ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Novo køber egne aktier for knap 1 mia af Novo Holding

Novo Nordisk har fredag købt egen B-aktier til en samlet værdi af 954 mio. kr. fra Novo holding A/S.

Det oplyser Novo Nordisk i en meddelelse til fondsbørsen fredag aften.

- Denne transaktion er en del af Novo Nordisk A/S’ samlede aktietilbagekøbsprogram på op til 14 mia. kr. til afvikling i løbet af en 12-måneders periode begyndende den 1. februar 2018, hedder det.

Aktierne er købt til en pris på 305,61 kr. per aktie, og prisen er beregnet på baggrund af gennemsnitlige, volumenvægtede pris på fondsbørsen fra den 8. til den 10. august.

Efter transaktionen ejer Novo Nordisk 36.711.938 egne B-aktier, hvilket svarer til 1,5 pct. af aktiekapitalen.

Novo Holding A/S ejer 537.436.000 A-aktier og 154.190.051 B-aktier, hvilket samlet svarer til 28,2 pct. af aktiekapitalen og 76,3 pct. af stemmerne. Novo Holding havde før salget 28,4 pct. af aktiekapitalen, og selskabet har et erklæret mål om at eje 28,0 pct.

Novo Holdings er et dansk aktieselskab, der er 100 pct. ejet af Novo Nordisk Fonden.

Selskabet er holding- og investeringsselskab for virksomhederne i Novo Gruppen, der består af Novo Nordisk A/S, Novozymes A/S og NNIT A/S, og varetager forvaltningen af fondens aktiver.

/ritzau/FINANS


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis