Opdateret 17.30- Internationale makrotal satte deres præg på de danske aktier fredag, hvor C20-indekset svingede heftigt mellem minus og plus.
Eliteindekset endte ugen i et lille plus på 0,4 pct. i indeks 349,7.
Handelsdagens første plusser blev skiftet ud med minus, da BNP-tal for eurozonen kl. 11 viste en vækst tæt på nul.
Stramninger i Kina overfor den finansielle sektor sendte aktierne yderligere ned, mens forbedrede tal for detailsektoren i USA gav et skub i den rigtige retning
Det lille plus i indekset skyldes desuden en pæn fremgang hos Novo Nordisk som steg 1,9 pct. til 386,90 kr. pr. aktie. Dermed er aktien i det højeste niveau nogensinde.
Generel negativ stemning i Europa
Den generelle stemning på aktiemarkedet i Europa var negativ, og det var udelukkende Novo Nordisks tunge vægt i C20, der kombineret med aktiens defensive funktion fik Danmark til at overpræstere i forhold til resten af kontinentet.
"Det er lidt den samme sang som tidligere. Vi har set pæne nøgletal for detailsalget. Men det er ikke nøgletal, der er problemet for tiden. Overvægten af dem er positive, og det er regnskaberne også. Det er historierne om problemer i Grækenland og Portugal, der præger udviklingen," siger chefhandler i Danske Bank, Mads Zink, til nyhedsbureauet Direkt.
Også Lundbeck klarede dagen i et plus på 0,6 pct. til 97 kr.
Få nyheder
Det var småt med nyhederne i eliteindekset, hvor NKT Holding fik en ordre på et søkabel fra Energinet.dk. Det var dog ikke nok til at flytte aktien mere end 0,5 pct. op til 292 kr.
I bunden af C20 endte FLSmidth, som faldt 2,3 pct. til 310,90 kr. uden nogen selskabsspecifikke nyheder.
Lige over fandt man D/S Norden, som faldt 1,6 pct. til kurs 220,20. Tørlastrederiet måtte afkræfte historier i medierne om selskabets resultater for 2009 ved at fastholde sine forventninger.
Store tab til SAS
Uden for eliteindekset var der gang i SAS, som tiltrak sig yderligere negativt fokus.
Kreditvurderingsselskabet Moody's overvejer at nedjustere flyselskabets rating, ligesom Handelsbanken valgte at sænke sit kursmål på aktien markant fra 4,00 til 2,15 svenske kr. Aktien lukkede 5,4 pct. lavere i 1,93 danske kr. og er dermed faldet 28,5 pct. i den forgangne uge.
Til gengæld var der stigninger til et par af de mindre likvide aktier. Capinordic tiltrak sig nok engang opmærksomhed, da finanskoncernen overdrog aktiverne fra sin kuldsejlede bank til Finansiel Stabilitet.
Det gav grobund for en stigning på 20,3 pct. til 1,90 kr., men set over hele ugen er aktien dog faldet 12,4 pct.
Stigning til Esoft
First North-selskabet Esoft aflagde halvårsregnskab, som viste fremgang i driftsresultatet trods nedgang i omsætningen. Desuden annoncerede IT-selskabet, at det venter en fremgang i omsætningen i tredje kvartal, og det udløste en kursstigning på 15,4 pct. til 7,50 kr.
Endelig har Guava opnået fremskridt i forhandlingerne med sine banker, og det udløste et kurshop på 14,3 pct. til 0,16 kr.
Nyhedsbureauet Direkt.