ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Orphazyme: Novo Holding får sine udlånte aktier tilbage

Biotekselskabet Orphazyme solgte i sidste uge godt 7 mio. aktier. I den forbindelse lovede Novo Holding A/S at låne sine aktier ud, og nu er samme antal aktier leveret tilbage til fonden, der også er storaktionær i Novo Nordisk.

Det skriver Orphazyme i en meddelelse.

Novo Holding lånte alle sine 2,02 mio. Orphazyme-aktier ud i sidste uge, og de er per dags dato blevet leveret tilbage.

Novo Holding har ikke deltaget i aktieudvidelsen, og efter aktieudvidelsen ejer Novo Holding A/S 7,5 pct. af aktiekapitalen og stemmerettighederne i Orphazyme.

LSP V Coöperatieve U.A. har desuden også fået sine 1,05 mio. udlånte Orphazyme-aktier tilbage. LSP V Coöperatieve U.A har ikke deltaget i aktieudvidelsen, og LSP ejer direkte og indirekte 2,71 mio. aktier i Orphazyme - svarende til 10,03 pct. af aktiekapitalen og stemmerettighederne i biotekselskabet.

Orphazyme fik et bruttoprovenu fra aktiesalget på 745 mio. kr., og pengene skal bruges til dække forsknings- og udviklingsomkostningerne et godt stykke ind i 2021.

De nye aktier, der blev solgt til 106 kr. per styk, ventes at blive optaget til handel på fondsbørsen torsdag den 12. februar.

Orphazyme-aktien ligger tirsdag eftermiddag med en stigning på 5,2 pct. til 122,50 kr.

/ritzau/FINANS


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis