ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Novo-dyk trækker eliteindeks i rødt

De europæiske aktiebørser har fået en god start på tirsdagens handel. Det gælder dog ikke det danske marked, der bliver trukket ned af sværvægteren Novo Nordisk, mens hovedparten af indeksets øvrige aktier stiger.

Efter 15-minutters handel ligger C20 Cap-indekset 0,3 pct. lavere i 781,53, mens børserne i London, Paris og Frankfurt er steget mellem 0,3 og 0,9 pct. I det danske eliteindeks stiger ellers 16 af de 20 aktier, men plusserne bliver mere end opvejet af et fald i Novo Nordisk på 4,2 pct. til 256,6 kr.

Novo-aktien er tynget af, at selskabets franske konkurrent på insulinmarkedet, Sanofi, har set en mindre opbremsning i salgsvæksten i USA for sin storsælgende, langtidsvirkende insulinanalog Lantus. Det skaber usikkerhed om Novos salg af Levemir, der konkurrerer med Lantus.

"Det giver panderynker. Tallene for diabetesdivisionen er svage, og Sanofi melder selv om et hårdt konkurrencemæssigt pres fra de, der betaler. Der er ingen tvivl om, at det skyldes, at Lantus er ved at gå af patent, men det er ikke noget, vi ønsker at høre i forhold til Novo Nordisk, og der er nok ingen tvivl om, at det kommer til at trykke Novo-aktien i dag," sagde Michael Friis Jørgensen fra Alm. Brand Markets før åbningen til Ritzau Finans.

Sydbank stiger derimod 1,1 pct. til 178,4 kr. forud for bankens regnskab for tredje kvartal tirsdag middag. Analytikernes forventninger er ifølge en rundspørge foretaget af SME Direkt for Ritzau Finans, at Sydbank vil præsentere et nettooverskud på 284 mio. kr. mod 85 mio. kr. i samme periode sidste år. Basisresultatet før nedskrivninger ventes at blive 497 mio. kr. mod 422 mio. kr. i tredje kvartal 2013, og nedskrivningerne ventes at falde til 158 mio. kr. fra 299 mio. kr.

Det amerikanske finanshus Bank of America - Merrill Lynch har genoptaget dækningen af TDC med anbefalingen "neutral" og et kursmål på 49 kr. Aktien i TDC stiger fra morgenstunden 0,5 pct. til 44,82 kr.

Berlingske skriver tirsdag med reference til beregninger fra Jyske Bank, at risikoen for, at SAS ikke kan betale sin gæld, er øget kraftigt inden for de seneste måneder. Risikoen er nu mere end 40 pct. mod 25 pct. for bare et halvt år siden og skyldes især faldende flybilletter og en stigende dollarkurs. SAS' aktie har startet dagen med et fald på 2 pct. til 9,3 kr.

Nørresundby Bank aflægger tirsdag ligeledes regnskab. Banken har offentliggjort planer om at fusionere med Nordjyske Bank, og der vil blive kigget efter nyt om dette. Nørresundby Bank ligger 0,7 pct. højere i 287 kr., mens aktien i Nordjyske Bank endnu ikke er handlet

/ritzau/FINANS

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis