Opdateret kl. 17.15- Børserne på Wall Street holder lukket, og det betød en søvnig mandag på det danske aktiemarked. Novo Nordisk kæmpede for et plus i det samlede C20-indeks, men måtte give fortabt på målstregen.
Uden regnskaber og store nøgletal var omsætningen begrænset, og det danske C20-indeks endte stort set fladt i et minus på 0,02 pct. i indeks 464,04.
Trukket af tungtvejende Novo Nordisk gik de danske aktier i løbet af dagen ellers imod strømmen i et primært negativt Europa.
Novo Nordisk er den tungeste aktie i C20 og steg mandag 0,9 pct. til 625,50 kr., efter Danske Markets Equities har hævet sin aktieanbefaling til køb fra akkumuler.
Kursmålet har i samme omgang fået et ordentligt nøk op til 810 kr. fra tidligere 610 kr. Og den nyhed tog aktionærerne altså godt imod og handlede aktien op i dagens handel.
Chr. Hansen i rekord
Også ingrediensvirksomheden Chr. Hansen steg pænt efter sidste uges regnskab og endte i toppen af C20-indekset med en stigning på 1 pct. til kurs 120,20 - det højeste niveau nogensinde for aktien.
11 ud af 12 analytikere har en købsanbefaling af aktien efter det første regnskab efter børsnoteringen, der bød på en opjustering af omsætningsvæksten
Danske Bank i bund
Samlet endte 12 ud af 20 aktier i minus, og det største fald fandt investorerne i dag hos Danske Bank, der faldt 1,7 pct. til kurs 136,40.
Det skete på dagen, hvor Sunday Times berettede, at Danske Bank skulle være interesseret i at købe den kriseramte Allied Irish Bank.
Et kursfald på 98 pct. siden toppen i 2007 har gjort Allied Irish Bank til et oplagt og billigt opkøbsemne, lyder det. Over for nyhedsbureauet Direkt afviser Danske Bank - der ejer Northern Bank i Irland – dog planer om at købe yderligere op i landet.
"Det er lige før, jeg ville være lettet, hvis jeg var aktionær i Danske Bank, og jeg ser faldet som et udtryk for den generelle stemning omkring finansaktier mandag. Dagsordenen i Danske Bank på det seneste har været optimering af den interne forretning, og det havde været overraskende, hvis de havde begivet sig ud i et opkøb i et problemmarked som Irland," vurderer chefrådgiver i Nordea Michael Borre over for nyhedsbureauet Direkt.
Medvind til Vestas
Derudover faldt også blandt andet Carlsberg 1,6 pct. til 534,50 kr. efter bryggerikoncernen i dag har øget sin ejerandel i det hviderussiske bryggeri OJSC Olivaria, så den nu lyder på 67,8 pct. mod tidligere 47 pct.
Til gengæld fik Vestas-aktien lidt medvind sidst på dagen efter Norges Bank Investment Management også kendt som Den Norske Oliefond blev annonceret som ny storaktionær.
Norges Bank har krydset grænsen med et ejerskab på 5,05 pct., og det sendte aktien 0,6 pct. op til kurs 184,50.