ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Nedskudt ølrygter løfter Carlsberg

Så skulle rygtet være manet til jorden. Der er ikke planer om nye afgiftsstigninger på øl i Rusland.

Det siger en kilde i det russiske finansministerium til nyhedsbureauet RIA, skriver Bloomberg News.

Rygterne kom frem tirsdag, hvor præsident Vladimir Putin var citeret for at have sagt, at Rusland ville hæve afgifterne på øl for at bremse alkoholforbruget i landet.

Det skabte panik og stort fald i Carlsberg-aktien, da det danske bryggeri henter en enorm del af sin indtjening på det russiske marked.

Ølskattestigninger og begrænsninger i markedsføringen har tidligere presset Carlsberg, men denne omgang lader det til kun at have været rygter.

Carlsberg-aktien stiger fra 499 kr. lige før meldingen fra RIA til 503 kr. få minutter efter. Det er 2,6 pct. højere end lukkekursen tirsdag.

/ritzau/FINANS


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis