ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Pandora lukker med stigning på 25 pct.

Pandora-aktien har fået en fantastisk start på sit børsnoterede liv. Første dag i handlen sluttede med et plus på 25 pct. og aktierne, der blev udbudt til kurs 210 kr. i morges er ved lukketid 263 kr. værd.

Dermed har smykkevirksomheden en markedsværdi på 32,7 mia. kr. og det er formentlig kun et spørgsmål om tid, før den har gjort sig fortjent til en plads i eliteindekset C20.

Med en markedsværdi på knap 33 mia. kr. bliver Pandora med et snuptag det 9. største selskab på den danske børs lige efter Vestas (41,7 mia. kr.) og foran Coloplast (28,9 mia. kr.) og William Demant (23,5 mia. kr.)

Det er dog ikke kun aktionærer med Pandora-aktier i porteføljen, der kan være tilfredse med udviklingen på det danske aktiemarked i dag. Størstedelen af aktierne steg i dagens handel, og C20-indekset lukkede med en fremgang på 0,9 pct. i indeks 412.

Nilfisk på indkøb i Sydafrika

Bedst gik det for NKT Holding, der steg 6,2 pct. på nyheden om, at Nilfisk-Advance har styrket sin position i Sydafrika med købet af en stor ejerandel i selskabet Industro-Clean, som Nilfisk samtidig har indgået en distributionsaftale med.

Vestas-aktien steg 3,2 pct., Nordea gik 2,7 pct. frem og Carlsberg sluttede ligeledes med et plus på 2,7 pct.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis