ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Optakt: Det kan vi forvente af Carlsbergs nye strategi

Onsdag løfter Carlsberg sløret for strategien "Sail 22", der skal få indtjeningen på ret kurs efter en række sløje år. Alene i 2015 kom verdens fjerdestørste bryggeri ud med et underskud på 2,6 mia. kr. 

Penge
Storbank nedjusterer Carlsberg-aktie fra "neutral" til "sælg"
Den nye plan ser dagens lys knap ni måneder efter, at hollandske Cees 't Hart afløste Jørgen Buhl Rasmussen som topchef i den Valby-baserede virksomhed. 

Men selvom Carlsberg kæmper med stagnerende vækst på nøglemarkederne i Vesteuropa og Rusland - her er ølvolumen alene faldet med 20 pct. siden 2011 - får investorerne næppe indsigt i detaljerede planer for de enkelte lande.

Sådan lyder det fra flere analytikere, der i stedet regner med et øget fokus på det fremtidige produktmiks. 

Sats på nicheprodukter

"Jeg tror, at hovedpunktet vil handle om, hvordan Carlsberg skal drive forretningen fremad: Om det skal ske gennem en større satsning på ciderprodukter eller specialøl, hvilke brands man satser på, og hvordan man kommer til at gøre det," siger Frans Høyer, aktieanalytiker i Jyske Bank. 

Han forklarer, at bryggerierne generelt oplever en tilbagegang i det globale ølsalg. 

"Det store spørgsmål er, hvordan man vokser forretningen i sådan et scenarie. Men der vil altid være lommer af vækst inden for forskellige nicher, og cider og specialøl er især vokset i Europa," lyder det fra Frans Høyer, der fremhæver, at cideren Somersby har været en guldfugl for Carlsberg, og at selskabet med ølmærket Jacobsen Special er kommet ind i den såkaldte craft beer-trend. 

Ingen lynkur

Penge
Carlsberg forgylder tidligere topchef og finansdirektør
Mens afmatningen i Vesteuropa har stået på i et godt stykke tid, ser det flere steder i Asien anderledes positivt ud med en stor befolkningstilvækst og en voksende middelklasse. Det ses ved, at Cees 't Hart tidligere i år identificerede Indien som et fremtidigt vækstmarked for Carlsberg. 

Bryggeriets store akilleshæl er og bliver dog Rusland, hvor Carlsberg er den største spiller. Således har en galoperende inflationen, internationale sanktioner og en særlig russisk beskatning af øl sat forretningen under pres. Alene i 2015 lukkede Carlsberg to af ti fabrikker i regionen, ligesom man reducerede kapaciteten på yderligere fire. 

Ifølge Sydbank bør investorer med Carlsberg-aktier derfor ikke sætte næsen op efter en lynkur. 

"Vi kommer til at se en strategiplan, hvor Carlsberg vil signalere, at det bliver en langstrakt proces at ændre forretningen. Den vil formentlig omhandle brand building, og hvordan man flytter forbrugerne hen mod de mere dyre produkter," siger senioranalytiker Morten Imsgard. 

Store besparelser 

Penge
Carlsberg-boss: Ny chef skal forbedre resultaterne i Vesteuropa
Selvom det først er i morgen, onsdag, at Carlsberg kommer med en mere detaljeret beskrivelse af den nye kurs, har Cees 't Hart allerede iværksat en række tiltag. 

I forbindelse med aflæggelsen af regnskabet for tredje kvartal i november annoncerede han således en spareplan, der i 2018 skal udmønte sig i en kontant besparelse på 1,5-2 mia. kr. Det svarer til 18-23 pct. af det operationelle resultat for hele 2015.  

"Cees 't Hart har allerede spillet med musklerne i forhold til omkostningsniveauet. Nu kommer der så en lidt mere krævende ting om, hvor og hvordan han skal levere rent kommercielt. Det er relativt lettere at skære i omkostningerne, men knap så lige til at overbevise investorerne om at man kan levere lønsom vækst på toplinjen," siger Frans Høyer.

Tilspidset konkurrence 


I øjeblikket er Carlsbergs primære konkurrent Heineken, der er tredjestørst i hierarkiet.  

Der er dog lagt i kakkelovnen til en endnu hårdere kamp, efter verdens to største bryggerier - AB Inbev og Sabmiller - sidste år fik godkendt planerne om at lægge deres forretninger sammen. 

Cees 't Hart har dog tidligere sagt til Børsen, at han ikke frygter den nye storspiller, da Carlsbergs markeder med undtagelse af Italien ikke overlapper hverken AB Inbevs eller Sabmillers. Derudover har Carlsberg indikeret, at man fremover vil satse mindre på lande, hvor man ikke i forvejen er nummer et eller to. 

"For Carlsberg handler det om at signalere en plan, der viser, at man også fremover kan være et selvstændigt bryggeri. Man skal overbevise investorerne om, at det er muligt at skabe et velindtjenende Carlsberg, der kan overleve i en tilspidset konkurrence," forklarer Morten Imsgard.  

Ifølge Bloomberg er Carlsbergs bruttomargin i øjeblikket over 20 pct. lavere end AB Inbevs ditto.  

Carlsberg-aktien falder tirsdag marginalt med 0,33 pct. 
Virksomheder
Carlsberg-boss: Rusland er en udfordring
Læs også: Carlsberg-boss: Vi leverer fremover kun tal ved Q2 og Q4

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis