Ni ekspertråd: Slip af med gælden ved at investere

null

377292_16_9_large_639.jpg
Penge
Eksklusivt for kunder
26. feb 2019 KL. 8:55
Gæld har de fleste. Hvad enten det er realkreditlån, billån eller et dyrt forbrugslån til det nye køkken, der tynger privatøkonomien. Men hvis du går med en drøm om at komme af med gælden, inden du rammer de 80, og tænker, at investering er vejen frem, så læs med her, hvor eksperterne kommer med deres bedste bud på, hvordan du investerer dig til gældfrihed. 

Betal det dyre billån

Eksperternes første råd handler paradoksalt nok ikke om at investere. Tværtimod lyder det, at du skal se at komme af med den dyre gæld først. Sådan siger Helle Snedker, der er kundedirektør og partner i kapitalforvalteren Formuepleje.

“Hvis du kaster dig ud i at investere fremfor at nedbringe en eksisterende gæld, så skal du være sikker på, at der er ret stor sandsynlighed for, at du kan skabe et bedre afkast på de investeringer, end hvis du nedbragte din gæld og sparede den rente, der knytter sig til gælden,” hun.

Derfor anbefaler hun, at man afbetaler det dyre banklån eller billån først.

“Og så et det er ok at have gæld i fast ejendom, særligt hvis det er med en fast rente,” siger hun.

Så har man billån, forbrugslån eller et dyrt boliglån i banken, hvor man betaler for eksempel fem pct. i rente, så vil det for langt de fleste være bedre at afdrage på den gæld, lyder rådet fra Helle Snedker. Men er du nået så langt med at afdrage på gælden, at du sidder tilbage med kun et realkreditlån, prioritetslån eller et lån, hvor du betaler nogle få procent i rente, giver det mening at begynde at investere.

Også Mikael Bak, der er direktør i Dansk Aktionærforening, råder til, at man får betalt af på sin dyre gæld, inden man begynder at investere.

“Vi advarer normalt mod, at man som almindelig privat investor forsøger at investere sig til økonomisk uafhængighed. Det samme gælder, hvis man står med en stor gæld, man tror, kan forsvinde på nogle nemme investeringsgevinster. For går man efter høje afkast, er det forbundet med høj risiko, og man kan let risikere slet ikke at få afdraget på sin gæld. Det bedste sted at starte er at spare op og bruge de frie midler til at få betalt af på gælden – med mindre det er en meget billig gæld.”


Investér kun penge, du kan undvære i minimum fem år

Hvis taget er utæt, eller du ved, at vinduerne snart skal udskiftes, er det værd at sætte pengene til side i stedet for at investere dem i aktier.

“Man skal kun investere penge, man kan undvære de næste fem år,” råder Helle Snedker.

Hans Peter Christensen, der er direktør i rådgivningsvirksomheden uvildige.dk, har også som tommelfingerregel, at man først kaster sig over at investere for at komme ud af gæld, når man udelukkende har realkredit eller realkreditlignende gæld tilbage.

Når det er slået fast, så kan man spekulere i at tage afdragsfrihed på sit realkreditlån i forbindelse med en omlægning, eller forhøje sit lån og så investere de “ekstra” penge og få et afkast, der er højere, end det man har betalt i rente.

“Er det dét, man vil, så kan man, når man omlægger sit lån, f.eks. låne en halv mio. ekstra, så man har et større beløb at investere, og så spekulere i at bruge afkastet af det ekstra, man lånte, til at indfri sin gæld på et senere tidspunkt,” siger Hans Peter Christensen.

Men kaster du dig ud i det, skal du skal være realistisk omkring, hvor stort et afkast du gør dig forhåbninger om at hive hjem som det næste.

“Man kan ikke forvente at få et afkast, der er højere end, hvad renten er på et forbrugslån,” siger Hans Peter Christensen og uddyber:

“Når man investerer i en virksomhed, sidder der jo altid nogle andre i den anden ende, som har forventninger til deres afkast, og der er ikke nogen, der vil låne dig penge uden sikkerhed til en rente, hvor de lige så godt kunne gå ud og købe nogle sikre obligationer eller aktier og få mere ud af det.”

Og det understreger pointen om, at har man en gæld, som er mere end et par pct. i øjeblikket – dvs. alt andet end du kan belåne din ejendom med, så er det værd at afvikle på den først.

“Breakeven ligger måske mellem 2,5 – 3 pct., som jeg ser det,” siger han.

En anden model kan være, at man vælger at tage afdragsfrihed på sit lån og så har et større månedligt eller kvartalsvis rådighedsbeløb, fordi ens terminsydelse falder og i stedet placere pengene i investeringer.

“Hvis man så køber aktier for 20.000 kr. og gør det hver fjerde måned, vil man få udlignet de niveauer, man køber på, fordi aktierne hele tiden stiger og falder. På den måde udligner man risikoen ved løbende at putte nye penge ind i markedet,” siger Hans Peter Christensen.

Tjek din risikovillighed

Selvom man måske ser sig selv som en hård nød, der ikke er bange for at lægge arm med aktiemarkederne, så råder eksperterne til, at man tager et gedigent virkelighedstjek, inden man kaster sig ud i det.

“Hvis man ikke har prøvet kræfter med aktier før, så skal man nok prøve at visualisere for sig, at man putter 100.000 surt opsparede kroner ind i en aktie, som så falder 50 pct. og så mærke efter, hvordan det egentligt føles at miste halvdelen af sin opsparing på et dårligt regnskab, hvidvask eller en anden skandale. Bilder man sig selv ind, at man er ret risikovillig, men så panikker og sælger, når der kommer et udsving, får man måske ikke købt igen, før aktien er steget igen,” siger Hans Peter Christensen.

Han råder derfor til, at man “trykprøver” sin risikovillighed. Det kan man gøre på forskellige sites på nettet.

“Testene giver forslag til fordelingen mellem aktier og obligationer. De kan variere lidt, så tag to-tre stykker og brug gennemsnittet. Det koster et par timer at sætte sig ind i det, men de timer kan være givet godt ud,” siger Hans Peter Christensen.

For det kræver en høj risiko, hvis man vil investere sig økonomisk uafhængig ifølge direktør i Dansk Aktionærforening Mikael Bak.

“Der er ingen genveje til at komme af med gæld. Vil man være økonomisk uafhængig, kræver det, at man er villig til at tage en forholdsvis høj risiko med sin investering og samtidig huske at tage noget gevinst ud løbende og få skiftet de dårlige investeringer ud undervejs,” siger han.

Sæt dig ind i det eller betal nogen for at gøre det for dig

Det er eksotisk og spændende at investere, men  ligesom så meget andet kræver det noget forarbejde, pointerer Helle Snedker. Enten skal man selv lave det, eller også skal man spørge nogen til råds. Det kan være banken, en revisor, et netværk eller bankuafhængige rådgivere.

“Ligesom du undersøger på nettet eller spørger venner, når du skal købe en vaskemaskine, skal du have samme tilgang, når du skal i gang med at investere – for lige så vel som du kan gøre noget rigtig godt for din økonomi, kan du også risikere at gøre noget rigtig skidt for din økonomi,” siger hun.

Sådan lyder parolen også fra Mikael Bak.

“Helt almindelige mennesker skal tænke sig godt om og spørge rådgivere og mennesker, de stoler på, til råds. Det gælder om at være realistisk og vide, at det at investere er et supplement til ens økonomi,” siger han.

Kom i gang

Efter de indledende manøvrer handler det om at kaste sig ud i det ifølge Pernille Wahlgren. Hun er privatinvestor, har investeret i aktier i 17 år og kan i dag kalde sig gældfri. Ifølge hende findes der ikke et “rigtigt” tidspunkt at begynde at investere på.

“Der er aldrig et godt tidspunkt at begynde at købe aktier på – så start i dag,” siger hun.

Hun anbefaler, at man kun køber det, man forstår sig på, og det, man tror, bliver fremtiden.

“Jeg køber det, jeg vil have mere af – for eksempel Vestas- og biotekaktier. Min holdning er at købe og beholde og så få udbytte. Jeg købte Genmab-aktier under finanskrisen til 60 kr., og den er oppe i 1000 kr. nu, og Vestas købte jeg for 50 kr., så det er noget, jeg har sat mig ind i,” siger hun.

Hvor meget, man skal investere, afhænger af, hvor meget man kan undvære.

“Først og fremmest skal man have nogle penge, og man behøver ikke have sparet en mio.kr. sammen, men man skal nok have 5000 kr. som start,” råder Helle Snedker.

Og så skal man være opmærksom på, der er en minimumskurtage, de fleste steder man handler.

Spred din investering

Dernæst skal man sprede sin investering og investere i forskellige typer af aktier.

Det kan være teknologiaktier, biotekaktier eller aktier, der måske er i modvind, men som man tror, kan komme i medvind igen.

“Lad være med kun at gå efter bank- og forsikringsaktier, men for eksempel også det, man kalder valueaktier, hvor der kan være noget gevinst at hente. Ellers kan der gå lang tid før, du får nedbragt din gæld,” siger Mikael Bak. 

Valueaktier er kort fortalt aktier, der er undervurderede af markedet og derfor lavt prissat.

Også Hans Peter Christensen fra uvildige.dk råder til, at man spreder sin investering.

“Brug mest tid på allokering, altså fordelingen mellem aktier og obligationer. Jeg plejer at sige, “spredning er redning,” siger han.

Køb og behold

Når du er afklaret med, hvor meget og i hvad du vil investere, så lyder rådet: hold fast!

“Vi har lige haft et 2017, hvor der var grønt på aktiemarkedet stort set alle dage, mens markedet i 2018 tog nogle dyk indimellem – og det er sådan et år, hvor man næsten ikke kan falde i søvn om aftenen, hvis man ikke har prøvet at investere før,” siger Helle Snedker og illustrerer, hvorfor vedholdenhed er et vigtigt element, når man investerer i aktier:

“Man havde 100 kr., og nu har man kun 85. Men man er ikke blevet 15 kroner fattigere – kun, hvis man sælger der og løber skrigende bort. Så har man for alvor tabt, for så har man både mistet de 15 kroner, men man har også tabt muligheden for at tjene dem ind igen,” siger hun.

Også Hans Peter Christensen pointerer, at det gælder om at overholde sin strategi.

“Man skal kun kigge på sine aktier et par gange om året og egentligt helst lade det passe sig selv – og det kan det sagtens, hvis man vælger de brede fonde. Investerer man fire gange om året, så brug anledningen til at vende tilbage til dit udgangspunkt på for eksempel 50/50 i aktier og obligationer. Det vil sige, at du skal købe op i de fonde, som er faldet mest eller steget mindst. Og alt efter din risikoprofil, så investér 75/25, 50/50 eller 25/75 i aktier og obligationer. En god strategi er kun god, hvis den er til at udføre i praksis,” siger han.

Mikael Baks råder også til, at man tager den med ro.

“Vi rådgiver private investorer til at have is i maven og ikke handle for ofte. Man skal ikke have for travlt. Lad være med at handle for tit, for der er omkostninger ved det,” siger han og tilføjer:

“Vil man gerne afdrage gæld, og har man en aktie, der er steget 20-40 pct., så er det en idé at tage noget af gevinsten ud og bruge den til afbetaling af gælden, og så lade den oprindeligt investerede indsats blive stående.”

Væbn dig med tålmodighed

Jo mere tålmodig, du kan være med din investering, jo bedre.

“Jo længere ens tidshorisont er, jo mere kan man tillade sig at putte i aktier, fordi de kan svinge meget på den korte bane. Men er man tålmodig nok, så er sandsynligheden for, at man har tabt penge på aktier, når man ser tilbage om 20 år, relativt lille,” siger Hans Peter Christensen.

Han peger på, at de udsving, der kommer, typisk varer nogle år.

“Så retter det sig igen, hvis det går, som det plejer. Og det skal man kunne holde ud undervejs. Alt under tre år så skal man nok overveje, om det er besværet værd, eller om man ikke hellere skulle bruge pengene på at afdrage på sin gæld eller lave en opsparingskonto,” siger han.

“Står man og skal bruge pengene om fire-seks år, så skal man nok overveje, om det ikke skal være en blandet fond, man investerer i, med mindre man er meget risikovillig. Er man ude i at investere i 10-15 år så kan selv dem med lavere risiko godt have en meget stor del af pengene i aktier,” siger han.

Og så er det værd at tage med, man ikke behøver at være finansekspert for at kunne investere med succes, påpeger Mikael Bak.

“Sandheden er jo, at selv de største eksperter tager fejl gang på gang. Det handler om, at man tør være med og lytter til og læser forskellige medier og på den måde bliver inspireret,” siger han. 

Rådet til de ekstra dedikerede: Tag stilling til tre forskellige skattemiljøer

Udover de ovenstående råd, kan man, hvis man holder tungen lige i munden, med fordel sætte sig ind i, hvilket skattemiljø der vil fungere bedst for en.

“Skat bliver altid omtalt i en negativ kontekst, men hvis man overhovedet kommer til at tale om skat, så er det, fordi man har foretaget en vellykket investering, så på den måde er det en positiv ting – noget er gået godt,” siger Helle Snedker.

Hun fremhæver, at når hun nævner det, så er det, fordi det er en af de største omkostninger ved vellykkede investeringer.

“Hvis jeg – selvom jeg har realkreditgæld – vælger at lægge lidt til side af min indkomst, og det er nogle penge, jeg er ret sikker på, jeg ikke skal bruge de næste fem år, så kan jeg vælge at putte dem ned i nogle forskellige sparegrise.," siger hun.

1: Frie midler
Den første “sparegris,” hun peger på, er “frie midler,” hvor der er to forskellige beskatningsformer – kapitalindkomst eller aktieindkomst.

“Du kan investere i obligationer, der giver renter, eller akkumulerende investeringsforeninger, som så vil blive beskattet som kapitalindkomst. Den ligger mellem ca. 25-42 pct. i skat. Eller du kan investere i aktier eller aktiebaserede, udbyttebetalende investeringsforeninger, der bliver beskattet som aktieindkomst, og det ligger mellem 27 og 42 pct.”

Ifølge hende er kapitalindkomsten værd at se på, hvis du har gæld. For hvis du betaler rente på din gæld, men samtidigt med dine frie midler investerer i noget, som bliver beskattet med kapitalindkomst, så er det kun nettokapitalindkomsten, du bliver beskattet af. Det betyder, at det, du har af renteudgifter i år, kan du trække fra det, du måtte have i renteindtægter eller positiv kapitalindkomst. Det betyder, at det kun er et nettobeløb, du bliver beskattet af, og på den måde kan du forøge din fradragsværdi.

Med udgangspunkt i en investor med en lønindtægt på 750.000 kr., der er gift og har realkreditlån med samlede renteudgifter på 150.000 kr. og har investeret i en lavrisikoportefølje, der er steget godt 70.000 kr. på et år, så vil der på investors selvangivelse stå +70.000 kr. imens renteudgifterne til realkredit vil lyde på -150.000 kr.

Årets nettokapitalindkomst er således -80.000 kr., og da den er negativ, men holder sig under grænsen på 100.000 kr. for ægtepar, er den effektive beskatning af kursstigningen blot 33 pct. i en gennemsnitskommune, svarende til cirka 23.100 kr.

“Når man har renteudgifter, så er det derfor ikke helt tosset at se på, om man kan investere i noget, der bliver beskattet som kapitalindkomst, for gør man det, så optimerer man fradragsværdien af sine renteudgifter,” siger hun.

2: Pension
Helle Snedker peger på, at en anden ”sparegris,” man kan putte penge i, er pension. Den bliver løbende beskattet med 15,3 pct.

“Det er jo en noget lavere beskatning. Men om det er smart, kommer an på, hvornår man skal bruge pengene, for med de penge skal man være indstillet på at vente måske 40 år, før man får glæde af dem,” siger hun.

3: Aktiesparekontoen
Så er der den tredje mulighed, nemlig aktiesparekontoen. Der må man sætte op til 50.000 kr. ind og købe enten aktier eller have en udbyttebetalende aktiebaseret investeringsforening til at gøre det for en. Den bliver løbende beskattet med 17 pct.

“Der er dog den begrænsning ved den, at man ikke kan blande den sammen med noget andet – så hvis man lykkes rigtig godt med sine investeringer og får et kæmpe plus, så kan man ikke tage den over og blande den sammen med de andre renteudgifter,” siger hun.

Hun pointerer, at om man putter hele sin store eller lille opsparing ind i en eller flere af de her skattemiljøer afhænger af, hvordan pengene skal bruges, og hvordan resten af ens økonomi ser ud.

“Men det vigtigste, når man taler pengesager, er: læg en plan og hold dig til den,” siger Helle Snedker.