Som topchef i Lundbeckfonden står Lene Skole i spidsen for at forvalte 60 mia kr: “Vi er i stand til at være ret risiko­villige”

Det første sommerferiejob. De første egne optjente penge. Alle teenageveninderne og Lene Skole var klar til at indtage et hotel i Nord­jylland. De skulle servere, og Lene Skole mødte engageret og forventningsfuld op den første arbejds­dag.

“Du er meget sød, men det går slet ikke. Det er du vist ikke stor nok til,” lød meldingen fra hotelejeren, der hentydede til Lene Skoles højde.

I stedet for skulle hun sidde i receptionen, hvor hun tilbragte sommeren og indkasserede sin første løn.

“Hvad skal du bruge pengene til?” spurgte hendes far, og da Lene Skole ikke havde noget umiddelbart bud på det, foreslog faren, at hun investerede alle pengene i korn – altså fulgte priserne og positionerede sig i markedet – og hvis hun gjorde det rigtigt, ville hun få endnu flere penge ud af det.

Lene Skole gjorde det med sine egne ord “ret godt”, og i det er for­ment­lig indbygget en væsentlig portion jysk underdrivelse. Inve­ste­rings­­interessen blev naturligt vakt der, og høsten kom på alle måder i hus. Det kan godt være, hun var for lille til at servere, men kornpriserne var ligeglade. I dag er Lene Skole adm. direktør for en af Danmarks største erhvervs­drivende fonde, Lundbeck­fonden, med en værdi på mere end 60 mia. kr. og årlige uddelin­ger for over 500 mio. kr.

Lundbeckfonden har mange forskellige typer inve­steringer, som spæn­der lige fra direkte inve­steringer i datterselskaberne Lund­beck, ALK og Falck, 20 amerikanske og euro­pæiske ventureselskaber og små danske life science-selskaber til en likvid porte­følje af obligationer og aktier, som et team sidder og hånd­terer.

“Vi er i en situation, hvor vi er i stand til at være ret risiko­villige. Der står jo ikke konstant eksterne investorer og kigger os over skul­deren, hver gang der kommer et kvar­tals­regnskab, og det gør, at vi kan have det lange sigt på og investere mere i aktie­mar­kedet, end man måske ellers ville have gjort. Vi har været i stand til at skabe et godt afkast igennem årene og til at udnytte, når mar­kedet går ned – vi lever os igennem det, og er i stand til at købe op, når markedet er nede. Vi er med vores struktur født med en vis risikovillighed,” siger hun.

Lene Skole understreger, at tilgangen ikke er det samme som, at Lundbeckfonden ikke tænker sig om. Fonden tager en høj risiko – ikke kun på aktiemarkedet – men i særdeleshed også i ventureselskaber, hvor 50-60 ud af 100 virksomheder falder fra undervejs i produktudviklingen. Det er svært at finde noget, der er mere risikabelt end det.

“Men vi er lykkedes med vores ventureinvesteringer, og de bidrager til, at vi kan opfylde vores forpligtelser om at uddele penge hvert år,” siger Lene Skole.

Verden er lige nu præget af krisestemning, og risiciene er mange og foranderlige: Coronavirussen har skabt frygt på aktiemarkedet, mens handelskrigen mellem USA og Kina fortsat taler sit tydelige sprog. Det amerikanske præsidentvalg kan også give genlyd på aktiemarkederne – og det er alt sammen noget, der skaber panderynker i Lundbeckfonden.

“Høj- og lavkonjunkturer går og kommer, men det her ligner ikke noget, jeg har set i min karriere. Coronapandemien har utrolig mange ubekendte faktorer, og selv de dygtigste investeringseksperter har svært ved at finde ud af, hvilket ben de skal stå på. Næsten alle investorer tabte penge – små som store,” lyder det fra Lene Skole.

