Der er kommet nye boller på suppen i Carlsberg, efter den mangeårige topchef Jørgen Buhl Rasmussen blev afløst af hollandske Cees 't Hart i juni.
Det betyder bl.a., at fokus i højere grad bliver flyttet væk fra det russiske marked, der i årevis har været Carlsbergs smertensbarn.
"Sandheden er, at vi konstant har været bagud i forhold til udviklingen. Når vi troede, at markedet ville vokse, skete der faktisk det modsatte. Og hvis vi derefter forventede, at markedet ville skrumpe med 2 pct., faldt det i virkeligheden med 8 pct. Og når man gør det på den måde, bliver man ved med at tabe penge," siger Cees 't Haart og fortsætter.
"Det bliver svært at kompensere for den faldende profit i Rusland. Et af værktøjerne er at investere i vores brands i Vesteuropa, hvilket vi ikke har været gode nok til. Det er noget, vi skal reparere. Når man som virksomhed lægger så stor en del af sine investeringer på et enkelt marked, og det går galt, er det ekstra smertefuldt for de andre divisioner i koncernen," siger Cees 't Hart.
Holdt som gidsel
Han understreger, at de færreste kunne have forudset den politiske ustabilitet og økonomiske krise i Rusland og Ukraine, da Carlsberg tilbage i 00'erne satsede massivt på at blive markedsleder i Østeuropa. Alligevel mener Cees 't Hart, at den tidligere ledelse har været for passive i forhold til at tilpasse kerneforretningen den nye virkelighed i øst.
"Jeg synes godt, man kan sige, at vi har holdt os selv som gidsler. For hvis det gik godt i Rusland, gik det godt for Carlsberg og omvendt. Vi bliver nødt til at være mindre afhængige af det russiske marked fremover. Det bliver en svær opgave, men jeg mener bestemt, det er muligt, for i dag har vi en mere realistisk tilgang til Rusland. Vi lægger en plan, der gør, at vi selv i det mest pessimistiske scenarie vil klare os ok."
Den negative udvikling i Rusland tog for alvor fart, da EU sidste år indledte økonomiske sanktioner mod landet grundet dets involvering i den ukrainske borgerkrig. Det har medført en galoperende inflation og dermed lagt en dæmper på privatforbruget.
Alene i årets første seks måneder faldt den samlede volumen i Østeuropa med 18 pct., mens Carlsbergs driftsresultat i området styrtdykkede med 45 pct.
Mere fleksible
Som et led i den nye strategi har Cees 't Hart iværksat to programmer, der skal få Carlsberg på ret køl. Det ene er visionen under navnet "Sail 2022", og det andet er kuren med titlen "Fund the journey".
Formålet med sidstnævnte er at finde besparelser og derigennem gøre virksomheden mere fleksibel.
"Fund the journey handler om, hvordan vi skaffer finansiering til at nå vores mål. Pointen er, at vi skal forbedre vores marginer. For når det sker, skaber vi mere værdi og får dermed et større finansielt spillerum. Derefter kan vi så beslutte os for, om vi skal skrue op for forretningen i Asien, satse mere på vores brands i Europa eller investere i helt nye planer," forklarer Cees 't Hart og afrunder:
"Det er nødvendigt, at vi når til et punkt, hvor vi er så fleksible. Og det regner vi med kommer til at tage 12-18 måneder. Vi ved, hvor pengene skal komme fra, men det bliver hårdt arbejde at nå dertil."
Carlsberg-aktien er faldet med 18,6 pct. siden toppen i maj.
Læs også: Cees 't Hart: Her er din tjekliste
I det første store interview siden sin tiltrædelse, varsler den tidligere adm. direktør for mejerigiganten Frieslandcampina et opgør med den gamle måde at drive forretning på i det danske bryggeriklenodie. Det betyder bl.a., at fokus i højere grad bliver flyttet væk fra det russiske marked, der i årevis har været Carlsbergs smertensbarn.