Med de historisk lave renter hos Den Europæiske Centralbank, ECB, opstår der lommer i finansmarkederne, hvor man som investor kan tjene på de store udsving - uden at øge sin risiko markant, vel at mærke.
En af mulighederne er valutaobligationer, som kan krydre ens portefølje med eksponering mod valutaudviklingen.
"Rentenedsættelsen fra ECB vil sandsynligvis styrke dollar over for euro over tid og dermed give potentiale for en valutagevinst oven og det almindelige afkast til europæiske - og dermed også danske - investorer," siger seniorstrateg hos Nordea, Tine Choi Danielsen.
Hun forudser en svækkelse af euro, efter ECB-chef Mario Draghi for nylig udvidede det opkøbsprogram, centralbanken i forvejen driver.
Mange penge i markedet
ECB opkøber hver måned obligationer for at sende flere penge ud i markedet - penge, som på sigt skal sætte gang i væksten. Det øger den samlede pengemængde og bør alt andet lige svække euro over for dollar.
"Samtidig forventer vi, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, igen vil begynde at forhøje renten i takt med, at den amerikanske økonomi viser bedring i nøgletallene," siger Tine Choi.
Det vil, lyder det fra seniorstrategen, komme den amerikanske dollar og de dollarafhængige valutaer til gode — herunder især den mexicanske peso, den indiske rupee, det britiske pund samt til dels den tyrkiske lira.
Helt konkret kan der være en gevinst i at købe obligationer, der er udstedt i dollar eller de dollarafhængige valutaer, forklarer seniorstrategen.
Indiske, mexicanske og tyrkiske valutaobligationer giver i øjeblikket henholdsvis 5,9 pct., 2,4 pct. og 9,7 pct. i effektive renter.
De kan købes i danske kroner, hvilket betyder, at der vil være en valutagevinst oven i renten, hvis den underliggende valuta styrkes over for kronen.
Pas på politik
Selvom værdipapirerne bærer navnet obligationer, skal man dog være forberedt på, at de er med risiko, da en lang række faktorer påvirker udviklingen i valutamarkedet.
"En styrkelse af dollar over for euro vil normalt også påvirke det britiske pund, men hele Brexit-debatten omkring Storbritanniens EU-medlemskab risikerer at skabe udsving i valutaen de kommende måneder," siger Tine Choi Danielsen.
Derudover, siger hun, skal man tænke sig ekstra godt om i forhold til den kinesiske valuta. Historisk har den kinesiske renminbi fulgt dollaren ganske tæt.
Sammenhængskraften mellem de to valutaer ser dog ud til at falme i den kommende tid, da de kinesiske myndigheder er begyndt at styre renminbien efter en kurv af valutaer i stedet for blot dollar.