Det danske obligationsmarked åbnede med rentestigninger som i det øvrige Europa.
Behovet for sikkerhed er ikke så presserende, som det var i sidste uge og der er skruet op for risikoen i form af ventede positive aktiemarkeder, og så smutter investorerne derover.
Selv i Grækenland, hvor renten både mandag og tirsdag steg markant, er der ro ved åbningen. Den tiårige statsrente i eurokrisens moderland er stort set uændret ved åbningen onsdag og ligger i 9,23 pct. Også et udtryk for mindsket usikkerhed.
Nøgletalskalenderen onsdag er klinisk renset for væsentlige nøgletal både i Eurozonen og i USA, så der kommer ikke overraskelser fra den kant.
Den tiårige danske statsobligation ligger med en rente på i underkanten af 0,52 pct., hvilket er 3 basispoint højere end tirsdag, hvor renten steg 4 basispoint. Dermed er renten steget hver dag i denne uge efter i fredags at have lukket omkring 0,43 pct.
Der er rentestigninger af samme størrelse i Tyskland, og generelt er renterne stigende på de toneangivende obligationsmarkeder ude i Europa.
Tirsdagens skuffende tal for den amerikanske ordreindgang i varige goder slog ikke igennem på renten i Danmark, hvor renten var stort set upåvirket, men den amerikanske rente faldt voldsomt og lå omkring 1,77 pct. ved dansk lukketid inden den kravlede tilbage til et i forhold til før ordretallet uændret niveau hjulpet af gode tal for forbrugertilliden og hussalget.
I mangel af nøgletal onsdag kan markedet spejde efter nyt fra den amerikans6ke centralbank, Federal Reserve, der slutter sit to dages møde onsdag. Det sker dog først efter dansk lukketid
"Vi venter på lige fod med de øvrige markedsdeltagere, at pengepolitikken vil blive fastholdt helt uændret. Fed har selv tilkendegivet, at pengepolitiske ændringer allertidligst kan komme på tale fra april og fremover. Vi venter derfor ikke, at der vil komme meldinger fra Fed, der vil kunne påvirke de finansielle markeder," vurderer Sydbank i en morgenkommentar.
/ritzau/FINANS