ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Overkapacitet tynger danske virksomheder

Massiv overkapacitet forlænger vejen ud af krisen og hen mod fremtidig vækst for et stort antal virksomheder på tværs af sektorer. Temaet fylder meget i bestyrelserne lige nu, siger eksperter til dagbladet Børsen.

"Virksomhederne kæmper med at have for meget kapital bundet i tomme fabrikker," siger Kent Damsgaard, der er erhvervsøkonomisk chef i erhvervsorganisationen DI.

Trods stort fokus på tilpasninger og nedskæringer i danske virksomheder det seneste år er der stadig mange tomme fabrikslokaler og stillestående maskiner i dansk erhvervsliv.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at der er en generel overkapacitet på omkring 30 pct., det samme niveau som i f.eks. USA. Ganske vist stiger kapacitetsudnyttelsen i Danmark her i starten af 2010, men det er for tidligt at juble, lyder det fra DI.

"Det går kun meget langsomt fremad. Resten af 2010 og sandsynligvis også hele 2011 vil være præget af betydelig overkapacitet," siger Kent Damsgaard.

Når mange virksomheder fortsat slæber overkapacitet efter sig som et blodigt spor, skyldes det, at skrøbelige balancer ikke kan klare de nedskrivninger, en nedlukning eller et frasalg af en fabrik ville medføre.

"Mange steder er overkapaciteten slet ikke blevet tacklet endnu," siger Niels Peder Nielsen, der er partner og strategiekspert i det store amerikanske konsulentfirma Bain & Co., der rådgiver store virksomheder om strategi, drift og opkøb.

Byggevaresektoren er blandt de særligt hårdt ramte. I sidste uge meldte betonelementproducenten Spæncom, at den lukker en helt ny fabrik ned på ubestemt tid, fordi der mangler ordrer.

Andre, der kæmper med overkapacitet, er rederier som Maersk Line og bryggerier som Carlsberg, der især er ramt på det vigtige russiske marked.

Industrivirksomheder som Danfoss og Dantherm og byggerelaterede virksomheder som Rockwool, H+H International og Sanistål går heller ikke helt fri af problemet med for høj kapacitet.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis