En stor skattebarriere står til at blive nedbrudt for danske aktieinvestorer, hvis regeringen kommer igennem med sin plan "Sammen om fremtidens virksomheder."
For fremover skal de billige udenlandske aktiefonde ETF'ere skattemæssigt sidestilles med danske investeringsforeninger.
Nu er det ellers sådan, at de danske fonde beskattes med aktieindkomstskat, mens gevinsterne på de udenlandske skal fratrækkes kapitalindkomst.
"Derfor ønsker regeringen at sikre en ensartet beskatning af investeringsinstitutter, hvor alle investorer i aktiebaserede investeringsselskaber bliver aktieindkomstbeskattet af afkastet. Det kan øge konkurrencen på markedet for kapitalforvaltning og bidrage til øget produktivitet, samtidig med at opsparerne får mulighed for at investere bredt i aktier med lavere omkostninger," står der i regeringens udspil.
Det vil betyde, at ETF'erne fremover kommer ind under aktieskatten i stedet.
ETF-fondene er konstrueret så de følger kursudviklingen i et givet indeks - eksempelvis amerikanske aktier. Og investorerne får så et afkast, der afspejler markedsafkastet. Og omkostningerne i den slags fonde er ofte minimale, mens der i investeringsforeninger hvor der sidder en porteføljeforvalter og plukker enkeltaktier ofte betales eksempelvis 1,5 til 2 pct. i omkostninger om året.
ETF'erne vil komme i spil hos danske investorer
Teis Knuthsen, der er investeringsdirektør i Saxo Privatbank, vurderer det nye udspil således:
"En harmonisering af skatten på de udenlandske fonde i forhold til de danske sætter især ETF'erne i spil i forhold til investering af frie midler," siger han.
Problemet med den nuværende beskatning forklarer regeringen på denne måde:
"Således vil danske investorer, der investerer i udenlandske investeringsinstitutter, typisk blive kapitalindkomstbeskattede ud fra et lagerprincip med en skattesats på ca. 33 pct. eller 37 pct. (afhængigt af om investor har negativ/positiv nettokapitalindkomst). Det gælder også, selvom instituttet er aktiebaseret."
"Hvis de danske investorer derimod investerer i et aktiebaseret minimumsbeskattet investeringsinstitut, aktieindkomstbeskattes de efter det mere gunstige 12 Sammen om fremtidens virksomheder · August 2017 realisationsprincip med en skattesats på 27 pct. indtil progressionsgrænsen på 52.900 kr. (2018-niveau) for aktieindkomst," står der i udspillet.
Beskattes hårdere
Altså bliver de ganske enkelt beskattet hårdere, og derfor er det ikke attraktivt for danske privatinvestorer.
"De nuværende skatteregler kan udgøre en barriere for, at danskere foretager investering gennem udenlandske investeringsinstitutter. Det skyldes, at disse ofte bliver beskattet hårdere end danske investeringsinstitutter (såkaldte minimumsbeskattede investeringsinstitutter)."
"Det gælder bl.a., når danskere investerer frie midler i aktiebaserede ETF’er (Exchange Traded Funds), hvor investorer omkostningseffektivt kan sprede risikoen på mange aktier," lyder det i regeringens udspil.
Samtidig vil regeringen kigge på, om det kan ændres, så investorer fremover først skal betale skat af gevinsten, når fonden sælges og afkastet realiseres.
"Det skal samtidig undersøges, om det er muligt at ændre beskatningen af såkaldt passive aktiebaserede investeringsselskaber, herunder ETF’ere som fx følger et aktieindeks, så afkastet fremover beskattes efter realisationsprincippet. Det vil i de fleste tilfælde indebære en lempelse af beskatningen af denne type investeringsselskaber og kan således bidrage til at fremme brugen heraf."