Siden opkøbet af Scottish & Newcastle i 2008 har gældsnedbringelse stået øverst på finansdirektør Jørn P. Jensens dagsorden. Milliarder er barberet af gælden, og det åbner for øget udbyttebetaling i Carlsberg.
Ved udgangen af 2009 lød nettogælden i Carlsberg på 35,7 mia. kr. efter gennem året at være faldet fra en gæld på mere end 44 mia. kr.
I dag lyder gældsposten på 32,7 mia. kr., hvor endnu et år i effektiviseringens tegn har skåret ekstra 3 mia. kr. af gælden.
Det får med årsregnskabet 2010 Carlsberg-ledelsen til at skrue op for året udbyttebetaling til aktionærerne.
"Som følge af ovennævnte gældsnedbringelse vil selskabet på den ordinære generalforsamling foreslå en stigning i udbyttebetalingen på 43 pct. til 5 kr. pr. aktie," skriver Carlsberg.
Plads til nye opkøb
I 2009 og 2008 udbetalte bryggeriet et dividende på 3,50 kr. pr. aktie efter at have udloddet 4,80 kr. pr. ølaktie i 2007 og 2006.
Den såkaldte pay-out ratio, der dækker over udbytte delt med nettoresultat, er dog skrumpet ind til 14 i 2010 fra mellem 20 og 24 i 2006-2008. Men i samme periode er bundlinjen steget markant - i 2010 er overskuddet sendt 49 pct. i vejret i Carlsberg.
Carlsbergs gæld er i dag nede på at udgøre 2,3 gange driftsresultatet før af- og nedskrivninger (EBITDA) og giver dermed finansdirektøren genvundet spillerum. Ved udgangen af 2009 var gælden på 2,7 gange EBITDA-resultatet.
Carlsberg afholder sig fra at sætte tal på sine forventninger til 2011. Året skal løfte driftsresultatet med "et høj encifret procentvis vækst". En vækst på 8-9 pct. vil sende driftsresultatet op på 11,1-11,2 mia. kr.