“Vi ser stadig på markederne og prøver at vur­dere, hvor dybt faldet kan blive. Bliver det her en længerevarende recession, taler vi 15, 20 eller 30 pct. ned? Vi ved det ikke, men vi forsøger også at se muligheder – om det her er en anledning til at købe op i de aktiv­klasser eller selskaber, som vi tror på, klarer sig på den lange bane. Det er en del af vores investeringsstrategi. Vi skal kunne agere i sådan en situation,” siger hun.

Udvælgelsen af investeringerne i det almindelige aktiemarked sker ud fra den mar­kedsinformation, der bliver indsamlet.

“Vi har et profes­sionelt team siddende på en håndfuld mennes­ker, som har en rigtig god baggrund. Derudover bruger vi Bloom­berg til at få information om markedet. Vi lægger en strategi for, hvad det er for nogle selskaber, vi vil investere i, og hvordan porteføljen skal sættes sammen – i forhold til industrier, bran­cher og rent geografisk – og så evaluerer vi hvert enkelt selskab: den daglige ledelse, driften, bestyrelsen. Som investor handler vi ikke mange gange ind og ud af en aktie hver dag – der er vi mere lang­sig­tede,” siger Lene Skole og tilføjer, at Lundbeckfonden selvfølgelig også kigger på, hvilket afkast fonden kan få ud af det – og desuden om det er en industri, som fonden tror på.

Derudover bruger Lundbeckfonden egne netværk til at opsamle infor­mation om markedet. Alt bliver samlet sammen, vurderet og brugt til at evaluere på investeringsmulighederne og det udgør så et samlet grund­­laget for den endelige investering.
Investeringshorisonten er forskellig alt efter investeringens karakter.

Handler det om Lundbeck, ALK og Falck er den ifølge hende så lang, så Lene Skole slet ikke kan sætte en udløbsdato på. Kigger man derimod på ventureinvesteringerne, så er tidshorisonten relativ kort på 4-6 år, hvor der med emerge-virksomhederne, der er karakteriseret ved at have behov for et langt sejt træk, der­imod er tale om 6-8 år.

“

Man skal være sikker på, at man kan sove roligt om natten, også når der er røget 20-30 pct. af formuen. Hvis man ikke kan det, så skal man holde fingrene væk

Lene Skole om at investere

“Når vi taler aktier og obligationer, er tidshorisonten i sagens natur kortere. Selv om vi ikke går ind og ud af aktier dag­ligt, holder vi øje med porteføljen, og træder ud, hvis vi ikke læng­ere tror på selskabet,” siger Lene Skole og uddyber, at fonden ud over sin likvide portefølje af aktier og obligationer har en anker­investering i FLSmidth og gennem ejerskaberne af Lundbeck og ALK store investeringer i farmasektoren.

Geografisk er lige under halv­­delen af den likvide aktie­portefølje inve­steret i Europa samt lige under halvdelen i USA, og så er der lidt i Kina.

Risikoen i den likvide del af porteføljen kan aflæses hurtigt med et blik på resultaterne i 2017, 2018 og 2019. I 2018 gav de finansielle investerings­aktiviteter et tab på 325 mio. kr., hvilket stod i skarp kontrast til 2017, hvor resultatet var en gevinst på 1433 mio. kr. Selv om der var tab i 2018, var hele fondens drifts­resultat på 5 mia. kr. – det hidtil højeste. I 2019 lød resultatet på rekordhøje 3190 mio. kr., men i et coronaramt 2020 vil investeringsresultatet med meget stor sandsynlighed ende i minus igen, vurderer Lene Skole.

Lundbeckfondens investeringsteam har nøje udset sig de trends, som det tror på i de kommende år, og som det så tydeligt investerer i. Det gælder vedvarende energi samt forbrugsvarer – og særligt luksusvarer med den voksende middelklasse i Kina for øje. Højteknologi er også en trend, der investeres i.

“Det er de vigtigste trends, hvis man ser på det over en årrække. Men det er klart, at en pandemi, som den vi står midt i, f.eks. betyder, at forbruget af luksusvarer falder markant. Vi har også nogle investeringer inden for biler, fordi vi tror på omstillingen til elbiler, men igen er det åbenlyst, at folk køber færre biler i en tid, hvor de har mistet eller er bange for at miste deres job. Vi har også nogle investeringer inden for finans – heldigvis mindre end vi plejer – for det område har jo heller ikke klaret sig så godt på det seneste,” konkluderer Lene Skole.

I de virksomheder, hvor Lundbeck­fonden ejer en stor del, involverer man sig aktivt, mens man blot holder øje med, hvad der sker i de andre selskaber, man er investeret i.

“Vi gennemfører som sagt en meget systematisk gennemgang af virk­somheden, inden vi investerer i den. Er der noget, som bekymrer os, så holder vi os væk. Men vi kan ikke vide alt, og det sker jo, at vi er investeret i noget, som pludselig ændrer karakter. Vi var – og er – investeret i Danske Bank, som pludselig stod i centrum af en af verdens største hvidvaskskandaler,” mindes Lene Skole og fortsætter:

“Der var det vigtigt for os at høre, hvordan banken reagerede. Vi tog en snak med ledelsen for at høre, hvordan den ville håndtere det hele, og det er så tæt, vi synes, vi kan komme på et selskab. Tror vi ikke på ledelsens udmelding, eller mener vi ikke, at den har tænkt sig at håndtere det rigtigt, må vi ud. Vi blev i Danske Bank, for vi syntes, at der blev reageret og ageret.”

En mindre investering i casinodrift har også tidligere været oppe at vende som et muligt attraktivt område at investere i.

“Nogle vil måske tænke: Danske Spil er inde i casinodrift, så må det vel være i orden, når de har blåstemplet det? Men vi valgte at sige nej til den investeringsmulighed, fordi vi ikke havde interesse i at støtte den industri, og fordi vi vurderede, at risikoen var for stor, f.eks. for hvidvask,” siger hun.

Lene Skole oplyser til gengæld, at fonden trak sig lidt ud af sine investeringer i den tyske bilindustri, da den såkaldte dieselgate var på sit højeste.

“Vi kan alle sammen komme ud i situationer, hvor der sker noget uforudsigeligt, og hvor der bliver begået fejl. Den slags tager vi direkte med virksomheden – vi ser ikke nogen grund til at kritisere den i offentligheden. Hvis vi føler, at der er en lydhørhed, og ledelsen handler, er der ingen grund til at kritisere offentligt. Vi sidder ikke på en høj, hvid hest og stiller os til dommere. Alle kan begå fejl, men det vigtigste for os er, at vi føler os sikre på selskabet og ledelsen,” mener Lene Skole.

Lundbeckfondens datterselskab, Falck, har i de senere år været præget af Bios-skandalen, og her var man som den største aktionær ifølge Lene Skole selvfølgelig også nødt til at reagere og i dette tilfælde involvere sig.

Selv følger hun det princip, som er dna’et i Lundbeckfondens investe­ringer, når hun selv investerer: Hun investerer kun i selskaber, hvor hun tror på ledelsen og strategien.

“Derefter er jeg ret passiv. Så ryger det ned i skuffen. Jeg har ikke den store tid til at handle ind og ud,” siger hun.

Da hun begyndte i Lundbeckfonden købte hun f.eks. aktier i Lundbeck – en aktiebeholdning hun stadig har den dag i dag.

“En erfaring, jeg har gjort mig i forbindelse med investeringer, er, at man skal erkende, at man aldrig kan ramme toppen eller bunden, når man sælger eller køber. Jeg har aktier i Danske Bank, og der er min vigtigste læring netop, at man ikke kan ramme top og bund,” siger Lene Skole og uddyber, at hun blandt andet har aktier i de virksomheder, hun er bestyrelsesmedlem i: ALK, Lundbeck, Ørsted og Tryg – og på den måde også ret godt følger Lundbeck­­fondens identificering af megatrends.

“Der er lidt banalt, men man skal ikke investere mere, end man kan tåle at tabe. Ingen kan forudsige en coronapandemi, og man skal være sikker på, at man kan sove roligt om natten, også når der er røget 20-30 pct. af formuen. Hvis man ikke kan det, så skal man holde fingrene væk,” siger Lene Skole og råder til, at man følger godt med i, hvad der kommer ud i medierne, f.eks. når det gælder medicinalaktier.

Selskaberne sender også spændende materiale ud i forbindelse med deres kvartalsregnskaber, og generelt mener hun, at man skal følge godt med i, hvad selskaberne melder ud.

En lidt atypisk investering er den, Lundbeckfonden hvert år foretager, når den uddeler over 500 mio. kr. til dansk sundheds­videnskabelig forskning.

“

Da jeg startede i jobbet, vidste jeg ikke, hvor meget det ville komme til at betyde for mig. Der var nogle, der sagde, at det da lød meget spændende, at jeg skulle ind og være julemand og dele gaver ud

Lene Skole

“Det er en langsigtet investering, hvor vi slet ikke får noget økonomisk udbytte retur, men hvor samfundet gerne skulle få en god gevinst over tid gennem de resultater, forskerne kommer frem til, og vi følger med i forskningen på sidelinjen,” siger Lene Skole og uddyber, at hun går meget op i bæredygtig kapitalisme.

“Jeg er ikke den eneste, der er interesseret i kapitalisme, og hvordan den fungerer, og det tror jeg faktisk også er en trend for sig selv i øjeblikket. Ingen kan løbe fra, at uligheden er steget meget mange steder i verden, også her i Danmark, selv om vi stadig er et meget lige samfund. Men i USA for eksempel er det stukket helt af, og de nye tanker om kapitalisme opstår ud fra det,” siger Lene Skole og tilføjer:

“Med fondsmodellen har vi et rigtig godt svar på en anden form for kapitalisme – en bæredygtig kapitalisme. Modellen betyder, at det, der i et almindeligt børsnoteret selskab ville ryge i aktionærernes lommer som dividender, i stedet geninvesteres i samfundet i form af uddelinger til f.eks. forskning og kultur.” Dermed bidrager fondsmodellen ifølge Lene Skole ikke til øge ulighed, men f.eks. til et rigt og varieret kulturliv og et stærkt, innovativt forskningsmiljø.

“Man kan måske betragte fondsmodellen som lidt støvet, men den giver god mening, og hvis den ikke havde eksisteret i dag, er jeg sikker på, at den var blevet opfundet nu. Det er en måde, hvorpå man kan give noget tilbage til sam­fundet, og derfor er det så relevant at tale om bæredygtig kapitalisme.”

Ifølge Lene Skole har der været forsket meget i, hvordan virksomheder, der er fondsejede, klarer sig i forhold til andre virksomheder, og noget af det, man er nået frem til, er, at fonds­ejede virksomheder klarer sig lidt bedre – og dette særligt i øko­no­­miske krisetider – og at deres levetid er meget længere.

I 2015 blev det største forskningsprojekt i erhvervsdrivende fonde offentliggjort. Forskningen fra CBS, med professor Steen Thom­sen fra Center for Corporate Governance som projektleder, viste, at virksomheder, der opererer på den lange bane, giver ledelsen tid til at skabe resultater og desuden vægter medarbejdernes uddan­nelse – og så overlever virksomhederne længere end andre typer virksomheder, der måske tænker mere kortsigtet.

I forbindelse med forskningen pointerede Steen Thomsen, at den største overraskelse er, at erhvervsdrivende fonde lever fem gange så længe som andre typer virksomheder. Dette forhold er ifølge ham resul­­tatet af et fondsejerskab, der lægger mere vægt på virksom­hed­ernes trivsel end kortsigtet rentabilitet. Lene Skole er ikke i tvivl om, at fondsejerskabet er en fantas­tisk måde at drive virksomhed på:

“Det kunne være rart, hvis der var flere, der nyetablerede en virk­somhed med det formål at skabe den nye store Lundbeck eller A.P. Møller-Mærsk frem for kun at arbejde på at blive stor nok til at blive solgt – som oftest til en virksomhed eller kapitalfond uden for landets grænser,” konstaterer Lene Skole.

Hun ville ønske, at flere iværksættere havde det lange lys på og drømte om, at den virksomhed de havde skabt, forblev dansk og forblev succesrig.

“Det halter altså lidt her for os i Danmark. Det er for nemt bare at sælge,” lyder det fra Lene Skole, der også mener, at medierne må tage del i ansvaret, fordi de iværksætterhelte, journaliststanden beskriver, oftest er dem, der bygger en virk­somhed op og skyder den af, når den er stor nok.

Grete Lundbeck, der stiftede Lundbeckfonden, kunne også have valgt at sælge Lundbeck, men i Lene Skoles øjne var hun så fremsynet at stifte en fond tilbage i 1954, der gradvist skulle overtage hendes aktiepost i Lundbeck. Det var hendes mand, Hans Lundbeck, der grundlagde selskabet tilbage i 1915, og hun var den første medarbejder, der blev ansat. I 1940 blev hun gift med Hans Lundbeck, kun tre år inden hans død.

“De havde ingen børn, og derfor stod hun over for valget om at sælge eller oprette en fond. Hun satte sig ned og tænkte over, hvad der skulle ske med hendes virksomhed, og de penge den genererede, efter hendes død. At hun oprettede en fond var utroligt fremsynet, og det er fremsynethed som hendes, der har sikret, at vi i dag har en life science-industri i Danmark. I Sverige har de også haft en, men den er stille og roligt blevet solgt og er nu ikke længere på svenske hænder. Hvis vi ikke havde Novo Nordisk, Leo Pharma og Lundbeck i fondseje, så havde vi ikke haft den life science-industri i Danmark, som vi har i dag,” slår Lene Skole fast.

Lene Skole er i sin dagligdag bevidst om det ansvar, der ligger i hendes job om at føre fonden videre – ansvaret for at føre Grete Lundbecks intentioner videre.

“Det betyder meget for mig, og jeg er privilegeret at lede en fond, som giver nogle helt unikke muligheder. Vi har midler til, at vi kan tillade os at være langsigtede, og samtidig er der også mulighed for, at vi kan eksperimentere med noget, vi virkelig tror på,” siger Lene Skole og fortæller, at jobbet siden tiltrædelsen i 2014 er vokset på hende:

“Da jeg startede i jobbet, vidste jeg ikke, hvor meget det ville komme til at betyde for mig. Der var nogle, der sagde, at det da lød meget spændende, at jeg skulle ind og være julemand og dele gaver ud. Men det er helt forkert, det er ikke julegaver, det er støtte til forskning, som kan give fantastiske resultater. Det er noget, som jeg er blevet meget mere passioneret omkring, og der kommer vi tilbage til den bæredygtige kapitalisme – det her er en model, der hænger sammen. Det skal ikke lyde som om, at jeg mener, at det er forkert at tjene penge, det er vi jo også interesseret i, men med fonden har vi mulighed for at bringe pengene i cirku­lation og investere dem tilbage i samfundet.”

Tænk, hvis pengene kunne medvirke til, at man kunne kurere Parkinsons sygdom eller andre kritiske sygdomme.

“Det giver meget mere mening, end hvis jeg sad år efter år og genererede et overskud, som kunne give ejerkredsen en Porsche hver. Det her handler ikke kun om at maksimere profitten, der ligger en større samfundsorden bag,” siger Lene Skole, der er nået til den erkendelse i sine år i Lundbeckfonden.