Carlsberg-topchef Jørgen Buhl Rasmussen har hentet sin succesfulde Englands-direktør til Rusland, for at få den forretning på vækstsporet. Den tomme stol som chef for den britiske forretning er nu fundet.
Benet Slay er fra 1. marts ny direktør for Carlsberg UK. Det oplyser selskabet til fondsbørsen.
Forfremmelsen af Isaac Sheps til direktør for Carlsberg i Rusland sendte det danske bryggeri på jagt efter en afløser. Benet Slay kommer fra en stilling som direktør for verdens største alkoholproducent Diageo i Nordeuropa og er dermed ikke fremmed over for branchen.
Siden 1. december, hvor Isaac Sheps rykkede østpå, har Carlsbergs chef for Vesteuropa Jesper Friis fungeret som ansvarlig for England, som er gået fra en skrantende forretning til at vise gode takter. Han erklærer sig yderst tilfreds med ansættelsen af Benet Slay.
En god track record
Jesper Friis peger på Benet Slays brede branchekendskab og et særdeles gode kendskab til salgsprocesserne inden for detailhandel og salg på barer og restauranter.
"Derudover har han bevist, at han kan håndtere kunde- og forbrugerorienterede strategier, og han har været med til at lancere en lang række succesfulde innovationer," siger Jesper Friis i meddelelsen.
Benet Slay bliver dermed det seneste eksempel på Jørgen Buhl Rasmussens ansættelser bredere end bryggeribranchen med forkærlighed for de store forbrugerorienterede koncerner, som han selv er født i.
Slay er uddannet controller i Unilever og var fra 1991 til 2004 ansat i PepsiCo i Sydeuropa og USA og desuden General Manager i Portugal.
Han startede i giganten Diageo som ansvarlig for ontrade- og offtrade-forretning i Storbritannien og blev i 2006 udnævnt til chef for den samlede britiske forretning. Fra 2009 var han direktør Diageos forretninger i Nordeuropa.