Investorerne udtrykke deres syn på gårsdagens Genmab-regnskab, der landede efter børslukning, ved at sende aktien til tops i C20 Cap. Nordea ser gennem de pauvre 2015-forventninger og venter fortsat kursfest i år.
Genmab stiger 2 pct. i de tidlige handler på sit årsregnskab efter at have tabt 1,6 pct. i gårsdagens handel op til offentliggørelsen af 2014-tallene og troen på det nye år.
De første reaktioner fra analytikere lyder på et godt regnskab, men Genmab søsatte i går forventninger til driften i 2015, der kan vise sig at blive under det forgangne års driftsoverskud på 265 mio. kr.
Trods umiddelbart skuffende forventninger til det nye år vælger Nordea at fastholde sin købsanbefaling og samtidig sende kursmålet op i 690. Det er 42 pct. højere end gårsdagens lukkekurs i 485.
Gemmer sig milliongevinst
Nordea hæfter sig ved, at 2015-forventningerne ikke indeholder milepælsbetalinger for godkendelse af midlet Daratumumab.
"Vi ser derfor også en stor potentiel upside i forhold til selskabets forventninger, hvis Daratumumab bliver godkendt i 2015," skriver Nordea som begrundelse for troen på et godt aktieår forude for Genmab.
Banken vurderer, at der er lagt op til en stærk nyhedsstrøm i løbet af året med muligheden for godkendelsesansøgninger på Daratumumab i både EU og USA.
De opadvendte tommelfingre kan vise sig allerede at komme i første halvår, og her ud over forventer Nordea løbende nye forsøgsdata.
"Risikoen i aktien er høj, men potentialet er også stort, hvis alt flasker sig," skriver banken i sin aktiekommentar.
Genmab har været et af de bedste aktiekøb de seneste år, hvor kursen på et år er blevet fordoblet.