ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Nordea sænker Vestas-kursmål for tredje gang på en måned

Nordea barberer igen sit kursmål for Vestas. Nu sænker banken kursmålet til 560 mod tidligere 610 kr.

For bare en måned siden havde Nordea et kursmål på 690 kr. - så der er nu tale om et fald på 18 pct. Det er tredje gang indenfor den seneste måned, at banken sænker sit kursmål for aktien. I fredags faldt aktien knap 4 pct. til 384,5 kr.

Nedjusteringen sker efter, at senatet i lørdags gennemførte en skattereform, som indeholder den såkaldte Beat-skat, hvad Nordea kalder et "signifikant slag til projektfinansiering".

Hvis Beat kommer med i den endelige lovgivning, vil det være ødelæggende for mulighederne for finansieringen af vindmøller, vurderer Nordea.

"Indflydelsen på Vestas og sektoren er umulig at vurdere på nuværende tidspunkt," skriver banken i et analysenotat.

Nordea sænker sine forventninger til Vestas' amerikanske omsætning, indtjening og ordreindgang for at imødekomme, hvordan skattereformen kan tynge vindmøllegiganten. USA står cirka for en tredjedel af Vestas' forretning.

Dog skriver banken, at investeringer i vindenergi stadig giver lukrative afkast, når man inkluderer værdien fra PTC. Derfor fastholder banken sit købsanbefaling.



Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis