ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Novo og Novozymes trak damp ud af C20

Eliteindekset C20 lukkede onsdag i et lille plus på 0,4 pct. til 458 - men plusset var klart mindre end i det øvrige Europa, da investorerne er forbeholdne over for Novo Nordisk før regnskabet på fredag.

Novo-aktien lå det meste af dagen i minus, men sluttede uændret i kurs 836.

"Bank of America tager Novo Nordisk af listen over deres favoritaktier inden medicinalsektoren. Finanshuset anbefaler dog fortsat køb. Herudover vælger nogle investorer at trække stikket i Novo-aktien forud for kvartalsregnskabet på fredag," forklarer chefaktierådgiver Claus Paaske Larsen fra Nordea i en kommentar.

Men Nordea er fortsat positive over for Novo Nordisk.

"Vi forventer et stærkt regnskab på fredag og fastholder vores positive holdning," siger Claus Paaske Larsen.

Novozymes straffet

Novozymes er den aktie, som faldt mest i C20-indekset efter et kvartalsregnskab, som skuffede investorerne. Aktien faldt 4,5 pct. til kurs 154,60.

Novozymes har præsenteret et første kvartal, der skuffer på omsætningen, og mens enzymforretningen til vaskemiddel viser overraskende høj fart, gør bioetanol det modsatte.

Men Sydbank går imod strømmen og anbefaler at købe Novozymes-akten, mens den er billig.

Læs også: Sydbank udnyt Novozymes' kursdrop til aktiekøb


Carlsberg og Nordea i front


Samlet set var der dog langt flere aktier, der steg end faldt i C20. Helt i front lukkede Carlsberg 3,5 pct. oppe i kurs 497,20, tæt fulgt af Nordea, der for anden dag i træk profiterede af et stærkt kvartalsregnskab.

Nordea steg 2,4 pct. til kurs 48,62, og der var også gevinst til Danske Bank med et plus på 1,4 pct. til 92,45.

Smæk til Spar Lolland

Uden for C20-indekset var dagens mest faldende aktie Spar Lolland, som faldt 22,5 pct. til kurs 9,30 efter en historie i dagens Børsen om, at skjulte garantier til Basisbank kan trække tæppet væk under banken.

Spar Lolland skal efter planen komme med regnskab i dag, men ved fondsbørsens lukketid kl. 17 var det endnu ikke offentliggjort.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis