ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Pandora-aktien hamrer i vejret: Analytiker forudser store udsving hele dagen

Pandoras aktie var i forlænget åbningsauktion ved fondsbørsens åbning, men efter få minutters handel belønner investorerne den danske smykkegigant for morgenens regnskab og den medfølgende spareplan.

Aktien stiger over 12 pct. til omkring kurs 320.

Virksomheder
Pandora kommer i mål med forventningerne og varsler stor spareplan til 1,2 milliarder
Efter et udfordrende år lykkedes det lige netop for Pandora at nå i mål med sine seneste forventninger til væksten og indtjeningen i fjerde kvartal.

Samtidig lancerer smykkeselskabet en spareplan, der skal skære 1,2 mia. kr. af omkostningerne. 

Pandora-analytiker hos Sydbank Søren Løntoft Hansen forventer store udsving i aktien hele dagen igennem.

“Det er en rigtig voldsomt stigning fra handelsstart, men jeg tror, det vil bølge frem og tilbage, efterhånden som investorerne får læst sig ind i og tolket regnskabet. Der vil også kunne komme store udsving alt afhængig af, hvordan ledelsen klarer sig på konferencekaldet senere,” siger analytikeren og fortsætter:

“Det hele handler om tro på eksekvering i de planer, som ledelsen netop har fremlagt. 2019 og 2020 bliver en form for transitionsår for Pandora med store restruktureringsomkostninger, men hvis Pandora er i stand til at vende den underliggende tilbagegang til en moderat positiv fremgang i like for like salget, samtidig med, at de eksekverer på de fremlagte besparelser, så vil de stå med et selskab med en lønsomhed, som er smykkebranchen klart overlegen. Det er noget af det, som de langsigtede investorer reagerer positivt på fra handlens start i dag.”

Som det første skridt i spareprogrammet vil Pandora foretage væsentlig færre opkøb af grossistbutikker og lave færre butiksåbninger.

Derudover vil Pandora skære antallet af tilbudskampagner, som flere analytikere har påpeget er skidt for smykkeselskabets brand.

Dertil kommer, at Pandora vil tilbagekøbe lagervarer fra grossistnetværket for at få flere nye varer på butikshylderne.

Med strategien “Programme Now” sigter Pandora efter at komme tilbage på sporet, men det vil på den korte bane koste på resultaterne, og for det nye år regner smykkeselskabet da også med lavere vækst, end det realiserede i 2018. Helt præcist en tilbagegang på 3-7 pct.

Med en vækst i omsætningen på 3 pct. landede det samlede salg i 2018 på 22,8 mia. kr., mens salget mundedeud i en ebitda-margin på 32,5 pct.

Pandora havde selv ventet en salgsvækst på 2-4 pct., mens ebitda-marginen skulle lande på 32 pct.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis