ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Nu har Novo også overhalet Volkswagen

Novo Nordisk er ikke længere bare det mest værdifulde selskab i Norden. Medicinalselskabet fra Bagsværd har overhalet tyske Volkswagen, når det gælder markedsværdi, skriver Business.dk.

Novo Nordisk er i dag lukket med en stigning på omkring 0,5 pct., hvilket bringer markedsværdien op på 678,96 mia. kr.

Dermed er Novo blevet mere værd end Volkswagen, der har en markedsværdi på 86,89 mia. euro eller 647,64 mia. kr. efter onsdagens handel.

Penge
Novo-ejer køber dansk teknologikomet
Kresten Johnsen, analytiker i Nykredit Markets, siger til Business.dk., at Novo sagtens kan komme til at sejle endnu flere selskaber agterud, når det gælder aktieværdi.

”Hvis man sætter det meget firkantet op og kigger på, hvad man betaler for en krones overskud i Novo Nordisk, og forventer, at det skal være det samme niveau fremover, skal aktiekursen følge væksten i indtjeningen. Jeg regner med tocifrede vækstrater i Novo Nordisk, og det betyder, at kursen skal stige med den samme vækstrate,” siger Kresten Johnsen til Business.dk.

Volkswagen står bag mærker som Audi, Skoda og Porsche og omsatte i fjor for hele 1470 mia. kr. Novo Nordisk, der primært producerer insulin til diabetespatienter, omsatte for 83,6 mia. kr.

Nordens suverænt største

Novo har forlængst overhalet norske Statoil og er således Nordens største selskab målt på markedsværdi. 

Ser man på omsætning ligger medicinalselskabet dog langt fra den nordiske top. Målt på nettoomsætning er Statoil størst med en omsætning på 75,4 mia. euro, mens A.P. Møller Mærsk er nordisk nummer to med en nettoomsætning i 2013 på 35,6 mia. euro.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis