Endnu en svensker sætter sig for bordenden i det skandinaviske flyselskab SAS. Den nye koncernchef, Rickard Gustafson, begynder dermed at sætte sig eget hold.
Göran Jansson bliver ny finansdirektør (CFO) i SAS og samtidig udnævnes han til vice-administrerende direktør i selskabet.
Göran Jansson tiltræder den 1. marts 2011, og den nuværende finansdirektør Mats Lönnqvist, fortsætter frem til den 1. april 2011 for at sikre en effektiv overdragelse af finanserne i det kriseramte selskab.
”Jeg blev rekrutteret til at løse en særlig opgave i december 2008, som jeg nu mener er ved at være afsluttet,” siger Mats Lönnqvist.
Udgifter nedbragt
Den afgående finanschef i SAS mener, at den finansielle platform i form af CoreSAS har reduceret selskabets udgifter i et omfang, så den underliggende virksomhed igen er ved at være lønsom. Det giver ifølge Mats Lönnqvist SAS forudsætninger for at levere et positivt resultat 2011.
”Jag mener derfor, at det er naturligt at forlade SAS nu, hvor selskabet er på vej ind i en ny periode,” siger Mats Lönnqvist.
Den nye finanschef i SAS, Göran Jansson, er 52 år gammel, uddannet civiløkonom fra Stockholms Universitet og tidligere autoriseret revisor.
Rickard Gustafson, der blev udnævnt til adm. direktør i SAS i efteråret 2010, fremhæver, at Göran Jansson er en erfaren CFO med stor erfaring fra flere brancher og børsnoterede selskaber.
”Han har en solid erhvervsmæssig erfaring fra ledelsesarbejde i internationale selskaber, blandet andet har Göran Jansson været CFO og vicekoncernchef i Assa Abloy, siger Rickard Gustafson.
Fra giraffen selv lyder det, at SAS er et ganske særligt selskab.
”De seneste år er der blevet gjort et enormt arbejde for at skabe en platform, der skal sikre fremtiden. Jeg ser frem til at bygge videre på det arbejde der er gjort og sammen med ledelsen og selskabets øvrige medarbejdere at sikre den langsigtede lønsomhed og fremgang i SAS,” siger Göran Jansson.