Opdateret 08:42Der er god grund til at trække på smilebåndene i det skandinaviske flyselskab SAS, der efter endt regnskabsår kommer ud med et samlet overskud på 956 mio. svenske kroner, svarende til godt 767 mio. kr.
De sorte tal på bundlinjen står i skærende kontrast til sidste regnskabsår, hvor bl.a. store omkostninger til restruktureringer trak årets resultat ned i samlet tab på 719 mio. svenske kroner, hvilket beløber sig til 577 mio. kr.
"Det er et væsentligt forbedret resultat målt år til år, hvilket hovedsageligt er drevet af vores kommercielle successer, omkostningsforbedringer og lavere brændstofomkostninger i fjerde kvartal. Gennem året har vi implementeret store forbedringer rettet mod de hyppigt rejsende, og det har leveret klare resultater," siger Rickard Gustafson, adm. direktør iSAS.
Henter overskud fra lave oliepriser
SAS har samlet set haft en mindre stigning i årets omsætning, der er steget fra 38 mia. svenske kr. til i alt 39,65 mia. svenske kr., svarende til knap 32 mia. kr.
Selskabet, der er ejet af den danske, norske og svenske stat, har også dramatisk forbedret deres overskudsgrad (ebit), der lander på 5,6 pct. Til sammenligning var det tal sidste år blot 0,4 pct.
Den skandinaviske flygigant henter især en stor del af deres overskud fra de lave oliepriser, som har resulteret i væsentligt billigere brændstofpriser. Samlet set har SAS haft udgifter til brændstof på i alt 8,4 mia. svenske kr., og når der justeres for valutaudsving, så er prisen faldet med i alt 22 pct.
Utilfredsstillende enhedspriser
Flygiganten lancerede i december 2014 en større spareplan, der skal slanke selskabets omkostningsniveau med 2,1 mia. svenske kroner. Men til trods for flere større tiltag i koncernen, herunder fyringer og flytninger til datterselskabet Cimber, så har det ikke været godt nok, mener den svenske direktør.
"Men enhedsprisen efter justeringer for valuta og flybrændstof steg i løbet af året, hvilket er utilfredsstillende. Vi skal nu til at arbejde endnu mere intensivt med at implementere de fastsatte omkostningsmål for at forbedre vores konkurrenceevne på lang sigt," siger Rickard Gustafson.