Renterne pisker i vejret til skade for boligejerne, og det giver dønninger i realkreditten.
De 30-årige 3 pct. obligationer er nu nede i kursniveauer omkring 96,7, når det er med afdrag, og 95,8 uden afdrag, og det er de laveste kursniveauer i 15 måneder.
Derfor åbner Nordea Kredit nu en ny 3,5 pct. med mulighed for 10 års afdragsfrihed, som vil lægge sig lige under kurs 100.
Dyrere lån
"De lange boligrenter er endnu engang hoppet i vejret, med dyrere lån og sværere kreditgodkendelse til følge for de danske boligejere," siger Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea Kredit.
Hun fortsætter:
"De faldende kurser betyder, at en 30-årig 3,5 pct. obligation med 10 afdragsfrie år forventeligt vil handle under 100, og på den baggrund har vi i Nordea Kredit truffet beslutning om at åbne for en ny 30-årig serie med en kuponrente på 3,5 pct. og mulighed for op til 10 afdragsfrie år."
Nordea forventer, at den vil handle i en kurs omkring 99,5, og at boligejerne kan få fat i den serie allerede fra starten af næste uge.
Eneste shoppested
Og så er Nordea indtil videre det eneste stoppested, understreger Lise Nytoft Bergmann.
"Vi har tidligere haft 30-årige 3,5 pct. serier både med og uden afdrag, men da realkreditinstitutterne skifter serier hvert tredje år, og da det sidste serieskift fandt sted i sommers, hvor renten var lavere end det nuværende niveau, er der på nuværende tidpunkt ingen realkreditinstitutter, der har en åben 30-årig 3,5 pct. obligation med 10 afdragsfrie år på hylderne," siger hun.
Når renterne pisker i vejret, gør kurserne det modsatte. Bare det seneste døgn er kursen på de lange obligationer faldet med 1,2 kurspoint. Og siden starten af februar, hvor renten var lavest, er de faldet med 9-10 kurspoint for de mest kursfølsomme serier, understreger Lise Nytoft Bergmann.
850 kr. dyrere per million
Dermed er det blevet omkring 850 kr. dyrere om måneden at have et langt, afdragsfrit lån på 1 mio. kr.
Det kostede 1660 kr. i februar, men 2510 kr. nu.
Og nye købere er ikke de eneste, der kommer til at lide. De stigende renter kan også gøre nas på de nuværende boligejere, for alt andet lige vil de presse boligpriserne og høvle af friværdierne.
Nordea forventer dog ikke direkte faldende boligpriser trods rentestigningerne.
"Da boligpriserne bestemmes af mange andre forhold end renten, forventer vi ikke, at vi igen skal til at se direkte faldende boligpriser. I stedet vil priserne stige mindre, end hvis renten havde været lavere," siger Lise Nytoft Bergmann.