ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Nykredit: Renten holdes i ro til næste sommer

Renten vil blive holdt i ro i ECB og de fleste andre centralbanker indtil næste sommer. Det skriver Nykredit i en ny renteprognose.

Ændringen sker, fordi Nykredit nedjusterer skønnet for den økonomiske aktivitet.

"Sommeren har været præget af finansiel turbulens, der vækker minder om 2008 og 2009. I modsætning til dengang er perspektiverne for politiske indgreb og centralbankindgreb mindre, og den kortsigtede vækstpåvirkning af tiltag fra regeringerne vil snarere påvirke den økonomiske vækst i negativ end i positiv retning," skriver Nykredit og fortsætter:

"På mange måder er begivenhederne en realisering af vores negative risikoscenarie, og vi nedjusterer derfor vores forventninger til den økonomiske aktivitet."

Nykredit vurderer sommeren i år som ligeså epokegørende som 2008, hvor finanskrisen viste sit grimme ansigt.

Renterne i ECB ventes uændret på 1,50 pct. til juli næste år, og renten ventes derfor også uændret i Danmark på det nuværende niveau på 1,55 pct.

"Danmark har været en sikker havn under den seneste uro og har ligget stabilt mod Tyskland. Dermed har Danmark vundet mod alle andre eurolande. Den sikre havn skyldes en kombination af en stabilitetsorienteret økonomisk politik, hvor et massivt overskud på betalingsbalancen viser styrke på trods af høj privat gældsætning," skriver Nykredit og fortsætter:

"Vi forventer, at skygningen af Tyskland vil fortsætte, ligesom Nationalbanken vil fastholde det nuværende rentespænd til ECB på 5 basispoint. Den største risiko til det stærke billede er i højere grad en ændring i den politiske kurs end finansiel ustabilitet."

Renterne i vore nabolande Norge og Sverige ventes dog hævet i første halvår næste år.

/Ritzau Finans/

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis