og infrastruktur.
“I starten af et lands udviklingsfase er det nemt at kopiere og lære af andre og langt nemmere at have en høj vækst og få investeringerne tjent hurtigt hjem. Nu er Kina kommet på et udviklingsstadium, hvor det ikke går så hurtigt, og hvor den stigende middelklasse i højere grad skal være med til at drive den økonomiske vækst,” lyder det fra Allan Sørensen, der tilføjer, at Kinas andel af verdensøkonomien i 1990 udgjorde
4 pct. – og snart udgør 20 pct. af verdensøkonomien ifølge tal fra Den Internationale Valutafond, IMF.
Dansk potentiale
Selv om handelskrigen med USA har haft betydning for Kinas økonomi, så peger Allan Sørensen på, at Kinas udvikling gennem de seneste mange år har åbnet nye markeder, som også er interessante for danske virksomheder.
Ifølge Dansk Industri er Kina – inklusiv Hong Kong – Danmarks sjettestørste eksportmarked, og i 2018 købte Kina danske varer og tjenester for 66 mia. kr.
Vareeksporten er i de første ni måneder af 2019 steget med 23 pct., og særligt har der været fremgang i salget af kød og kødvarer, som er steget med 97 pct. fra 1,6 mia. kr. til 3,2 mia. kr.
“Der skete et skifte i vareeksporten i starten af 00’erne, hvor maskinerne fyldte størstedelen af eksporten, til at det blev mere forbrugsrettede varer. Når vi taler Kina i dag, taler vi altid om de fire m’er: Maskiner, som stadig fylder, mink, mad og medicin,” siger Allan Sørensen, der fremadrettet ser et stort potentiale i Kina for de danske virksomheder og mener, at meget afhænger af, hvorvidt usikkerheden og nervøsiteten i øjeblikket kan inddæmmes til kun at handle om Hong Kong og ikke brede sig.
Han påpeger samtidig, at det også er utroligt afgørende, at der snart findes en løsning på handelskrigen med amerikanerne. Usikkerhed og problemer med samhandelen vil svække væksten.
Hold øje med aldring
Ifølge Frank Hvid Petersen, stifter af Earlybird Research & Education, en der særligt én megatrend, som er værd at holde øje med i Kina som privat investor: Aldring:
“Kina aldres meget hurtigt, og med det følger en masse udgifter, så dér, hvor der er nogle, som kan producere noget smart, så den aldring kan blive en mindre udgift for staten – for eksempel medicin mod aldring eller exoskeletter, der kan styrke kroppen – der bliver det interessant som investor. De danske høreapparatproducenter står også stærkt her, og nogle af vores lægemiddelproducenter som Lundbeck og Novo.”
I Taiwan har man skelet til urolighederne i Hong Kong, og ifølge Jørgen Delman, professor på kinastudier på Københavns Universitet, har Kina åbenlyst overvejet at bruge militærmagt i Taiwan, men det er ikke aktuelt lige nu på grund af situationen i Hong Kong.
Retorikken går i Taiwan i dag på, at regeringspartiet, DPP, taler om et reelt “selvstændigt” Taiwan og ikke som tidligere kræver et “uafhængigt” Taiwan – ifølge Jørgen Delman formentlig på grund af urolighederne i Hong Kong.
De to store partier i Taiwan er enige om at bevare demokratiet, og ingen af dem ser det nu som et realistisk scenarie at skulle genforenes med Kina. Det er specielt interessant, at nationalistpartiets hovedkandidat nu lægger afstand til regeringen i Beijing.
Ustabilitet og investorer er ikke det, der går bedst hånd i hånd – og spørgsmålet er, om virksomheder og investorer vil vriste sig fri af ustabilitetens greb og finde andre veje, og om Kinas økonomi vil lide skade til gene for verdensøkonomien og potentielt de private investorers porteføljer.
Ifølge Jørgen Delman, der er professor i kinastudier på Københavns Universitet, var der for nyligt et stormøde i Kinas ledelse, hvor udmeldingen med hensyn til Hong Kong var relativt moderat.
“Godt nok vil man stramme op på relationen mellem Hong Kong og Kina, men det blev også understreget, at man står fast på ét land – to systemer, der er styrende for relationen – og som skal vare frem til 2047.
Med den udmelding er der ikke noget, der tyder på, at Kina vil invadere Hong Kong, og det ville også skabe for store problemer for Kina udadtil,” siger Jørgen Delman og tilføjer, at Kina har lovet Hong Kong demokrati indtil 2047, men ikke noget om, at selvbestemmelsen kan fortsætte.
Selv om der har været uroligheder mellem Hong Kong og Kina, så mener Jørgen Delman ikke, at man kan tale om, at der har været en alvorlig kollision endnu, og at Kina vil gøre meget for at undgå brug af magt.
Kinas regering har ifølge Jørgen Delman slet ikke de samme muligheder som i Kina for at følge op med
“politisk efterbehandling” og “politisk opdragelse,” hvis man skulle vælge at invadere Hong Kong, og at man desuden ikke i kraft af Hong Kongs selvstyre har samme mulighed for at påvirke Hong Kongs leder, Carrie Lam, som man ville have i forhold til en lokal leder i Kina. Samtidig vil de heller ikke ofre hende, sådan som situationen er nu, hvis man spørger Jørgen Delman.
“Kinas leder, Xi Jinping, har udtrykt klart over for Carrie Lam, at hun skal få ordnet de her uroligheder, så der kan komme ro på, og Hong Kong igen kan fungere som et økonomisk kraftcenter. Det er klart, at Kina er interesseret i det. Hong Kong er stadig en af Kinas vigtigste økonomiske partnere, og regionen fungerer som et brohoved for investeringer og valutatransaktioner ind og ud af Kina, og mange af de udgående investeringer vender senere tilbage til Kina igen som udenlandske investeringer,” lyder det fra Jørgen Delman, der mener, at Hong Kongs position som et af de vigtigste finanscentre i verden bliver bragt i spil med uroen.
“Virksomhederne bliver bekymrede. Når den stabilitet, Hong Kong tidligere har haft, bliver undergravet, overvejer de, hvad de så skal gøre,” siger Jørgen Delman, der tilføjer, at hvis der ikke kommer markante indrømmelser fra den lokale ledelse i Hong Kong, så vil vi se demonstrationer igen, og at forhandlinger er vejen frem for en positiv løsning mellem Hong Kong og Kina.
Hvad ender det med?
Frank Hvid Petersen er stifter af Earlybird Research & Education og har næsten 25 års erfaring med de finansielle markeder. Han er ikke i tvivl om, at det skaber usikkerhed, når der er ballade i Hong Kong.
“Private investorer rundt om i verden tænker over, hvad det her kan ende med. Kan der for eksempel ske noget, hvor den kinesiske regering siger, at nu er det nok, og farer hårdt frem over for demonstranterne, så Vesten er nødt til at reagere. Og særligt USA? Kina og USA er i forvejen på nakken af hinanden, og hvis der er noget, som kan skabe usikkerhed, så er det, når to af verdens største økonomier er oppe at toppes,” lyder det fra Frank Hvid Petersen, der mener, at det kan give nogle hårdknuder omkring samhandelen de to supermagter imellem, hvis det ender voldsomt – med dertilhørende effektfulde ringe i vandet i resten af verden.
Først i rækken til at mærke konsekvensen er de selskaber og sektorer, som er meget følsomme over for verdenshandelen og handlen med Kina.
“Det er nogle af de cyklisk konjunkturfølsomme brancher som teknologisektoren – for eksempel Apple og Google – og desuden nogle af de andre lidt mindre, men stadig store teknologiselskaber, som har en stor indtjening i Kina,” lyder det fra Frank Hvid Petersen, der også peger på, at selskaber inden for industrisektoren, der producerer luksusgoder, vil blive ramt, hvis der kommer nogle restriktioner, som gør, at de pludselig kan sælge færre biler, parfume og tøj.
Han mener, at en aktie som A.P. Møller-Mærsk herhjemme vil være følsom, fordi den er afhængig af, hvor meget der skal transporteres rundt – lige som FLSmidth, som også er konjunkturfølsom og bliver ramt, hvis samhandelen i verden bliver ramt.
Nogle brancher og selskaber vil slet ikke blive berørt at urolighederne, med mindre de bliver katalysator for en yderligere krise, der bliver omfattende, og her nævner Frank Hvid Petersen blandt andet Novo Nordisk og Ørsted, som først vil blive ramt, hvis investorerne generelt bliver bange.
De kinesiske aktier er selvfølgelig også udsatte, og tidspunktet lige nu for urolighederne, hvor flere kinesiske aktier har fået lov til at figurere på det globale aktieindeks MSCI, kunne næppe være dårligere.
“Det kinesiske aktiemarked er kæmpe stort, men det er kun få, der er med på MSCI, fordi de fleste selskaber ikke lever op til kravene. Kinas vækst er stadig på vej op, og det øger investorernes interesse, og de er i gang med at købe op. Den tendens kan dog godt gå i stå, hvis urolighederne og konflikten mellem USA og Kina optrappes, og det er ærgerligt for den udvikling,” mener Frank Hvid Petersen.
Ubesvarede spørgsmål får alarmklokker i gang
Stopper urolighederne om en måned, tre måneder, et år – eller endnu længere ude i fremtiden – og vil det så derfra stabilisere sig?
De spørgsmål må uundgåeligt få alarmklokkerne til at ringe hos dem, der har Hong Kong som finanscentrum, ifølge Frank Hvid Petersen.
“Det må gøre andre finanscentre mere interessante – for eksempel Singapore – og ikke bare inden for finanssektoren vil man kigge efter en ny havn, hvis urolighederne fortsætter – det vil gælde mange sektorer,” siger Frank Hvid Petersen og tilføjer, at Hong Kong ifølge flere klimaforskere derudover er truet af at blive oversvømmet inden for de næste 20 år.
Som privat investor mener han, at du skal gøre op med dig selv, hvorvidt du har en stærk tro på, hvad der kommer til at ske eller ej.
“Tror du, der bliver endnu mere ballade, så hold dine penge væk fra investeringer, der er følsomme over for udviklingen i Hong Kong, eller køb op hvis du tror på fremgang – og hvis du ikke har nogen stærk holdning til det, så må der være andre ting, du skal fokusere på,” lyder rådet fra Frank Hvid Petersen.
Om det kommer til at gå den ene eller den anden vej, er selvfølgelig svært at spå om, men Kinas tilstand lige nu kan aflæses direkte i de tal, som Dansk Industris chefanalytiker, Allan Sørensen, sidder med – lige som forventningerne.
“Væksten i Kina er stadig utrolig høj, selv om den er aftagende og slet ikke så høj som i starten af 00’erne. Der lå de på en vækst på 10 pct. årligt – nu er den omkring 6 pct. årligt. Forventningen er, at væksten er aftagende også i de kommende år. Tiden med de tocifrede vækstrater er forbi, men samtidig er der en relativ pæn vækst, som kører i et langt hurtigere tempo, end vi finder herhjemme,” siger Allan Sørensen og minder om, at man også skal have med i ligningen, at de 5-6 pct. vækst sker på en langt større økonomi end tidligere.
Kina har ifølge Allan Sørensen været igennem en kæmpe omstilling af sin økonomi, hvilket startede tilbage i 1980’erne og 1990’erne, hvor man begyndte at tage de første skridt mod at markedsføre økonomien.
“Verdens fabrikshal,” som Kina er blevet kaldt, blev drevet af enorme investeringer i nye fabrikker, maskiner, bygning af byer og infrastruktur.
“I starten af et lands udviklingsfase er det nemt at kopiere og lære af andre og langt nemmere at have en høj vækst og få investeringerne tjent hurtigt hjem. Nu er Kina kommet på et udviklingsstadium, hvor det ikke går så hurtigt, og hvor den stigende middelklasse i højere grad skal være med til at drive den økonomiske vækst,” lyder det fra Allan Sørensen, der tilføjer, at Kinas andel af verdensøkonomien i 1990 udgjorde
4 pct. – og snart udgør 20 pct. af verdensøkonomien ifølge tal fra Den Internationale Valutafond, IMF.
Dansk potentiale
Selv om handelskrigen med USA har haft betydning for Kinas økonomi, så peger Allan Sørensen på, at Kinas udvikling gennem de seneste mange år har åbnet nye markeder, som også er interessante for danske virksomheder.
Ifølge Dansk Industri er Kina – inklusiv Hong Kong – Danmarks sjettestørste eksportmarked, og i 2018 købte Kina danske varer og tjenester for 66 mia. kr.
Vareeksporten er i de første ni måneder af 2019 steget med 23 pct., og særligt har der været fremgang i salget af kød og kødvarer, som er steget med 97 pct. fra 1,6 mia. kr. til 3,2 mia. kr.
“Der skete et skifte i vareeksporten i starten af 00’erne, hvor maskinerne fyldte størstedelen af eksporten, til at det blev mere forbrugsrettede varer. Når vi taler Kina i dag, taler vi altid om de fire m’er: Maskiner, som stadig fylder, mink, mad og medicin,” siger Allan Sørensen, der fremadrettet ser et stort potentiale i Kina for de danske virksomheder og mener, at meget afhænger af, hvorvidt usikkerheden og nervøsiteten i øjeblikket kan inddæmmes til kun at handle om Hong Kong og ikke brede sig.
Han påpeger samtidig, at det også er utroligt afgørende, at der snart findes en løsning på handelskrigen med amerikanerne. Usikkerhed og problemer med samhandelen vil svække væksten.
Hold øje med aldring
Ifølge Frank Hvid Petersen, stifter af Earlybird Research & Education, en der særligt én megatrend, som er værd at holde øje med i Kina som privat investor: Aldring:
“Kina aldres meget hurtigt, og med det følger en masse udgifter, så dér, hvor der er nogle, som kan producere noget smart, så den aldring kan blive en mindre udgift for staten – for eksempel medicin mod aldring eller exoskeletter, der kan styrke kroppen – der bliver det interessant som investor. De danske høreapparatproducenter står også stærkt her, og nogle af vores lægemiddelproducenter som Lundbeck og Novo.”
I Taiwan har man skelet til urolighederne i Hong Kong, og ifølge Jørgen Delman, professor på kinastudier på Københavns Universitet, har Kina åbenlyst overvejet at bruge militærmagt i Taiwan, men det er ikke aktuelt lige nu på grund af situationen i Hong Kong.
Retorikken går i Taiwan i dag på, at regeringspartiet, DPP, taler om et reelt “selvstændigt” Taiwan og ikke som tidligere kræver et “uafhængigt” Taiwan – ifølge Jørgen Delman formentlig på grund af urolighederne i Hong Kong.
De to store partier i Taiwan er enige om at bevare demokratiet, og ingen af dem ser det nu som et realistisk scenarie at skulle genforenes med Kina. Det er specielt interessant, at nationalistpartiets hovedkandidat nu lægger afstand til regeringen i Beijing.
