Uden fondsejede selskaber ville Danmark have været et filialland for store udenlandske koncerner, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Og det er mere end tvivlsomt, om store virksomheder som Novo, Carlsberg, Lego, Lundbeck, Ecco eller Velux havde været på danske hænder, hvis de blot havde været ejet af en spredt aktionærkreds.
Det er den skarpe vurdering fra professor Steen Thomsen, der har fulgt emnet i årevis. Hans forskning viser, at de fondsejede selskaber - børsnoterede eller ej - i gennemsnit klarer sig bedre end de virksomheder, der er ejet af de finansielle markeder.
"Der er ingen tvivl om, at Danmark i stor stil havde været et filialland, hvis vi ikke havde haft denne type af ejerforhold i dansk erhvervsliv. De har fået lov til at vokse sig store uden at skulle frygte for at blive købt op eller konstant leve op til kortsigtede finansielle mål," siger professor Steen Thomsen fra handelshøjskolen Copenhagen Business School til Jyllands-Posten.
Fonde som hovedaktionærer er et typisk dansk fænomen. Ifølge Steen Thomsen er Danmark overrepræsenteret med den type ejerskaber i forhold til både de øvrige nordiske lande og Europa generelt. Det har blandt andet betydet, at en lang række selskaber ikke kan overtages, fordi fondene er "født" til at forhindre netop det.
/Ritzau Finans/