Obligationsinvestorer kan læne sig tilfreds tilbage i kontorstolen efter et usædvanlig godt år. Afkastet har været godt, specielt på de lange obligationer, siger chefanalytiker i Danske Bank Jens Peter Sørensen.
“Den bedste obligation i år har været den 30-årige statsobligation på 4,5 pct. med udløb i 2039. Den har givet ca. 10 pct. i afkast. Også de lange fastforrentede realkreditobligationer har klaret sig rigtig pænt. Især dem med lavkuponrente som 1 pct. og 1,5 pct,” siger han.
Der har været tale om et solidt afkast, ikke mindst når man ser det i forhold til den begrænsede risiko ved obligationerne.
Rentefaldene først på året har givet gevinst, men der er flere andre årsager til, at året er blevet langt bedre end gennemsnitligt.
“Inflationsudsigterne ligger lavt, og rentenedsættelse fra ECB (Den Europæiske Centralbank, red.) har heller ikke gjort tingene dårligere. Og der har været en rigtig stor og stigende efterspørgsel fra udlandet i dansk realkredit. Pr. oktober havde alene japanske investorer købt danske realkreditobligationer for over 5 mia. dollar, ca. 34 mia. kr.,” siger Jens Peter Sørensen.
Det er fire fordele, og dermed har obligationsinvestorer fået mere i år end et Kinderægs traditionelle tre ting, påpeger han.
“Og der er faktisk en femte ting, nemlig at de danske offentlige finanser er meget gode, så vi har lavt lånebehov og derfor et lavt udbud af statsobligationer. Det er med til at trække prisen op,” siger chefanalytikeren.
2018 var rædselsfuldt
Det hører dog med til det fulde billede, at det foregående år var rædselsfuldt, minder obligationschef Kristian Brinch Hansen i Investering & Tryghed om.
“2018 var et meget svært år for næsten alle aktiver. Det danske realkreditmarked performede helt vildt, men generelt var det det værste investeringsår i årevis. Det er blevet vendt på hovedet her i 2019, hvor alt har performet. Det har været et godt år for stort set alle obligationer,” siger han.
Og jo vildere, jo bedre har det været.
“Jo mere risiko jo bedre afkast. Så det bedste har været high yield, altså obligationer som har en lav kreditvurdering. High yield virksomhedsobligationer har givet tæt på 10 pct. i år,” siger Kristian Brinch Hansen.
Så udgangspunktet var et 2018, hvor centralbankerne – bl.a. den amerikanske, kaldet Fed – satte renten op flere gange, fordi der var ret høje forventninger til den økonomiske vækst. Det ændrede sig på kort tid mod slutningen af året.
“Sidste gang Fed satte renten op var i december 2018, men samtidig var banken faktisk i gang med at tale renten ned. De trykkede på speederen og bremsen samtidig. Fra foråret 2019 faldt renterne kraftigt, især drevet af handelskrig og recessionsfrygt. Rentefaldene har understøttet både aktier og obligationer og gjort det til et godt år,” siger obligationschefen.
Vendingen fra forventninger om rentestigninger til forventninger om rentefald kom temmelig hurtigt og nok overraskende for mange investorer.
“Men man skal altid kigge på forventningen, for jo stærkere forventningen er, jo stærkere bliver overraskelsen og effekten også,” siger Kristian Brinch Hansen.
Hos Saxo Bank har kunderne vist en stigende interesse for obligationer i år, siger bankens obligationschef.
“Vi har set rigtig meget handel, kunderne har været aktive, og på grund af de faldende renter har de fået en god gevinst. Interessen for obligationer hos vores kunder er næsten 50 pct. større i år, end den var sidste år,” siger obligationschef Nicolai Dahl Wallin i Saxo Bank.
Men mens udlandet har vist stigende interesse for danske obligationer, så er Saxo-kunderne gået den anden vej.
“Vores kunders handelsaktivitet har ikke så meget været i danske obligationer. Det hænger sammen med, at renterne på danske stats- og realkreditobligationer er blevet så lave, at der ikke er meget at hente på renten. Derfor er vores kunder gået mere ind i amerikanske stats- og virksomhedsobligationer, og også europæiske virksomhedsobligationer,” siger han.
Det skyldes de meget lave niveauer, som renterne er nået ned på i år.
Ikke meget i rente nogen steder
“Hvis man kigger på, hvad man kan få i rente på sin obligation fra nu og frem til udløb, så er der ikke meget at hente på danske realkredit- og statsobligationer. Der er heller ikke meget rente at hente i europæiske statsobligationer generelt. F.eks. ligger tyske tiårige statsobligationer med negativ rente, mens man trods alt stadig kan få noget rente på amerikanske statsobligationer, hvor man dog får valutarisiko,” siger Nicolai Dahl Wallin.
De fleste iagttagere tror på, at renterne forbliver lave i lang tid, og det kan dæmpe gevinsterne på obligationer næste år.
“Afkastforventningerne for obligationer næste år er helt sikkert under det historiske gennemsnit på 4-5 pct. Renterne er rekordlave, og det vil ramme forventningerne til obligationsafkastet,” siger Kristian Brinch Hansen.
Han opfordrer stærkt til, at man overvejer sin risikovillighed i porteføljen.
“Man skal være opmærksom på sin risiko, især efter et godt år som 2019. Der er alt for mange, som allerede har glemt fjerde kvartal 2018,” siger han med henvisning til det pludselige stemningsskift på markederne og de bratte aktiefald.
Man skal gøre sig klart, hvilken risiko man har i sin obligationsportefølje, og man skal føle sig tilpas med den, understreger han.
“For f.eks. europæiske investment grade-obligationer er varigheden steget 30-40 pct. i et bredt indeks de sidste 6-8 år, samtidig med at renten er faldet fra 4 pct. til 0,5 pct. Det vil sige, at du har fået mere renterisiko og en lavere effektiv rente. Det afspejler et lavere forventet afkast. Man skal vurdere, om man synes, man får en tilstrækkelig god betaling,” siger Kristian Brinch Hansen.
For obligationschefen er obligationer naturligvis et uundværligt element, som gør porteføljen robust i tilfælde af storm.
Robust portefølje
“Hvis nu recessionen kommer, og aktierne falder 20 pct., så er det godt at have robusthed. Man skal være meget opmærksom på, hvor meget risiko, man tager. Jeg tror sagtens, at man kan lave et positivt obligationsafkast i 2020, men det handler i høj grad også om ren formuebevarelse,” siger han.
Også Danske Banks Jens Peter Sørensen tror på stort set uændrede renter i 2020.
“Vi har centralbanker, der i hvert fald ikke er på vej til at sætte renten op. Økonomien buldrer ikke ligefrem derudad. Inflationsforventningerne ligger lavt og tyder ikke på at ville stige. Vi sparer meget op, og det giver kraftig efterspørgsel efter obligationer. Så mange underliggende faktorer taler for at renten ikke skal stige,” vurderer han.
Samtidig er der ikke lagt op til, at centralbankerne øger deres støttopkøb af obligationerne ud over hvad der allerede er planlagt. Dermed er der formodentlig lagt op til et lidt mere roligt år for obligationerne.
“Næste år bliver næppe helt så godt som i år for obligationsinvestorer. Men det bliver heller ikke skidt. Jeg tror på et afkast på 2-4 pct. generelt for en bred vifte af obligationer,” siger Jens Peter Sørensen.
Hvis han skal pege på noget, der kunne få renterne til at stige, så vil det være en afklaring på handelskrigen og en fornuftig brexit-løsning.
“Så kan vi godt få rentestigninger, men næppe store eller langvarige. Det er svært at se en rentestigning på 1 eller 2 procentpoint for sig. En stor finanspolitisk lempelse i EU eller herhjemme kunne også presse renten op, men der er ikke umiddelbart udsigt til gældsfinansierede lempelser og stigende lånebehov,” siger han.
Saxo Bank ser fortsat stor kundeaktivitet på området i 2020.
“Vi tror på, at vi også får meget handelsaktivitet på obligationer næste år. Både fordi vi generelt ser en øget interesse for at handle obligationer, men også fordi investering i korte obligationer er et alternativ for de mange investorer der ellers bliver ramt af negative renter på kontant indestående i flere og flere banker. Derudover har Saxo Bank købt en hollandsk retailbank i år, som bliver integreret og vil give større flow, ligesom vi arbejder på et projekt i Italien, hvor der bliver handlet mange obligationer,” siger Nicolai Dahl Wallin.
Stærke danske realkreditpapirer
Det globale obligationsmarked er på ca. 280.000 mia. kr. Og det er ikke dem alle, der ligger med negative renter. Flere lande har udstedt 100-årige statsobligationer, bl.a. Østrig. Den blev udstedt til kurs 100 i efteråret 2017, og i august i år toppede kursen i 210. Samtidig med den bemærkelsesværdige kursgevinst får investorerne en rente på 2,1 pct. årligt.
Herhjemme kan det store marked for danske realkreditobligationer vise sig at være det rette sted for et fornuftig afkast, og Danske Banks chefanalytiker har ligefrem en yndlingsobligation.
“Vores favoritobligation er den 30-årige 1 pct. realkreditobligation, hvor kombinationen af en positiv rente og solid efterspørgsel fra både indenlandske og udenlandske investorer vil understøtte prisfastsættelsen. Efterspørgslen er stærk, da investorernes traditionelle alternativer såsom 10-årige danske stater eller europæiske covered bonds (obligationer med sikkerhed i et separat aktiv, red.) har en negativ rente,” siger Jens Peter Sørensen.
Hans beregninger viser, at en investor skal købe en kreditobligation med en lav rating på A eller BBB og med en løbetid på næsten ti år for at få samme afkast som på den danske obligation.
“Den 30-årige 1 pct.-obligation giver et forventet afkast på ca. 3 pct., hvis renten og eller spændet til statsobligationer blot falder med 20 basispunkter,” siger chefanalytikeren.
“Den bedste obligation i år har været den 30-årige statsobligation på 4,5 pct. med udløb i 2039. Den har givet ca. 10 pct. i afkast. Også de lange fastforrentede realkreditobligationer har klaret sig rigtig pænt. Især dem med lavkuponrente som 1 pct. og 1,5 pct,” siger han.
Der har været tale om et solidt afkast, ikke mindst når man ser det i forhold til den begrænsede risiko ved obligationerne.
Rentefaldene først på året har givet gevinst, men der er flere andre årsager til, at året er blevet langt bedre end gennemsnitligt.
“Inflationsudsigterne ligger lavt, og rentenedsættelse fra ECB (Den Europæiske Centralbank, red.) har heller ikke gjort tingene dårligere. Og der har været en rigtig stor og stigende efterspørgsel fra udlandet i dansk realkredit. Pr. oktober havde alene japanske investorer købt danske realkreditobligationer for over 5 mia. dollar, ca. 34 mia. kr.,” siger Jens Peter Sørensen.
Det er fire fordele, og dermed har obligationsinvestorer fået mere i år end et Kinderægs traditionelle tre ting, påpeger han.
“Og der er faktisk en femte ting, nemlig at de danske offentlige finanser er meget gode, så vi har lavt lånebehov og derfor et lavt udbud af statsobligationer. Det er med til at trække prisen op,” siger chefanalytikeren.
2018 var rædselsfuldt
Det hører dog med til det fulde billede, at det foregående år var rædselsfuldt, minder obligationschef Kristian Brinch Hansen i Investering & Tryghed om.
“2018 var et meget svært år for næsten alle aktiver. Det danske realkreditmarked performede helt vildt, men generelt var det det værste investeringsår i årevis. Det er blevet vendt på hovedet her i 2019, hvor alt har performet. Det har været et godt år for stort set alle obligationer,” siger han.
Og jo vildere, jo bedre har det været.
“Jo mere risiko jo bedre afkast. Så det bedste har været high yield, altså obligationer som har en lav kreditvurdering. High yield virksomhedsobligationer har givet tæt på 10 pct. i år,” siger Kristian Brinch Hansen.
Så udgangspunktet var et 2018, hvor centralbankerne – bl.a. den amerikanske, kaldet Fed – satte renten op flere gange, fordi der var ret høje forventninger til den økonomiske vækst. Det ændrede sig på kort tid mod slutningen af året.
“Sidste gang Fed satte renten op var i december 2018, men samtidig var banken faktisk i gang med at tale renten ned. De trykkede på speederen og bremsen samtidig. Fra foråret 2019 faldt renterne kraftigt, især drevet af handelskrig og recessionsfrygt. Rentefaldene har understøttet både aktier og obligationer og gjort det til et godt år,” siger obligationschefen.
Vendingen fra forventninger om rentestigninger til forventninger om rentefald kom temmelig hurtigt og nok overraskende for mange investorer.
“Men man skal altid kigge på forventningen, for jo stærkere forventningen er, jo stærkere bliver overraskelsen og effekten også,” siger Kristian Brinch Hansen.
Hos Saxo Bank har kunderne vist en stigende interesse for obligationer i år, siger bankens obligationschef.
“Vi har set rigtig meget handel, kunderne har været aktive, og på grund af de faldende renter har de fået en god gevinst. Interessen for obligationer hos vores kunder er næsten 50 pct. større i år, end den var sidste år,” siger obligationschef Nicolai Dahl Wallin i Saxo Bank.
Men mens udlandet har vist stigende interesse for danske obligationer, så er Saxo-kunderne gået den anden vej.
“Vores kunders handelsaktivitet har ikke så meget været i danske obligationer. Det hænger sammen med, at renterne på danske stats- og realkreditobligationer er blevet så lave, at der ikke er meget at hente på renten. Derfor er vores kunder gået mere ind i amerikanske stats- og virksomhedsobligationer, og også europæiske virksomhedsobligationer,” siger han.
Det skyldes de meget lave niveauer, som renterne er nået ned på i år.
Ikke meget i rente nogen steder
“Hvis man kigger på, hvad man kan få i rente på sin obligation fra nu og frem til udløb, så er der ikke meget at hente på danske realkredit- og statsobligationer. Der er heller ikke meget rente at hente i europæiske statsobligationer generelt. F.eks. ligger tyske tiårige statsobligationer med negativ rente, mens man trods alt stadig kan få noget rente på amerikanske statsobligationer, hvor man dog får valutarisiko,” siger Nicolai Dahl Wallin.
De fleste iagttagere tror på, at renterne forbliver lave i lang tid, og det kan dæmpe gevinsterne på obligationer næste år.
“Afkastforventningerne for obligationer næste år er helt sikkert under det historiske gennemsnit på 4-5 pct. Renterne er rekordlave, og det vil ramme forventningerne til obligationsafkastet,” siger Kristian Brinch Hansen.
Han opfordrer stærkt til, at man overvejer sin risikovillighed i porteføljen.
“Man skal være opmærksom på sin risiko, især efter et godt år som 2019. Der er alt for mange, som allerede har glemt fjerde kvartal 2018,” siger han med henvisning til det pludselige stemningsskift på markederne og de bratte aktiefald.
Man skal gøre sig klart, hvilken risiko man har i sin obligationsportefølje, og man skal føle sig tilpas med den, understreger han.
“For f.eks. europæiske investment grade-obligationer er varigheden steget 30-40 pct. i et bredt indeks de sidste 6-8 år, samtidig med at renten er faldet fra 4 pct. til 0,5 pct. Det vil sige, at du har fået mere renterisiko og en lavere effektiv rente. Det afspejler et lavere forventet afkast. Man skal vurdere, om man synes, man får en tilstrækkelig god betaling,” siger Kristian Brinch Hansen.
For obligationschefen er obligationer naturligvis et uundværligt element, som gør porteføljen robust i tilfælde af storm.
Robust portefølje
“Hvis nu recessionen kommer, og aktierne falder 20 pct., så er det godt at have robusthed. Man skal være meget opmærksom på, hvor meget risiko, man tager. Jeg tror sagtens, at man kan lave et positivt obligationsafkast i 2020, men det handler i høj grad også om ren formuebevarelse,” siger han.
Også Danske Banks Jens Peter Sørensen tror på stort set uændrede renter i 2020.
“Vi har centralbanker, der i hvert fald ikke er på vej til at sætte renten op. Økonomien buldrer ikke ligefrem derudad. Inflationsforventningerne ligger lavt og tyder ikke på at ville stige. Vi sparer meget op, og det giver kraftig efterspørgsel efter obligationer. Så mange underliggende faktorer taler for at renten ikke skal stige,” vurderer han.
Samtidig er der ikke lagt op til, at centralbankerne øger deres støttopkøb af obligationerne ud over hvad der allerede er planlagt. Dermed er der formodentlig lagt op til et lidt mere roligt år for obligationerne.
“Næste år bliver næppe helt så godt som i år for obligationsinvestorer. Men det bliver heller ikke skidt. Jeg tror på et afkast på 2-4 pct. generelt for en bred vifte af obligationer,” siger Jens Peter Sørensen.
Hvis han skal pege på noget, der kunne få renterne til at stige, så vil det være en afklaring på handelskrigen og en fornuftig brexit-løsning.
“Så kan vi godt få rentestigninger, men næppe store eller langvarige. Det er svært at se en rentestigning på 1 eller 2 procentpoint for sig. En stor finanspolitisk lempelse i EU eller herhjemme kunne også presse renten op, men der er ikke umiddelbart udsigt til gældsfinansierede lempelser og stigende lånebehov,” siger han.
Saxo Bank ser fortsat stor kundeaktivitet på området i 2020.
“Vi tror på, at vi også får meget handelsaktivitet på obligationer næste år. Både fordi vi generelt ser en øget interesse for at handle obligationer, men også fordi investering i korte obligationer er et alternativ for de mange investorer der ellers bliver ramt af negative renter på kontant indestående i flere og flere banker. Derudover har Saxo Bank købt en hollandsk retailbank i år, som bliver integreret og vil give større flow, ligesom vi arbejder på et projekt i Italien, hvor der bliver handlet mange obligationer,” siger Nicolai Dahl Wallin.
Stærke danske realkreditpapirer
Det globale obligationsmarked er på ca. 280.000 mia. kr. Og det er ikke dem alle, der ligger med negative renter. Flere lande har udstedt 100-årige statsobligationer, bl.a. Østrig. Den blev udstedt til kurs 100 i efteråret 2017, og i august i år toppede kursen i 210. Samtidig med den bemærkelsesværdige kursgevinst får investorerne en rente på 2,1 pct. årligt.
Herhjemme kan det store marked for danske realkreditobligationer vise sig at være det rette sted for et fornuftig afkast, og Danske Banks chefanalytiker har ligefrem en yndlingsobligation.
“Vores favoritobligation er den 30-årige 1 pct. realkreditobligation, hvor kombinationen af en positiv rente og solid efterspørgsel fra både indenlandske og udenlandske investorer vil understøtte prisfastsættelsen. Efterspørgslen er stærk, da investorernes traditionelle alternativer såsom 10-årige danske stater eller europæiske covered bonds (obligationer med sikkerhed i et separat aktiv, red.) har en negativ rente,” siger Jens Peter Sørensen.
Hans beregninger viser, at en investor skal købe en kreditobligation med en lav rating på A eller BBB og med en løbetid på næsten ti år for at få samme afkast som på den danske obligation.
“Den 30-årige 1 pct.-obligation giver et forventet afkast på ca. 3 pct., hvis renten og eller spændet til statsobligationer blot falder med 20 basispunkter,” siger chefanalytikeren.
